You are here

Vestegnsruten

Havnehygge og aktiviteter på Vestegnsruten

Tid:       13. september kl. 9 – 14
Sted:     Vallensbæk Havn, Vallensbæk Havnevej, 2665 Vallensbæk Strand 
Genre:  Oplevelsesløb / skattejagt / børneteater

Vallensbæk Havn og Vestegnsruten summer denne dag af liv og aktivitet. Mulighederne er mange, hvad enten man er ung eller gammel, motionist, kulturinteresseret eller på jagt efter spænding og udfordringer. 

Man kan møde op, hvornår man vil, og deltage som man har lyst. Til de første 200 gæster er der gratis morgenmad fra Det Gyldne Brød – så er der en ekstra god grund til at være en af de morgenfriske på pletten! 

Alle vestegnskommunerne er gået sammen om arrangementet, og de respektive borgmestre skyder hver især gang i en række aktiviteter på deres del af Vestegnsruten klokken 10.00.            

I Vallensbæk Havn står borgmester Henrik Rasmussen klar med pistolen og giver startskuddet til en dag fuld af oplevelser. 

Vind en cykel 
Deltag for eksempel i et hyggeligt oplevelsesløb for hele familien, hvor du får mulighed for at gøre afstikkere til forskellige seværdigheder. Eller hvad med at tage på interaktiv skattejagt med mobil-app'en DOT. Det er supernemt at lege med, og du får hjælp til at komme i gang. Her kan du vinde en lækker cykel fra Vallensbæk Cykelimport.  

Der er også børneteater med Zebra-gruppen, som tropper op med forestillingen Hippotigris, og initiativet Cykling Uden Alder giver hele dagen ture i cykeltaxa på havneområdet og dele af Vestegnsruten.

Der er mulighed for at købe mad og drikkevarer på havnen. 

Programmet
09.00: Gratis morgenmad til de 200 første gæster
10.00: Borgmester Henrik Rasmussen Byder velkommer og fyrer startskuddet af: Oplevelsesløbet og skattejagten begynder
11.00: Børneteater: 'Hippotigris' med Zebra-gruppen: Aflyst
14.00: Aktiviteterne på havnen og Vestegnsruten slutter

Kontakt

Sidst opdateret 13.09.2015