You are here

Kommunalbestyrelsen - 27-02-2019

Dato: Onsdag den 27. februar 2019 Tid: Kl. 16:30
Udvalg: Kommunalbestyrelsen
Sted: Mødelokale Havet på Rådhuset
  • Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal godkende mødets dagsorden.

    Indstilling

    Borgmesteren indstiller til Kommunalbestyrelsen

    • at godkende dagsordenen

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 27-02-2019

    Godkendt.

  • Punkt 2 Beretning fra borgmesteren og udvalgsformændene(Lukket)

  • Punkt 3 Forespørgsler fra medlemmerne(Lukket)

  • Punkt 4 ØU - "Automatiske" bevillingsoverførsler fra regnskab 2018 til budget 2019

    Beslutningstema

    ”Automatiske” overførsler af uforbrugte midler fra regnskab 2018 til budget 2019 på alle fagudvalgenes områder svarende til et overskud på i alt 104,051 mio. kr.

     

    Center for Økonomi og Indkøb indstiller, at der bliver overført et samlet overskud på 23,408 mio. kr. fra regnskab 2018 til budget 2019 vedrørende den skattefinansierede drift og et samlet overskud på 80,643 mio. kr. vedrørende de skattefinansierede anlægsopgaver.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Økonomi og Indkøb indstiller,

     

    Drift

    • at tillægsbevilling ved overførsel af overskud på 2,527 mio. kr. til deltema 1.1 dagtilbud bliver godkendt
    • at tillægsbevilling ved overførsel af overskud på 5,175 mio. kr. til deltema 1.2 Skoler og skolefritidsordninger bliver godkendt
    • at tillægsbevilling ved overførsel af overskud på 0,685 mio. kr. til deltema 2.1 Idræt og fritid bliver godkendt
    • at tillægsbevilling ved overførsel af overskud på 1,370 mio. kr. til deltema 2.2 Kultur bliver godkendt
    • at tillægsbevilling ved overførsel af overskud på 1,173 mio. kr. til deltema 2.3 Vallensbæk Kultur- og Borgerhus bliver godkendt
    • at tillægsbevilling ved overførsel af overskud på 1,373 mio. kr. til deltema 4.1 Sundhed, forebyggelse og sygehuse bliver godkendt
    • at tillægsbevilling ved overførsel af underskud på 0,669 mio. kr. til deltema 4.2 Pleje samt aktivitets- og botilbud bliver godkendt
    • at tillægsbevilling ved overførsel af overskud på 0,005 mio. kr. til deltema 4.3 Genoptræning bliver godkendt
    • at tillægsbevilling ved overførsel af overskud på 0,017 mio. kr. til deltema 6.3 Øvrige sociale ydelser bliver godkendt
    • at tillægsbevilling ved overførsel af overskud på 1,125 mio. kr. til deltema 8.1 Veje og grønne områder bliver godkendt
    • at tillægsbevilling ved overførsel af overskud på 1,001 mio. kr. til deltema 8.3 Kommunale ejendomme bliver godkendt
    • at tillægsbevilling ved overførsel af overskud på 10,226 mio. kr. til deltema 12.2 Administrativ organisation bliver godkendt
    • at tillægsbevilling ved overførsel af underskud på 0,600 mio. kr. til deltema 13.3 Driftsudgifter, mentorstøtte, integrations- og introduktionsforløb samt dansk undervisning bliver godkendt

    Anlæg

    • at tillægsbevilling ved overførsel af overskud på 34,606 mio. kr. til deltema 1.1 Dagtilbud bliver godkendt
    • at tillægsbevilling ved overførsel af overskud på 1,234 mio. kr. til deltema 1.2 Skoler og skolefritidsordninger bliver godkendt
    • at tillægsbevilling ved overførsel af overskud på 33,190 mio. kr. til deltema 4.2 Pleje samt aktivitets- og botilbud bliver godkendt
    • at tillægsbevilling ved overførsel af overskud på 5,020 mio. kr. til deltema 8.1 Veje og grønne områder bliver godkendt
    • at tillægsbevilling ved overførsel af overskud på 6,005 mio. kr. til deltema 8.3 Kommunale ejendomme bliver godkendt
    • at tillægsbevilling ved overførsel af overskud på 0,588 mio. kr. til deltema 12.2 Administrativ organisation bliver godkendt

    Sagsfremstilling

    Der søges om at overføre et samlet overskud på 23,408 mio. kr. fra regnskab 2018 til budget 2019 på konti med automatisk bevillingsoverførsel vedrørende den skattefinansierede drift og et samlet overskud på 80,643 mio. kr. vedrørende de skattefinansierede anlægsopgaver.

    Kommunens ”Principper for økonomistyring” giver institutioner, afdelinger og centre adgang for at søge overført mindre- eller merforbrug på op til 5 pct. af centrets korrigerede nettobudget. Herved kan der spares op til projekter, eller en vanskelig økonomisk situation kan håndteres. Ved overførsel af merforbrug eller mindreforbrug på mere end 5 pct. skal der i udgangspunktet udarbejdes en handleplan. Alle overførsler skal godkendes politisk.

     

    Overførsel af budgetmidler fra et budgetår til et andet betyder konkret, at der sker en genbevilling, og dermed er der teknisk set tale om en tillægsbevilling i budget 2019.

     

    På baggrund af resultatet af regnskab 2018 søges der om overførsel af overskud vedrørende drift på 23,408 mio. kr., hvilket svarer til 4,08 % af det samlede korrigerede budget samt et overskud vedrørende anlæg på 80,643 mio. kr., svarende til 73,89 % af det korrigeret anlægsbudget. Overførslerne til budget 2019 gives på områder, der efter gældende økonomiske styringsprincipper giver mulighed for overførsel af restbevilling i form af mer- eller mindreforbrug.

     

    Børne- og Kulturudvalget

    Der søges om overførsel af overskud på 10,930 mio. kr. vedrørende drift og overførsel af overskud på 35,840 mio. kr. vedrørende anlæg. Overskuddet på anlæg vedrører primært ”Energirenovering daginstitution Mejsebo”, ”Etablering af ny daginstitution i Nord” og ”Børnehavebus Nøddeboparken”.

     

    Social- og Sundhedsudvalget

    Der søges om overførsel af overskud på 0,726 mio. kr. vedrørende drift og overførsel af overskud på 33,190 mio. kr. vedrørende anlæg. Overskuddet på anlæg vedrører ”Tilbygning til Pilehavehus”, hvor anlægsbudgettet er godkendt i december 2018 og søges overført til budget 2019. Ældreboligbyggeri er ikke omfattet af anlægsrammen.

     

    Teknik- og Miljøudvalget

    Der søges om overførsel af overskud på 2,126 mio. kr. vedrørende drift samt overførsel af overskud på 11,025 mio. kr. vedrørende anlæg. Overskuddet på anlæg vedrører blandt andet ”Støjinitiativ”, ”Kapacitetsudvidelse kryds ved Deltapark” og ”Udvikling af Strandparken”.

     

    Økonomiudvalget

    Der søges om overførsel af overskud på 9,626 mio. kr. vedrørende drift samt overførsel af overskud på 0,588 mio. kr. vedrørende anlæg. Overskuddet på anlæg vedrører primært ”Reetablering af areal ved ringstedbanen”. 

     

    Handleplaner

    Ved overførsel af merforbrug eller mindreforbrug på mere end 5 pct. skal der i udgangspunktet udarbejdes en handleplan.

     

    Der bliver ikke udarbejdet handleplaner for over- og underskud over 5 pct. af budgettet for så vidt angår fællesudgifter og indtægter, puljer og for administrationen, da disse konti kan have store udsving mellem årene, blandt andet på grund af igangværende projekter og projekter, der skydes mellem årene.

     

    Der er ved regnskab 2018 fire institutioner (Syvhøjvænge, Løkkebo, Piletræet og Stien) der er berørt af princippet om handleplaner, da alle institutioner har oparbejdet et overskud, der ligger ud over de 5 pct. af budgettet. Administrationen anbefaler dog i alle fire tilfælde, at der ikke udarbejdes en handleplan, da overskuddene blandt andet er oparbejdet på baggrund af at alle institutioner har haft flere børn end forventet og som følge deraf har fået tilført budget umiddelbart før årsskiftet.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Der søges om overførsel af i alt 104,051 mio. kr. fra regnskab 2018 til budget 2019 vedrørende områder med ”automatisk” overførselsadgang i forbindelse med decentral økonomistyring, fordelt med overskud på 23,408 mio. kr. vedrørende drift og overskud på 80,643 mio. kr. vedrørende anlæg.

     

    Anlæg

    2018

    Vallensbæk Kommunes oprindelige vedtagne anlægsbudget udgør i 2018 37,6 mio. kr. Vallensbæk Kommune overholder således vores andel af anlægsrammen i 2018, da forbruget på anlæg udgør 27,9 mio. kr.

     

    2019

    Vallensbæk Kommunes oprindelige vedtagne anlægsbudget udgør i 2019 45,37 mio. kr.

    Overførsel af anlægsmidler på 80,643 mio. kr. fra regnskab 2018 til budget 2019 vil give et samlet korrigeret anlægsbudget på 126,013 mio. kr. i 2019. Der korrigeres herefter for ældreboligbyggeriet ”Tilbygning Pilehavehus”, som ikke tillægges i forhold til den samlede udmeldte anlægsramme fra Finansministeriet. Herefter overskrides kommunens oprindelige anlægsramme med 47,453 mio. kr. i 2019. Fra budget 2019 til budget 2020 vil der være mulighed for at overføre uforbrugte midler, som derved kan nedbringe en mulig anlægsoverskridelse.

     

    Regeringen og KL er enige om at tillægge det stor betydning, at de kommunale anlægsudgifter i 2019 både i budgetterne og regnskaberne ligger inden for rammerne af økonomiaftalen.

     

    Tabellen viser nyt korrigeret budget i 2019 i 1.000 kr.

    Beregnet anlægsloft for Vallensbæk Kommune 2019 (17,8 mia. anlægsramme for hele landet)

    50.809

    Oprindeligt anlægsbudget 2019

    45.370

    Overførsel af anlægsudgifter til budget 2019

    80.643

    Nyt korrigeret anlægsbudget 2019

    126.013

     

    Vallensbæk kommunes anlægsramme i 2019.

    Nyt korrigeret anlægsbudget 2019

    126.013

    Oprindeligt anlægsbudget 2019

    -45.370

    Tilbygning Pilehavehus

    -33.190

    Overskridelse af oprindeligt anlægsbudget i VK 2019

    47.453

     

     

    Serviceudgifter 2018

    Finansministeriet fastsætter hvert år en ramme for kommunernes serviceudgifter. For Vallensbæk Kommune svarer servicerammen til oprindeligt budget og udgør 701,918 mio. kr. KL har efterfølgende i august 2018 udmeldt reviderede ”sigtepunkter” for servicerammen. Det reviderede sigtepunkt skyldes ændrede forudsætninger vedrørende pris- og lønfremskrivning (P/l) og vedrørende lov- og cirkulæreprogrammet i 2018. Konkret betyder det for Vallensbæk Kommune, at sigtepunktet på servicerammen i forhold til en individuel sanktion er nedjusteret til 701,550 mio. kr.

     

    Vallensbæk Kommune overholder servicevækstrammen i regnskab 2018 set i forhold til det oprindelige budget 2018 og i forhold til det reviderede sigtepunkt. Vallensbæk Kommune har en forbrugsprocent inden for serviceudgifterne i forhold til det oprindelige budget på 98,38 procent svarende til et overskud på 11,3 mio. kr. og en forbrugsprocent på 98,44 pct. svarende til 11,0 mio. kr. i forhold til det reviderede sigtepunkt.

     

    Serviceudgifter 2019

    Direktionen følger løbende serviceudgifterne med henblik på fortsat at sikre overholdelse af servicevækstrammen i 2019.  Overførselssagerne (”Automatiske bevillingsoverførsler fra regnskab 2018 til budget 2019” og ”Bevillingsoverførsel fra regnskab 2018 til budget 2019 på områder, hvor der ikke er automatisk overførselsadgang”) påvirker kommunens servicevækstramme i 2019 med 23,006 mio. kr., idet der søges overførsel af midler, der medregnes i servicevækstrammen. Fra 2019 til 2020 vil der også være mulighed for at overføre uforbrugte midler, hvilket vil nedjustere forbruget på servicerammen i 2019.

     

     

    Automatiske overførsler i mellem årene

    De automatiske overførsler fra 2018 til 2019 vedrørende drift ligger højere end de tilsvarende automatiske overførsler fra 2017 til 2018. Overførslerne vedrørende anlæg ligger markant højere i 2018 til 2019 i forhold til 2017 til 2018. Stigningen skyldes blandt andet overførsel af anlægget ”Tilbygning af Pilehavehus”, som dog ikke tæller med under den samlede anlægsramme. Derudover er der større overførsler vedrørende ”Energirenovering daginstitution Mejsebo” og ”Etablering af ny daginstitution i Nord”.

     

    Automatiske overførsler

    Drift

    Antal anlægsprojekter *)

    Antal anlægsprojekter der overføres

    Anlæg

    2015 til 2016

    14,209 mio. kr.

    30 projekter

    11 projekter

    27,675 mio. kr.

    2016 til 2017

    19,780 mio. kr.

    19 projekter

    14 projekter

    44,748 mio. kr.

    2017 til 2018

    20,077 mio. kr.

    26 projekter

    12 projekter

    29,965 mio. kr.

    2018 til 2019

    23,408 mio. kr.

    32 projekter

    20 projekter

    80,643 mio. kr.

    *) Anlægsprojekterne kan være flerårige. De samme anlægsprojekter kan derfor indgå over flere år.

     

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Ingen bemærkninger.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Retsgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Beslutning Økonomiudvalget den 13-02-2019

    Jytte Bendtsen havde meldt afbud til mødet. Morten Schou Jørgensen deltog som stedfortræder.

     

    Anbefales.

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 27-02-2019

    Godkendt.

  • Punkt 5 ØU - Bevillingsoverførsel fra regnskab 2018 til budget 2019 på områder, hvor der ikke er automatisk overførselsadgang

    Beslutningstema

    Bevillingsoverførsel af over- og underskud fra regnskab 2018 til budget 2019 på områder, der efter gældende økonomiske styringsprincipper ikke automatisk giver mulighed for overførsel af restbevilling i form af mer- eller mindreforbrug.

     

    Der søges om overførsel af 2,010 mio. kr. vedrørende tilkøb til letbanen i form af etablering af rillespor med græs samt 0,699 mio. kr. vedrørende beboerindskud i forbindelse med den nye tilbygning på Pilehavehus. Derudover søges overført 57,683 mio. kr. vedrørende finansiering (låneoptagelse).

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Økonomi og Indkøb indstiller,

     

    Finansiering 

    • at tillægsbevilling ved overførsel af overskud på 2,010 mio. kr. vedrørende letbanen på Hovedkonto 8 bliver godkendt
    • at tillægsbevilling ved overførsel af underskud på 0,699 mio. kr. vedrørende beboerindskud på Pilehavehus på Hovedkonto 8 bliver godkendt
    • at overførsel af mindreindtægter på 57,683 mio. kr. fra regnskab 2018 til budget 2019 vedrørende finansiering (låneoptagelse) bliver godkendt

    Sagsfremstilling

    Der søges om overførsel af finansiering til budget 2019 på områder, hvor der ikke er ”automatisk” overførselsadgang mellem årene. Det sker på baggrund af resultatet af regnskab 2018.

    Områder med ikke-automatisk overførselsadgang dækker typisk over budget på ikke-styrbare områder eller budget til formålsbestemte forhold, hvor der også er budget i efterfølgende år. Det kan f.eks. være budget til kommunens revision, afholdelse af valg og kommunens udgifter til medfinansiering af sundhedsudgifter.

     

    Kommunen har et samlet overskud på 2,352 mio. kr. på områder, hvor der ikke er automatisk overførsel imellem årene.

     

    Finansiering

    Der søges om overførsel af forventet låneoptagelse vedrørende 2018 på 9,771 mio. kr. Låneoptagelsen vedrørende 2018 er budgetlagt i 2018, men søges overført til 2019, da optagelsen sker i første kvartal 2019. Der fremlægges en særskilt sag om låneoptag for 2018 på samme møde som sagerne om overførsler.

     

    Herudover søges om overførsel af budget til låneoptagelse for anlægsprojekter med låneadgang, hvor der overføres anlægsbudget til 2018, med i alt 47,912 mio. kr.

     

    Der henvises til bemærkninger i materialet vedrørende områder, hvor der ikke er automatisk overførselsadgang.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Der søges om overførsel af mindreindtægter vedrørende finansiering på 56,372 mio. kr. fra regnskab 2018 til budget 2019.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Ingen bemærkninger.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Retsgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Beslutning Økonomiudvalget den 13-02-2019

    Jytte Bendtsen havde meldt afbud til mødet. Morten Schou Jørgensen deltog som stedfortræder.

     

    Anbefales.

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 27-02-2019

    Godkendt.

  • Punkt 6 ØU - Optagelse af lån til anlægsprojekter i 2018

    Beslutningstema

    Opgørelse af Vallensbæk Kommunes lånemulighed vedrørende 2018 og beslutning om låneoptagelse.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Økonomi og Indkøb indstiller,

    • at der bliver optaget lån vedrørende 2018 på 9,771 mio. kr.

    • at der bliver optaget lån med variabel rente

    Sagsfremstilling

    En kommune har mulighed for at lånefinansiere en række nærmere afgrænsede udgifter, der er fastlagt i lånebekendtgørelsen. Summen af disse udgifter udgør kommunens låneadgang for et givent år.

     

    Låneoptagelsen vedrørende 2018 er budgetlagt i 2018. Låneoptagelsen søges overført til 2019, da optagelsen sker i første kvartal 2019 – det sker i sagen om ikke-automatiske bevillingsoverførsler fra 2018 til 2019, som bliver behandlet på samme møde som denne sag om låneoptagelsen.

     

    Låneoptagelsen foregår i 2019, da låneadgangen for 2018 på en række områder afhænger af kommunens faktiske udgifter i 2018. Låneadgangen kan derfor først opgøres endeligt efter årets afslutning.

     

    Vallensbæk Kommunes låneadgang for 2018 består af følgende dele:

     

    Lån til energibesparende anlæg

    Kommunerne kan ifølge lånebekendtgørelsen lånefinansiere anlægsudgifter til energibesparende formål.

     

    Når der i et budgetforlig bliver vedtaget anlægsprojekter til energibesparende formål i Vallensbæk Kommune, bliver der også vedtaget en låneoptagelse som en del af budgetforliget. Der kan være tale om en låneoptagelse svarende til hele anlægsbevillingen eller en andel af anlægsbevillingen, hvis det kun er en del af anlægsprojektet, der vedrører energibesparende formål.

     

    Det budgetterede låneoptag bliver overført til efterfølgende år i det omfang de udgifter, der kan lånefinansieres også bliver overført til efterfølgende år. Det faktiske låneoptag afhænger altid af de faktisk afholdte udgifter og kan derfor afvige fra det budgetterede låneoptag.

     

    I 2018 er der afholdt udgifter på to anlægsprojekter med energibesparende formål.

    • Pilehaveskolen
    • Energirenovering Mejsebo

    De samlede udgifter til de ovenstående anlægsprojekter, der vedrører energibesparende anlæg, udgør 5,614 mio. kr. i 2018. Det indstilles derfor, at der bliver optaget lån for dette beløb i 2019.

     

    Lån til indefrosne ejendomsskatter (pensionistordningen)

    Kommunerne kan ifølge lånebekendtgørelsen lånefinansiere indefrosne ejendomsskatter. I 2018 er der sket en tilvækst af indefrosne ejendomskatter på 0,960 mio. kr.

     

    Lån til stigning i grundskyld

    I forbindelse med regeringens boligudspil ”Tryghed for boligejerne” indføres en midlertidig indefrysningsordning for årene 2018 til 2020. Det betyder, at alle boligejere med en stigning i grundskylden får indefrosset stigningen. Boligejerne skal derfor ikke betale beløbet nu, men får i stedet et lån, der svarer til beløbet. Kommunerne kan få låneoptagelse til denne midlertidige indefrysningsordning. Det er kommunen, der varetager ordningen frem til år 2020.

     

    Låneadgangen er opsummeret nedenfor.

     

    Lånemulighed

    Mio. kr.

    Lån til energibesparende anlæg

    5,614

    Lån til indefrosne ejendomsskatter

    0,960

    Lån til stigning i grundskyld

    3,197

    Låneadgang i alt

    9,771

     

    Lånet optages med en løbetid på 25 år.

     

    Lånet foreslås optaget med variabel rente for at udnytte det aktuelt meget lave renteniveau. Efter lånet er optaget, vil kommunens andel af variabelt forrentede lån ligge på ca. 19 %. Dette er inden for rammerne af Vallensbæks Kommunes finansielle strategi, som indebærer, at lån med variabel rente maksimalt må udgøre 50 % af kommunens samlede gæld.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    De forventede konsekvenser for renter og afdrag af låneoptaget for 2018 er indarbejdet i det vedtagne budget 2019-2022.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Ingen bemærkninger.

    Kommunikation

    Lånebekendtgørelsen.

    Retsgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Beslutning Økonomiudvalget den 13-02-2019

    Jytte Bendtsen havde meldt afbud til mødet. Morten Schou Jørgensen deltog som stedfortræder.

     

    Anbefales.

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 27-02-2019

    Godkendt.

  • Punkt 7 ØU - Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

    Beslutningstema

    Orientering om det nye erhvervsfremmesystem i Danmark med præsentation af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og godkendelse af udkast til Strategi 2019 for Hovedstadsområdets Erhvervsfremme.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

    Center for Teknik indstiller,

    • at orientering om det nye erhvervsfremmesystem og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse bliver taget til efterretning
    • at udkast til Strategi 2019 for Hovedstadsområdets Erhvervsfremme bliver godkendt

    Sagsfremstilling

    Lov om erhvervsfremme trådte i kraft den 1. januar 2019. Den medfører en ny ramme for kommunernes arbejde med vækst- og erhvervsfremme. Med det nye erhvervsfremmesystem bliver det politiske ansvar for erhvervsudvikling forankret to steder: Nationalt og kommunalt. Det betyder, at der er et godt afsæt for at styrke det politiske ejerskab og til at præge erhvervsudviklingen og de initiativer, der skal igangsættes og prioriteres i Hovedstadsområdet.

     

    Kommunerne har en rolle på tre niveauer:

    1)   Lokalt: Kommunerne vil fortsat være den nære indgang for virksomhederne. Kommuner kan varetage lokal erhvervsservice og yde 1:1 rådgivning, arrangere netværksarrangementet, etablere erhvervsråd og henvise virksomhederne videre til f.eks. erhvervshusene. Kommunerne kan fortsat vælge at samarbejde om den primære erhvervsservice.

     

    2)   Tværkommunalt: Et nyt Erhvervshus Hovedstaden med filialer i Hillerød og på Bornholm får en nøglerolle i hovedstadsområdet. Erhvervshuset skal hjælpe alle virksomheder i hovedstadskommunerne med specialiseret rådgivning og bliver indgang til de øvrige dele af erhvervsfremmesystemet. De nuværende ydelser i Iværksætterhuset bliver en del af Erhvervshuset.

    3)   Nationalt: Kommunerne kan via KKR-samarbejdet (Kommunekontaktråd) og Erhvervshusets bestyrelse få indflydelse på det regionale kapitel i den nationale erhvervsfremmestrategi. Strategien vil være retningsgivende for fordelingen af midler til erhvervsfremme fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Kommunerne vil ligeledes i partnerskaber med andre kommuner og aktører i Greater Copenhagen kunne søge Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse om midler til erhvervs- og vækstaktiviteter.

     

    Staten etablerer (betalt af kommunerne) en digital erhvervsfremmeplatform, der skal gøre information, service og ydelser i erhvervsfremmesystemet let tilgængelige for virksomheder. 

     

    Formålet med den nye lov om erhvervsfremme er at skabe et enklere og mere enstrenget system for virksomhederne, hvor antallet af aktører begrænses og overlap undgås.

     

    Regionerne bliver afskåret fra at drive egne erhvervsfremmeindsatser. ”Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse” bliver etableret og erstatter de seks regionale Vækstfora og Danmarks Vækstråd. Bestyrelsen består af 17 medlemmer, hvoraf fem er kommunale repræsentanter, som udpeges af de regionale kommunekontaktråd (KKR). Midler til erhvervsfremmeprojekter samles under den nationale erhvervsfremmebestyrelse, som også får ansvar for udmøntning af regional- og socialfondsmidler fra EU’s strukturfonde.  KKR Hovedstaden har valgt borgmester i Hørsholm kommune Morten Slotved som medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

     

    Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får også ansvar for at lave en national strategi for erhvervsfremme, der skal være rammesættende for hele den offentlige erhvervsfremmeindsats. For 2019 har erhvervsministeren udarbejdet en strategi, som i høj grad bygger på de nuværende prioriteter i den Regionale Udviklingsstrategi (ReVUS). Udkast til 2019-strategien er vedlagt som bilag (til diskussion den 1. marts 2019).

     

    For 2020 og frem er det sekretariatet for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, som skriver et udkast til det regionale kapitel for Hovedstaden i den nationale erhvervsfremmestrategi. Dette kommer til at ske i samarbejde med og på baggrund af input fra aktørerne i hovedstadsområdet, jf. den model for strategiarbejdet vedr. erhvervsfremme i hovedstaden, som KKR Hovedstaden vedtog på mødet d. 16. november 2018. Her fremgår en proces, hvor Erhvervshus Hovedstaden med afsæt i en fælles strategidag indsamler input fra både kommuner og erhvervsfremmeoperatører.

     

    Erhvervsfremmebestyrelsen vil udpege de erhvervs- og teknologiområder inden for hvilke, der skal bevilges støtte til klynger og strategiarbejde. Antallet af klynger og netværk skal lande på et sted mellem 10 og 12, og der vil fremover kun blive givet støtte til én aktør/klynge indenfor for hvert af de udpegede erhvervs- og teknologiområder.

     

    For hovedstadsområdet betyder det nye erhvervsfremmesystem, at aktører som Copenhagen Capacity og Wonderful Copenhagen mister dele af deres nuværende projektfinansiering fra regionen. De vil fremadrettet skulle søge om projektfinansiering fra den nationale erhvervsfremmebestyrelse. For klyngeorganisationer som Gate 21 betyder ændringerne også nedgang i den nuværende regionale finansiering. Gate 21 vil fremadrettet skulle indgå i en kommende national klynge på det grønne område for at få adgang til at søge nationale midler.

     

    Greater Copenhagen-samarbejdet fortsætter i 2019 med regionale midler og midler fra finansloven. Regionerne vil imidlertid fremadrettet skulle have en anden rolle i samarbejdet, da de ikke længere må lave erhvervsfremme. Hvordan den fremtidige finansiering og governance-struktur for Greater Copenhagen samarbejdet skal se ud, er der endnu ikke taget endelig stilling til.

     

    For at skabe et stærkt afsæt for hovedstadens kommuners ejerskab til det nye erhvervsfremmesystem afholdes den 1. marts 2019 en kommunal strategidag for hovedstadsområdets erhvervs- og vækstudvikling. Kommunekontaktrådet er vært.

     

    Formålet med dagen er at drøfte visioner, prioriteter og indsatser i den kommende regionale strategi og den regionale erhvervs- og vækstudvikling i hovedstadsregionen.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Udgifterne til omorganisering og drift af det nye erhvervsfremmesystem påhviler kommunerne, som bidrager i forhold til deres indbyggertal. I forlængelse af erhvervsfremmeaftalen og forståelsen mellem KL og Regeringen, skal kommunerne yde et ekstra tilskud til de nye tværkommunale erhvervshuse på i alt 55 mio. kr. Den ekstra udgift for kommunerne fordeles også på basis af indbyggertal.

     

    Med baggrund i tidligere års kontingenter er det beregnet, at udgiften stiger fra 300.000 kr. årligt til 460.000 kr. årligt for Vallensbæk Kommune. Samlet merudgift udgør 160.000 kr. i 2019 og overslagsår. Merudgiften indgår i Basisbudgettet 2019-2022.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Sagen understøtter udviklingsstrategiens Delvision 1 – Dynamisk arbejdsliv og fleksibel service af høj kvalitet og er i overensstemmelse med Tema 2 – Hvordan tiltrækker vi nyt erhvervsliv – særligt hovedkontorer, videns- og finansielle virksomheder.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Retsgrundlag

    LOV nr. 1518 af 18/12/2018 – Lov om Erhvervsfremme

    Beslutning Økonomiudvalget den 13-02-2019

    Jytte Bendtsen havde meldt afbud til mødet. Morten Schou Jørgensen deltog som stedfortræder.

     

    Anbefales.

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 27-02-2019

    Godkendt.

  • Punkt 8 TMU - Helhedsplan for Strandparken og skitseprojekt for delområde 1

    Beslutningstema

    Godkendelse af helhedsplan for Vallensbæks del af Strandparken, hvor delområde 1, uden belysning og med grusbelægning på hovedstien, bliver realiseret inden for det afsatte budget.

     

    Godkendelse af detaljeret skitseprojekt, entrepriseform og udbudsproces for delområde 1, hvor der skal tages stilling til valg af belysning og belægning på hovedstien.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet på Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Teknik indstiller,

    • at helhedsplanen bliver godkendt som overordnet grundlag for den videre udvikling af Vallensbæks del af Strandparken

    • at delområde 1, uden belysning og med grusbelægning på sti, bliver realiseret inden for det afsatte budget

    • at skitseprojektet for delområde 1 i udviklingsplanen bliver godkendt som grundlag for den videre projektering, udbud og udførelse

    • at hovedstien bliver anlagt i grus, og at der tages stilling til belægningsvalg på det samlede stisystem forud for eventuel bevilling til delområde 2

    • at der bliver etableret pullertbelysning langs hovedstien, der bliver finansieret via forhøjet abonnement hos Ørsted med en årlig udgift på 35.000 kr. over en periode på 20 år, kan indeholdes inden for det eksisterende budget

    • at entrepriseform og udbudsproces bliver godkendt

    Projektleder Tina Aalund deltager under behandlingen af punktet i Teknik- og Miljøudvalget.

    Sagsfremstilling

    I budget 2018-2021 er der i alt afsat tre puljer til udvikling af havne- og strandområdet i Vallensbæk. De tre puljer er markeret som projektområder på oversigten nedenfor, hvor nærværende sag omhandler Udvikling af Strandparken markeret med grøn.

     

     

    Helhedsplanen for Strandparken har til formål at skabe en forbindelse mellem det grønne strøg og stranden, der skaber sammenhæng mellem by og havneområde. Strækningen skal rumme pædagogiske læringsfaciliteter, fx krible krable. Det er intentionen, at området skal anvendes og bidrage til øget aktivitet i Strandparken og i havnen hele året. Havneområdet og Strandparken skal i højere grad opleves som en integreret del af Vallensbæk.

     

    Inddragelse

    Strandparken er et stort aktiv for Vallensbæk og et område med mange interessenter.

     

    Forud for udarbejdelse af helhedsplanen har formænd for grundejerforeningerne syd for Vallensbæk Strandvej og alle grundejere, der ikke er medlem af en grundejerforening, i randbebyggelsen mod Strandparken været inviteret til individuelle møder, hvor de kunne komme med input til projektet og give udtryk for deres bekymringer.

     

    Naturfredningsforeningen, friluftsrådet, kano- og kajakklubben, løbeklubben, en naturfagslærer, en naturvejleder, en naturfagspædagog og repræsentanter for ungdomsklubben og elevråd var ligeledes inviteret og deltog på samme vis i individuelle møder.

     

    På møderne blev muligheder, idéer og bekymringer for området drøftet. Nedenfor er angivet et sammendrag af de input der kom ud af møderne.  

     

     

    Desuden har projekterne i havne- og strandområdet været på dagsordenen på et møde i handicaprådet. På mødet gav handicaprådet deres syn på hvad der fungerer godt og mindre godt ved de infrastrukturændringer og nye byrum der er gennemført i Vallensbæk over de seneste år. Handicaprådet efterspørger generelt fast belægning på stier med tydelige anvisninger for synshandicappede.

     

     

    Helhedsplan

    Helhedsplanen omhandler alene de grønne områder i Vallensbæks del af Strandparken. Badeanstalt og havn behandles som selvstændige sager.

     

    Strandparken bliver bevaret som et anvendeligt naturområde, der inviterer til brug på en styret måde, så naturen kan nydes uden at blive belastet. Helhedsplanen er opdelt i 4 delområder, som det fremgår af mødearkets første skitse. Tankerne bag hvert delområde er visualiseret i bilag 1 i henhold til beskrivelserne nedenfor.

     

    Delområde 1 -

    Strandengen

    Formidling, læring og sanseoplevelser forenes i samspil med naturen, samtidig med at der skabes en tryg, tilgængelig og spændende forbindelse til havn og strand. I delområde 1 bliver det grønne strøg ført videre og fungerer som overgang fra det urbane til det naturlige.

    Delområde 2 -  P-pladsen

    Området omkring parkeringsarealet åbnes for gennemsyn ved udtynding i beplantningen og kan i højere grad udnyttes til eksempelvis autocampere ved stævneaktiviteter. En servicebygning i området vil bidrage til en øget anvendelighed af området. Der skabes genkendelighed i stisystemet ved at lade eventuel belysning og belægning fra delområde 1 fortsætte ad Tangstien på diget bag om parkeringspladsen.

    Delområde 3 -

    Tanghusene

    Der er et udviklingspotentiale omkring Tanghusene, som ved den rigtige udnyttelse kan bidrage til at binde strand, havn og by sammen. Her kan skabes et særligt miljø, som både henvender sig til strandgæster, SUP padlere, surfere, kajaksejlere, skoler/børnehaver osv. De eksisterende bygninger renoveres/udbygges og suppleres med beklædte containere, der dels skal fungere som depot/grejbank og som madboder. Et samlende underlag vil mindske sliddet på naturen, lette muligheden for udeservering og skabe et miljø, som underbygger en midlertidig og lidt rå streetfoodkarakter af området.    

    Delområde 4 -

    Støttepunkter

    Støttepunkter i vandkanten langs Nældestien, som giver mulighed for ophold på ruten og understøtter læringsfaciliteterne i området.

    Generelt

    Der etableres afmærkede ruter på tværs af delområderne og også gerne på tværs af kommunegrænserne, som kan bruges til inspiration, til at finde vej og som træningselementer. I forbindelse med inddragelsesprocessen har løbeklubben givet flere gode idéer til måder at afmærke træningsruter på, så de bliver interessante for alle aldre og udøvelsesniveauer.

     

    Center for Teknik anbefaler, at helhedsplanen for Vallensbæks del af Strandparken bliver godkendt som overordnet grundlag for den videre udvikling af området, og at delområde 1 – uden belysning og med grusbelægning på hovedstien - bliver realiseret inden for den afsatte budgetramme.

     

     

    Skitseprojekt – delområde 1

    Der er udarbejdet et detaljeret skitseprojekt for delområde 1. Projektmaterialet fremgår af bilag 2 og beskrives i hovedtræk herunder.

     

    Forslaget er, at der bliver etableret en slynget hovedsti gennem området, som en forlængelse af det grønne strøg, for at skabe sammenhæng mellem by og havn.

     

    Det er forslaget, at hovedstien bliver anlagt i grus, hvor efterfølgende etablering af fast belægning gøres mulig.

    Ønskes granitten fra det grønne strøg videreført kræver det en tillægsbevilling på 1.000.000 kr. Ønskes hovedstien etableret i beton, kræver det en ekstrabevilling på 1.200.000 kr.

     

    Center for Teknik anbefaler, at hovedstien i delområde 1 bliver anlagt i grus inden for den afsatte budgetramme, og at der ved eventuel bevilling til delområde 2, tages stilling til belægningsvalg på det samlede stisystem.

     

    For at øge trygheden i området og for at kunne benytte hovedstien hele året, er det nødvendigt at etablere belysning langs stien. Lav pullertbelysning, af samme type som ved det grønne strøg, kan etableres for 500.000 kr. Omkostningerne til belysning ligger ud over den afsatte budgetramme. Center for Teknik anbefaler, at belysningen bliver finansieret via forhøjet abonnement hos Ørsted, hvilket vil medføre en øget årlig driftsomkostning på 35.000 kr. i en 20-årig afdragsperiode.

     

    Der hvor hovedstien går gennem det vådeste område, bliver der lavet en træbro på pæle. I vådområdet laves der et paddeskrab, som forventes at kunne tiltrække den grønbrogede tudse, der er Vallensbæks egnsart og som skulle befinde sig i private vandhuller i umiddelbar nærhed. I forbindelse med paddeskrabet laves der en udvidet platform på broen, hvor grupper kan opholde sig og hvorfra der er gode betingelser for at studere krible-krablelivet i vandoverfladen. De modige kan vælge en afstikker fra broen ad pælestien.

     

    Fra hovedstien nord for vådområdet kan sanseruterne vælges som alternativ til hovedstien. Sanseruterne har varierende underlag af glas, kogler, sten e.l. samt balance- og klatreaktiviteter. Ruterne vil give de største oplevelser i bare fødder, men kan også benyttes med fodtøj. Langs hovedstien laves der områder med store bænke, hvor grupper kan samles.  

     

    Der sættes ny beplantning som afskærmning mod boligerne i grundejerforeningen ”Ved Strandparken”. Beplantningen vil også afhjælpe de gener grundejerforeningen oplever fra billygter i rundkørslen ved Vallensbæk Torvevej, så hækbeplantningen langs Vallensbæk Strandvej kan fjernes. Den generelle beplantning i området og ved Strandparkens p-areal udtyndes, beskæres og opstammes, så klitter og havn kan ses fra Vallensbæk Strandvej.

     

    Center for Teknik anbefaler, at det detaljerede skitseprojekt for delområde 1 bliver godkendt som grundlag for den videre projektering, dispensationsansøgninger, udbud og udførelse. Ved godkendelse fremlægges der ikke yderlige projektmateriale vedrørende delområde 1 til politisk behandling, med mindre der opstår vilkår, som medfører væsentlige ændringer.

     

    Miljø- og planlovgivning

    Hele Strandparkens område er underlagt flere former for beskyttelse, der jf. lovgivningen kræver dispensation eller ophævelse, før projektet kan gennemføres.

     

    Skitseprojektet for delområde 1 er i overensstemmelse med gældende lokalplan og med Fingerplanen. Herudover er området omfattet af strandbeskyttelseslinjen, §3-naturbeskyttelse og dele af søbeskyttelseslinjen.

     

    Strandbeskyttelseslinjen er søgt ophævet tilbage i juni 2018, men afventer stadig svar fra Kystdirektoratet.

     

    §3-områder og søbeskyttelse bliver forvaltet af naturmyndigheden i Ishøj, som har screenet projektet og tilkendegivet, at de forventer at kunne give dispensation til gennemførelse. Øvrige interessenter kan påklage projektet. Hvis sagen påklages, sendes den til afgørelse i Miljø- og fødevareklagenævnet, som både tager stilling til procedurefejl og indhold. På grund af yngelsæson må der ikke gennemføres anlægsprojekter i naturområder i perioden 1. marts – 1. november.

     

    Delområde 3 i helhedsplanen, omfattende Tanghusene, kræver ændringer af lokalplanen. Den 12. september 2018 blev det godkendt, at forvaltningen måtte gå i gang med en ny lokalplan for området.

     

    Den videre proces

    Med forbehold for at der opnås dispensation fra diverse beskyttelsestyper, anbefaler Center for Teknik, at delområde 1 gennemføres som hovedentreprise med følgende proces:

     

    Februar–marts 2019

    Undersøgelser - geoteknik og biodiversitet

    April–maj 2019

    Detailprojektering og dispensationsansøgninger

    Juni–juli 2019

    Behandling af dispensationsansøgninger

    August 2019

    4 ugers klageperiode over dispensationer

    September 2019

    Udarbejdelse af udbudsmateriale

    Oktober 2019

    Tilbudsregning og licitation

    November-december 2019

    Udførelse

    Ultimo december 2019

    Evt. indvielse

     

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    På budget 2018-2021 er der afsat 2 mio. kr. til udvikling af Strandparken. Nærværende projektmateriale for delområde 1, uden belysning og med grusbelægning på hovedstien, forventes at kunne gennemføres inden for afsatte budgetramme.

     

    Fast belægning på hovedstien kan etableres ved tillægsbevillinger på henholdsvis 1.000.000 kr. for granit eller 1.200.000 kr. for beton. Forvaltningen foreslår, at der tages stilling til valg af fast belægning ved behandling af delområde 2.

     

    Lav pullertbelysning kan etableres for en merudgift på 500.000 kr. der anbefales finansieret via forhøjet abonnement hos Ørsted, hvilket vil medføre en øget årlig driftsomkostning på 35.000 kr. i en periode på 20 år, der kan indeholdes inden for det eksisterende budget.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Helhedsplanen for Strandparken og projektet for delområde 1 understøtter Vallensbæks overordnede vision om balance mellem arbejdsliv, familie- og fritidsliv, ved at skabe optimale muligheder for et sundt og aktivt fritidsliv med mulighed for ro, nærhed og tryghed i grønne omgivelser.

     

    Projektet opfylder helt eller delvist følgende mål i delvision 2:

     

    ·           Vi skal udvikle Strandparken og havnen, så området i samspil med bycentrum bliver et levende, mangfoldigt aktiv for alle, hele året rundt

    ·           Vi skal bruge naturen og gøre det mere spændende at bevæge sig ud i Vallensbæks grønne oaser

    ·           I Vallensbæk har vi byrum og mødesteder, der skaber sociale relationer og fællesskaber

    Kommunikation

    Når helhedsplanen og delområde 1 er godkendt, lægges det ud til orientering på kommunens hjemmeside, som løbende opdateres i takt med projektets udvikling.

     

    De involverede parter, som har deltaget i individuelle møder, gøres opmærksom på, at der foreligger et godkendt projektmateriale.

    Retsgrundlag

    Planloven, Naturbeskyttelsesloven og Miljøloven.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 05-02-2019

    Anbefales.

    Beslutning Økonomiudvalget den 13-02-2019

    Jytte Bendtsen havde meldt afbud til mødet. Morten Schou Jørgensen deltog som stedfortræder.

     

    Anbefales, idet det bemærkes, at udvalget er opmærksom på, at undersøgelser i henhold til museumsloven kan medføre ændringer i tidsplanen og dermed ændringer i prioriteringerne.

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 27-02-2019

    Godkendt med Økonomiudvalgets bemærkning.

  • Punkt 9 TMU - Godkendelse af udvidelsesscenarie og projektoplæg for udvikling af havnen

    Beslutningstema

    Godkendelse af scenarie for udvidelse af havnen, entrepriseform og projektoplæg for den videre udvikling af havnen.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet på Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Teknik indstiller,

    • at skitseoplæg til udvidelsesområde i havnen bliver godkendt

    • at forslaget til fremtidig udvikling af havnetorvet bliver godkendt

    • at havneudvidelsen bliver udbudt i totalentreprise med forhandling, og at Center for Teknik kan udbyde projektet sammen med projektet for mole og badeanstalt, hvis det vurderes hensigtsmæssigt

     

    Projektleder Tina Aalund deltager under behandlingen af punktet i Teknik- og Miljøudvalget.

    Sagsfremstilling

    På budget 2018-2021 er der i alt afsat tre puljer til udvikling af havne- og strandområdet i Vallensbæk. De tre puljer er markeret som projektområder på oversigten nedenfor, hvor nærværende sag omhandler Udvikling af havnen markeret med rød.

     

     

     

    Som grundlag for budgetforliget var der udpeget tre udvidelsesscenarier i havnen. Udvidelsesscenarierne A, B og C fremgår af skitsen nedenfor. Med udvidelse menes, at der fyldes op med jord i havnebassinet inden for et af de markerede områder, så havnens landareal bliver udvidet.

     

    Havnens landareal bliver udvidet via jordopfyldning med henblik på anvendelse af arealerne til nye, vandrelaterede fritidsfaciliteter og serviceformål rettet mod alle borgere, brugere og besøgende i Vallensbæk havn og strandområdet. ​

     

     

     

    Rådgiverfirmaet Niras har gennemført nogle forundersøgelser, som afdækker konsekvenserne ved at udvide de angivne steder i havnen. Undersøgelserne viser, at scenarie A og B vil kunne anlægges uden at påvirke vandgennemstrømning og vandkvalitet i havne og indsøer. Scenarie C vil påvirke vandudskiftningen i Vallensbæk og Ishøj havne og øge strømhastigheden i indsejlingen i et begrænset omfang, der vurderes som ukritisk.

                                                                                               

    Der har været løbende dialog med medlemmer af havnebestyrelsen (herefter Havnen) omkring udvidelsesscenarierne, og de har ligeledes kendskab til resultaterne af forundersøgelserne.

     

    De har meddelt, at de ikke har interesse i scenarie C, og at de mangler landplads til ca. 90 både, hvilket svarer til knap 3000 m2. De har udtrykt ønske om både at udvide med scenarie A og B. Dette ønske er ikke bekræftet af Vallensbæk Kano- og Kajak Club.

     

    Havnen har nedsat en arbejdsgruppe, til at følge kommunens udviklingsprojekter i havneområdet, bestående af repræsenter for alle havnens klubber. Dialogen omkring ønsker og løsningsmuligheder for at udvide og udvikle havnen fortsættes med arbejdsgruppen.

     

    I dialogen med Havnens arbejdsgruppe er der brug for at se på havnen som en helhed, for bedst muligt at kunne disponere arealerne til alles tilfredshed. I det følgende behandles derfor både:

     

    1. Nyt landareal (havneudvidelse)
    2. Havnens ankomstareal, som i højere grad skal bidrage til et hyggeligt havnemiljø for alle (havnetorv)

     

    Det er forventningen, at havneudvidelsen kan finansieres inden for afsatte budgetramme, mens realisering af havnetorvet vil kræve en særskilt bevilling.

     

     

     

    Skitsen oven for viser omridset af det foreslåede udvidelsesareal i havnen og området for fremtidig udvikling af havnetorvet. Forslag til disponering af områderne fremgår af skitseoplægget i bilag 1 og af følgende beskrivelse.

     

    Havneudvidelse – ca. 1400 m2

    En opfyldning i den nordøstlige del af havnen vil ligge i naturlig tilknytning til den øvrige nordlige vinteropbevaringsplads. Området begrønnes, så det ligner den eksisterende havnefront. Broanlæg kan delvis reetableres langs kanalen, og der kan laves erstatningspladser til både på ny bro mod nord. Eksisterende bygninger og klubber kan flyttes til kanten af det nye landareal. Endelig disponering af areal og broanlæg bør ske i tæt dialog med brugere og interessenter i havnen.

     

    Selve udvidelsen af landarealet forventes at kunne realiseres inden for afsatte budget. Muligheden for at finansiere stier, veje, parkering, flytning af bygninger m.m. inden for afsatte budget, afhænger af omfanget heraf i den endelige disponering af området.

     

    Udvikling af havnetorvet

    Havnetorvet forventes ikke at kunne realiseres inden for afsatte budgetramme, og må derfor betragtes som et ønsket fremtidsscenarie der, hvis forslaget bliver godkendt, kan skabe en ramme for forvaltningens arbejde og dialog med interessenterne i havnen. Udvikling af havnetorvet skal ses i sammenhæng med de øvrige planer i området, og bliver derfor overordnet beskrevet nu, selvom det ikke er muligt at realisere inden for budgettet.

     

    Ved udvikling af havnetorvet er det tanken, at nye broanlæg mod kajakbassinet kan skabe plads til nye bygninger i tæt og direkte kontakt til vandfladen og søsportens aktivitetsområder. På havnesiden vil bygningerne medvirke til at skabe en torvedannelse mod Krabben, legepladsen og Søstrene P. Fra landsiden skal bygningerne fremstå indbydende og medvirke til, at alle føler sig velkomne på havnens areal.

     

    Den konkrete realisering af udvikling af havnetorvet vil kræve, at der bliver udarbejdet et projekt og prisoverslag, hvorefter der kan blive afsat midler til det, fx i et kommende budget – hvis det ønskes.

     

    Center for Teknik anbefaler, at forslaget til udvikling af havnetorvet bliver godkendt som grundlag for den videre udvikling af havnen, og at havneudvidelsen på 1400 m2, beskrevet ovenfor, bliver godkendt som projektgrundlag for det videre arbejde med havneudvidelsen.

     

    De anbefalede ændringer i havnen kræver en ny lokalplan. Den 12. september 2018 blev det godkendt, at forvaltningen måtte gå i gang med en ny lokalplan for området.

     

    Udbudsstrategi og entrepriseform

    Center for Teknik anbefaler, at projektet udbydes i totalentreprise, hvor entreprenøren skal have arkitekter og ingeniører som underrådgivere. Havneudvidelsen samt mole og badeanstalt (mole og badeanstalt bliver behandlet i selvstændigt dagsordenspunkt) udbydes i én samlet entreprise, hvis Center for Teknik vurderer at det er en fordel.

     

    Tilbud indhentes som omvendt licitation med forhandling efter tilbudslovens § 6, stk. 3 og § 11, hvor kriteriet er mest fordelagtige bud. Tilbuddet vil blive bedømt på, hvor meget kvalitet der tilbydes for entreprisesummen.

     

    Udbudsbetingelser med tildelingskriterier og procesbeskrivelse for forhandlingsforløbet vil blive forelagt til politisk godkendelse inden udsendelse. Projektmateriale og tilbud bliver forelagt til politisk godkendelse inden kontrakten bliver indgået.

     

    Udbudsproces og udførelse:

    Februar-marts 2019

    Dialog med interessenter + udarbejdelse af udbudsmateriale

    April 2019

    Politisk godkendelse af udbudsbetingelser

    Maj 2019

    Tilbudsfase

    Juni 2019

    Vurdering af indledende tilbud + dialog/forhandling

    August 2019

    Modtagelse af endelige tilbud + bedømmelse

    September 2019

    Politisk godkendelse af tilbud + kontraktindgåelse

    Oktober-februar 2020

    Udførelse

    Marts 2020

    Evt. indvielse

     

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    På budget 2018-2021 er der i alt afsat 5.623.000 kr. til udvikling af havnen.

     

    Det forventes, at udvidelsen på 1400 m2, der fremgår af bilag 2, kan realiseres inden for den afsatte budgetramme.

     

    Disponeringen af området - herunder beplantning, stier, veje parkering, flytning af bygninger m.m. – afklares i dialog med brugerne. Udgifter til disse tiltag afhænger af omfanget og kan i et vist omfang afholdes inden for afsatte budget.

     

    Udvikling af havnetorvet ligger udover den afsatte budgetramme.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    En udvidelse af havnen og et nyt havnetorv understøtter den overordnede vision i Vallensbæk om balance mellem arbejdsliv, familie- og fritidsliv. Det giver optimale betingelser for et sundt og aktivt liv og giver mulighed for at skabe fællesskaber på tværs af generationer.

     

    Projektet understøtter følgende mål i delvision 2, 3 og 4: 

    • Vi skal udvikle Strandparken og havnen, så området i samspil med bycentrum bliver et levende, mangfoldigt aktiv for alle, hele året rundt
    • I Vallensbæk Kommune har vi byrum og mødesteder, der skaber sociale relationer og fællesskaber
    • I Vallensbæk Kommune skal der skabes flere generationsmøder
    • I Vallensbæk styrker og udvikler vi fællesskaber i alle aldre
    • I Vallensbæk Kommune stiger antallet af aktive borgere i foreninger, tilbud og selvorganiserede aktiviteter

    Kommunikation

    På baggrund af en interessentanalyse vil relevante parter blive inddraget på relevante tidspunkt i processen.

     

    Der udarbejdes en kommunikationsplan som følger projektets udvikling.

    Retsgrundlag

    Planloven og Naturbeskyttelsesloven.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 05-02-2019

    Anbefales.

    Beslutning Økonomiudvalget den 13-02-2019

    Jytte Bendtsen havde meldt afbud til mødet. Morten Schou Jørgensen deltog som stedfortræder.

     

    Anbefales.

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 27-02-2019

    Godkendt.

  • Punkt 10 TMU - Godkendelse af skitseforslag og entrepriseform for mole og badeanstalt

    Beslutningstema

    Godkendelse af skitseforslag for moleprojekt og badeanstalt som grundlag for det videre arbejde og godkendelse af entrepriseform.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet på Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Teknik indstiller,

    • at forundersøgelser og skitseforslag A og B bliver taget til efterretning

    • at skitseforslag B bliver godkendt som grundlag for det videre arbejde med mole og badeanstalt

    • at det bliver godkendt at projektet bliver udbudt i totalentreprise med forhandling, og at Center for Teknik kan udbyde projektet sammen med projektet for udvidelse af havnen, hvis det vurderes hensigtsmæssigt

     

    Projektleder Tina Aalund deltager under behandlingen af punktet i Teknik- og Miljøudvalget.

    Sagsfremstilling

    I budget 2018-2021 er der i alt afsat tre puljer til udvikling af havne- og strandområdet i Vallensbæk. De tre puljer er markeret som projektområder på oversigten nedenfor, hvor nærværende sag omhandler Mole og badeanstalt markeret med blå.

     

     

    Molen og fyrtårnet skal være samlingspunkt og mødested for borgerne i Vallensbæk, mens badeanstalten - med badefaciliteter, sauna og toiletter - skal være et frirum og et fundament for fællesskabet, hvor synergier fra den nye svømmehal udnyttes. Alle elementer skal bidrage til, at havnen og Strandparken i Vallensbæk bliver et levende aktiv hele året. Stiforløbet ned mod molen og havnebadet skal trække besøgende ud over klitterne og ned til stranden, så der skabes bedre sammenhæng mellem Tanghusene og stranden.
     

    Som grundlag for budgetforliget var badeanstalten oprindeligt tænkt placeret øst for molen, men nu viser det sig, at en placering inde i havnen vil være mere hensigtsmæssig.

     

    Strandparken flytter hvert år sand fra Vallensbæk til Brøndby, på grund af sandflugt, ligesom der jævnligt er behov for at fjerne tang og fedtemøg (ophobning af alger) fra stranden, for at holde den attraktiv for badegæster.

     

    Med de erfaringer er der blevet lavet nogle forundersøgelser, som afdækker konsekvenserne ved at placere en badeanstalt på pæle øst for molen. Undersøgelserne er gennemført af rådgiverfirmaet Niras.

     

    Hvis der bliver placeret en badeanstalt på pæle på østsiden af molen, forventes den – på grund af strømforhold og sedimentaflejringer – at ligge på begrænset vanddybde indenfor 5-10 år, med mindre der bruges væsentlige driftsmidler på jævnlig uddybning omkring badeanstalten. En badeanstalt på flydebroer anbefales ikke øst for molen på grund af bølgeforhold og isskuringer.

     

    Niras anbefaler, at der laves en ny mole, som ligger ud for Ishøjs mole. Herved vil den naturlige sandvandring, der sker fra Brøndby, ikke blive fanget i indsejlingen til havnen. De anbefaler desuden en opfyldning mod den nye mole, som danner en ny kystlinje, der følger den naturlige strømning. Disse tiltag forventes at kunne reducere sedimentaflejring og problemerne med tang og fedtemøg på stranden, men tiltagene vil ikke kunne fjerne problemerne helt. Skitserne nedenfor viser problematikkerne ved de eksisterende forhold og anbefalingerne til kystoptimering.

     

     

     

    På baggrund af Niras’ anbefaling er der lavet to skitseoplæg til en badeanstalt. Skitseoplæggene fremgår nedenfor.

     

    Forslag A

     

    I forslag A bliver der anlagt den anbefalede kystoptimering, hvor badeanstalten placeres på landopfyldet mellem ny og gammel mole, med adgang til både havnebassin og hav via forskellige badebroer. Anlægget kan ikke laves inden for afsatte budget. Overslagsmæssigt skønnes omkostningerne til ca. 25 mio. kr. for realisering af forslag A. 

     

    Forslag B

     

     

    I forslag B bliver der etableret en badeanstalt på flydebroer på indersiden af molen, hvor den ligger bedre beskyttet mod bølger og isskuringer. Adgang til badeanstalten foregår via en rampe fra en platform på molen, hvorfra der også bliver adgang til havsiden. En badeanstalt som vist i forslag B, forventes at kunne realiseres inden for den afsatte budgetramme.

     

    Vurdering af forslag A og B

    Forslagene har været vist for brugerne i havnen og er siden drøftet med repræsentanter for havnebestyrelsen. Havnen har ikke nogen interesse i, at der placeres en badeanstalt inden for molen. Dog er der en forståelse for, at forslag B giver den bedste placering af badeanstalten under de nuværende forhold. Men de er bekymret for sikkerheden, da havnens største både er placeret for enden af Q-broen – nærmest badeanstalten. Sikkerhedsproblematikken forventes at kunne løses ved at lave en tydelig adskillelse af sejlere og badende.

     

    Kystoptimeringen i forslag A bør ses i et større perspektiv, hvor Vallensbæk og Ishøj havne, Strandparken og kommunerne går sammen om at finde den bedste løsning. Følgevirkninger af de omtalte øer ved Avedøre Holme, bør ligeledes undersøges. Ansøgning om fondsmidler kan tænkes ind i en proces for kystoptimering.   

     

    Center for Teknik har ud fra en økonomisk betragtning og på grundlag af fleksibiliteten i badeanstaltens størrelse og placering, arbejdet videre med forslag B.

      

    Forslag B

    Badeanstalten placeres på flydebroer på indersiden af den eksisterende mole nær knækket mod molehovedet. Badeanstaltens faciliteter består af opdelt omklædning med toiletter, sauna og opholdsrum/kaffestue. Vejledende planskitser af forslag B er vedlagt som bilag 1.

     

    For afsatte budget forventes det, at der som minimum kan etableres faciliteter svarende til det populære badeanlæg ved Skovshoved Havn. Bygningernes endelige indretning, placering og størrelse afhænger af brugerdialog og tilbud/forhandling med entreprenører.

     

    Badeanstalten indrettes som en klubfacilitet, der kun har adgang for medlemmer og betalende gæster.

     

    Der etableres en platform oppe på molen, udfor badeanstalten, med en rampe mod badeanstalten og en trappe mod havsiden. Der bliver adgang for alle til denne del af anlægget. Den endelige løsning på hvordan adgangen til platformen udføres afhænger af entreprenørens anbefaling og tilbud. Ligesom muligheden for anlæg af adgang til molespidsen og etablering af et vartegn/fyrtårn afhænger af tilbud og forhandling med entreprenøren.

     

    Da badeanstalten anlægges på flydebroer, er der mulighed for at udvide med ekstra broer og bygninger, ligesom badeanstalten kan flyttes, hvis fremtidige forhold skulle kunne give en bedre placering.

     

    Center for Teknik anbefaler, at forslag B godkendes som grundlag for det videre arbejde med mole og badeanstalt.

     

    Etablering af en badeanstalt inde i havnen kræver en ny lokalplan. Lokalplanarbejdet er igangsat.

     

    Udbudsstrategi og entrepriseform

    Center for Teknik anbefaler, at projektet bliver udbudt i totalentreprise, hvor entreprenøren skal have arkitekter og ingeniører som underrådgivere. Mole, badeanstalt og udvidelse i havnen (udvidelse af havnen bliver behandlet i selvstændigt punkt på dagsordenen) bliver udbudt i én samlet entreprise, hvis Center for Teknik vurderer, at det er en fordel.

     

    Tilbud bliver indhentet som omvendt licitation med forhandling efter tilbudslovens § 6, stk. 3 og § 11, hvor kriteriet er mest fordelagtige bud. Tilbuddet vil blive bedømt på hvor meget kvalitet, der tilbydes for entreprisesummen.

     

    Udbudsbetingelser med tildelingskriterier og procesbeskrivelse for forhandlingsforløbet vil blive forelagt til politisk godkendelse inden udsendelse. Inden kontraktindgåelse forelægges projektmateriale og tilbud også til politiske godkendelse.

      

    Udbudsproces og udførelse:

    Februar-marts 2019

    Udarbejdelse af udbudsmateriale

    April 2019

    Politisk godkendelse af udbudsbetingelser

    Maj 2019

    Tilbudsfase

    Juni 2019

    Vurdering af indledende tilbud + dialog/forhandling

    August 2019

    Modtagelse af endelige tilbud + bedømmelse

    September 2019

    Politisk godkendelse af tilbud + kontraktindgåelse

    Oktober-februar 2020

    Udførelse

    Marts 2020

    Evt. indvielse

     

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    På budget 2018-2021 er der afsat 8.350.000 kr. til mole og badeanstalt.

     

    Projektet udbydes i totalentreprise med forhandling på grundlag af skitseforslag B, som forventes at kunne realiseres inden for afsatte budgetramme. Endeligt tilbud vil blive fremlagt til politisk behandling inden kontraktindgåelse.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Et moleprojekt og en badeanstalt understøtter den overordnede vision i Vallensbæk om balance mellem arbejdsliv, familie- og fritidsliv. Det giver optimale betingelser for et sundt og aktivt liv og giver mulighed for at skabe fællesskaber på tværs af generationer.

     

    Projektet understøtter følgende mål i delvision 2, 3 og 4: 

    • Vi skal udvikle Strandparken og havnen, så området i samspil med bycentrum bliver et levende, mangfoldigt aktiv for alle, hele året rundt
    • Vi skal bruge naturen og gøre det mere spændende at bevæge sig ud i Vallensbæks grønne oaser
    • I Vallensbæk Kommune har vi byrum og mødesteder, der skaber sociale relationer og fællesskaber
    • I Vallensbæk Kommune skal der skabes flere generationsmøder
    • I Vallensbæk styrker og udvikler vi fællesskaber i alle aldre
    • I Vallensbæk Kommune stiger antallet af aktive borgere i foreninger, tilbud og selvorganiserede aktiviteter

    Kommunikation

    På baggrund af en interessentanalyse vil relevante parter blive inddraget på relevante tidspunkt i processen.

     

    Der udarbejdes en kommunikationsplan som følger projektets udvikling.

    Retsgrundlag

    Planloven og Naturbeskyttelsesloven.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 05-02-2019

    Anbefales.

    Beslutning Økonomiudvalget den 13-02-2019

    Jytte Bendtsen havde meldt afbud til mødet. Morten Schou Jørgensen deltog som stedfortræder.

     

    Anbefales, dog sådan at der ønskes en option på at føre gangstien ud til spidsen af molen.

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 27-02-2019

    Godkendt med Økonomiudvalgets bemærkning.

  • Punkt 11 TMU - Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 til Kommuneplan 2016 og forslag til Lokalplan nr. 106 – Emiliehaven

    Beslutningstema

    Center for Teknik fremlægger forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 til Kommuneplan 2016 og forslag til Lokalplan nr. 106 – Emiliehaven, til offentlig høring i fire uger.

     

    Planforslaget omfatter omdannelse af to tidligere erhvervsgrunde til etageboliger på det nordlige hjørne af Torbenfeldvej og Vejlegårdsvej.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Teknik indstiller,

    • at forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 til Kommuneplan 2016 og forslag til Lokalplan nr. 106 – Emiliehaven bliver sendt i offentlig høring i fire uger fra den 5. marts 2019 til den 2. april 2019

    • at forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 til Kommuneplan 2016 og forslag til Lokalplan nr. 106 – Emiliehaven bliver sendt i offentlig høring uden miljørapport, da det foreløbigt er vurderet, at planen ikke medfører væsentlig indvirkning på miljøet

    • at der bliver afholdt dialogmøde i høringsperioden

    Sagsfremstilling

    Økonomiudvalget godkendte den 21. november 2018, at der skulle udarbejdes en ny lokalplan for Vejlegårdsvej 51 og Vejlegårdsvej 53/Torbenfeldvej 2.

     

    Den nye lokalplan er en del af et paradigmeskift i forhold til reguleringsniveauet i kommunens lokalplaner for byudviklingsprojekter. Fremover skal nye lokalplaner være projektlokalplaner, der via en stram regulering og skarpe bestemmelser, udelukkende gør det muligt at opføre det skitseprojekt, der har sat lokalplanen i gang.

     

    Lokalplanen blev oprindeligt navngivet ”Lokalplan 94, Emiliehaven” men på grund af paradigmeskiftet har den fået et nyt nummer: ”Lokalplan 106, Emiliehaven”.

     

    En ny lokalplan for Vejlegårdsvej 51 og Vejlegårdsvej 53/Torbenfeldvej 2 vil give mulighed for at realisere det konkrete skitseprojekt ”Emiliehaven”, som består af etageboliger i fire til seks etager. Skitseprojektet er udarbejdet af projektgruppen, der består af Vallensbæk Byg I ApS, JV Construction ApS og Svend Poulsen A/S. Selskabet Vallensbæk Byg I ApS ejer de to ejendomme.

     

    Luftfoto af Vejlegårdsvej 51 og Vejlegårdsvej 53/Torbenfeldvej 2

     

    Eksisterende forhold

    Lokalplanområdet er i dag udlagt til erhverv efter Lokalplan nr. 35 og omfatter to erhvervsgrunde. Den gældende lokalplan giver mulighed for portnerbolig på erhvervsejendommene. Lokalplan nr. 35 fastsætter områdets anvendelse til mindre industri- og værkstedsvirksomheder, med mulighed for at indrette én bolig til indehaver, bestyrer eller portner. Der er ikke registreret beboelse på de to ejendomme.

     

    Eksisterende forhold på Torbenfeldvej 2 og Vejlegårdsvej 53.

     

     

    Vejlegårdsvej 51 og Vejlegårdsvej 53/Torbenfeldvej 2 ligger i kommuneplanens rammeområde 3-BE2, ’Omdannelse ved Vejlegårdsvej’.

     

    Rammeområde 3-BE2 rummer mulighed for opførelse af blandet etagebebyggelse i op til fem etager med en bebyggelsesprocent på op til 75 for området som helhed.

     

    Den eksisterende lokalplan har ikke mulighed for at bygge boliger i større omfang, og kommuneplanrammerne indeholder også begrænsninger i forhold til etager, højder og bebyggelsesprocenter. De gældende planer har heller ikke et krav om parkering under terræn, hvilket det nye forslag til lokalplanen nr. 106 har.

     

    Derfor kræver projektet både en ny lokalplan og et nyt kommuneplantillæg for at kunne blive realiseret.

     

    Forslag til Lokalplan nr.  106 - Emiliehaven

    Skitseforslaget ”Emiliehaven blev præsenteret af projektgruppen umiddelbart før Teknik- og Miljøudvalgets møde d. 6. november 2018. På mødet var kommunalbestyrelsen inviteret til deltage, og der var mulighed for at stille spørgsmål til projektet.

     

    Strukturen i skitseforslaget er to sammenhængende bebyggelser med tre blokke i hver. De bliver placeret, så de ligger parallelt med skellets afgrænsning. Den nordlige blok bliver opført i mellem fem og seks etager, hvor den midterste del er i seks etager. Den sydlige blok bliver tilsvarende opført imellem fire og fem etager ligeledes med den midterste del som den højeste. Bygningerne bliver på den måde nedtrappet både i længderetningen og i højden. Set ude fra de omkringliggende indfaldsveje træder den bagerste bygning frem bag den forreste. Det bevirker samtidig, at den forreste har en svag nedtrapning mod Torbenfeldvej.

     

    Visualisering af Emiliehaven set fra vest med Amalieparken i baggrunden

     

    På de øverste etager i hver blok indrettes der større lejligheder med tilhørende tagterrasser. Terrassernes placeringer bevirker, at facadens lin­jer på de øverste etager rykkes tilbage og dermed bidrager yderligere til opblødning af formen.

     

    Parkeringskælderen frigør mest mulig plads til fælles reakreative grønne arealer mellem bygningerne. Alle lejligheder har desuden et større privat udeareal. Lejligheder i stueplan har direkte udgang til en privat have, der er indhegnet med levende hegn. De øvrige lejligheder har altaner, og penthouselejlighederne har udgang til private tagterrasser.

     

    Der bliver etableret minimum en parkeringsplads per bolig. 91 parkeringspladser bliver etableret i kælder under terræn, de resterende fire parkeringspladser på terræn. Ud over parkeringskravet bliver der etableret en handicapparkeringsplads til gæster.

     

    Ændringer fra skitseprojektet til planforslag

    Siden det blev besluttet at sætte gang i projektlokalplanen, er der sket enkelte justeringer af projektet. Justeringerne bunder i tekniske forhold inden for lokalplanområdet og i projektet, som arkitekterne er blevet opmærksomme på under udarbejdelsen af forslaget til lokalplanen.

     

    For at gøre plads til etablering af brandveje mod det nordlige skel og skabe afstand mellem adgangsvejen og naboskel er byggefelternes, adgangsvejens og parkeringskælderens placering justeret lidt mod sydøst.

     

    Der bliver etableret en parkeringsplads mindre i parkeringskælderen på grund af en transformatorstation. For at opfylde parkeringskravet med en plads per bolig, bliver parkeringspladsen i stedet etableret på terræn.

     

    For at opnå den krævede frihøjde over vejarealet, vil altaner på 1. sal ved adgangsvejen blive mindre end vist i skitseforslaget. Altanerne vil blive reduceret fra hjørnealtaner til at være altaner på facaden af bygningen. Altanerne vil få samme størrelse som altanerne i de øvrige lejligheder med altaner på facaden.

    Facadeillustration af Emiliehaven. Den reducerede altan ses på 1. sal, længst til venstre.

     

     

    Det ikke muligt at lave faskiner og rekreative LAR-løsninger på fællesarealet, som det er beskrevet i skitseforslaget. Grunden er, at der i området er højtstående grundvand og at parkeringskælderen ikke efterlader areal til nedsivning. Efter dialog med miljøafdelingen i Ishøj Kommune, er der i lokalplanen givet mulighed for at projektet, efter ansøgning, kan lave overløb fra et underjordisk forsinkelsesbassin til regnvandsledningen. Der bliver fortsat etableret grønne tage som vist i skitseforslaget, for at minimere overløbet af regnvand til regnvandsledningen.

     

    Der er i lokalplanen indarbejdet mulighed for at placere solceller på taget af 6. etage. I skitseprojektet var det kun beskrevet som en mulighed og ikke vist på illustrationerne. Det er ikke sikkert, at projektet kommer til at indeholde solceller, men muligheden er indarbejdet, for at være sikker på at byggeriet kan overholde energikravet i Bygningsreglement 2018. Solcellerne skal være placeret, så de ikke er synlige fra terræn eller fra udendørs opholdsarealer.

     

    I det oprindelige skitseprojekt var affaldshåndteringen placeret imellem bygningerne. Af hensyn til tømning og behov for en ekstra p-plads på terræn, er affaldshåndteringen som følge heraf blevet flyttet ned langs adgangsvejen.

     

    Nyt kommuneplantillæg

    Lokalplanforslaget bliver ledsaget af kommuneplantillæg nr. 8 til kommuneplan 2016.

    Kommuneplantillægget består af et nyt rammeområde, rammeområde 3-B114 - Emiliehaven etageboliger. Det nye rammeområde erstatter en del af eksisterende rammeområde 3-BE2.

     

    Mulighederne i kommuneplanens eksisterende ramme er byggeri i fem etager i optil 17 meters højde. Rammerne bliver ændret, så der fremover vil være mulighed for at bygge i op til seks etager i 22,5 meters højde.
    Bebyggelsesprocenten bliver hævet fra 75 til 160 for det nye rammeområde.
    Parkeringskravet for de to områder forbliver uændret, dvs. 1 parkeringsplads pr. bolig.

     

    Miljøvurdering

    Kommunen skal gennemføre en miljøvurdering, hvis en plan må antages at få væsentlig indflydelse på miljøet. Det følger af lov om miljøvurdering af planer og programmer.

    Center for Teknik har ved den indledende screening vurderet, at de nye ændringer, som lokalplanforslaget vil give mulighed for, er uden betydning for miljøet i forhold til gældende planlægning.

     

    Det anbefales derfor, at der ikke bliver udarbejdet en miljøvurdering.

     

    Høringsproces

    15. juni 2017 kom der en planlovsændring, der har gjort det muligt at nedsætte høringsfristen for lokalplaner og kommuneplantillæg. Kommunalbestyrelsen kan forkorte fristen, så høringsfristen er tilpasset projektets omfang, minimum er dog to uger. Større og meget komplekse projekter skal fortsat sendes i høring i otte uger.

     

    Center for Teknik indstiller, at høringsperioden for Kommuneplantillæg nr. 8 til Kommuneplan 2016 og forslag til Lokalplan nr. 106 – Emiliehaven sættes til fire uger. Høringsperioden på fire uger er begrundet i, at kommuneplantillæggets nye ramme indeholder mindre justeringer i forhold til den ramme, den afløser. Kommuneplantillæggets væsentligste ændringer er, at der er kommet en etage mere på for etageboliger, og at bebyggelsesprocenten er hævet.

     

    Center for Teknik foreslår, at der bliver afholdt et dialogmøde i høringsperioden. Det er planen, at dialogmødet bliver holdt den 6. marts 2019 kl. 16-18. Når planen bliver sendt i høring, får alle de høringsberettigede borgere en invitation i høringsbrevet sammen med en kopi af planen.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Hvis lokalplanen bliver godkendt, er det forventningen, at der i 2020/21 er 95 boliger klar til indflytning. Boligerne vil henvende sig til par og børnefamilier. Det er forventet, at der vil flytte cirka 240 nye borgere ind, hvor af cirka en fjerdedel forventes at være børn.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Lokalplanen indeholder en række bestemmelser, der er med til at sikre en række mål under delvision 2: Grønt byliv med central beliggenhed. Lokalplanen er med til at sikre kvalitet i byggeriet, grønne byrum og klimasikring.

    Kommunikation

    Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter at sende forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 til Kommuneplan 2016 og forslag til Lokalplan nr. 106 – Emiliehaven, i offentlig høring, vil planforslaget blive offentliggjort på Plandata.dk og kommunens hjemmeside den 5. marts 2019 med høringsfrist den 2. april 2019.

     

    Lokalplanforslaget vil også blive sendt i høring hos samtlige grundejere, der kan blive berørt af planforslaget, herunder naboer i kvarterene omkring lokalplanområdet.

     

    Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter, at der skal afholdes dialogmøde i høringsperioden, bliver det offentliggjort via kommunens hjemmeside samtidig med offentliggørelsen af planen.

    Retsgrundlag

    Planloven kap. 5 og kap. 6

    Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

    Kommuneplan 2016.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 05-02-2019

    Anbefales.

    Beslutning Økonomiudvalget den 13-02-2019

    Jytte Bendtsen havde meldt afbud til mødet. Morten Schou Jørgensen deltog som stedfortræder.

     

     

    Indstillingspunkterne blev sat til afstemning punkt for punkt.

     

     

    Første indstillingspunkt:

     

    Gruppe O fremsatte følgende ændringsforslag:

     

    ”Høringsperioden forlænges til otte uger.”

     

    Ændringsforslaget blev sat til afstemning.

     

    For stemte Gruppe O (1 stemme).

     

    Imod stemte Gruppe C (3 stemmer) og Gruppe A (1 stemme), i alt 4 stemmer.

     

    Ændringsforslaget var herefter ikke vedtaget.

     

    Indstillingspunktet blev sat til afstemning.

     

    For stemte Gruppe C (3 stemmer) og Gruppe A (1 stemme), i alt 4 stemmer.

     

    Imod stemte Gruppe O (1 stemme).

     

    Indstillingspunktet blev herefter anbefalet.

     

     

    Andet indstillingspunkt

     

    For stemte Gruppe C (3 stemmer) og Gruppe A (1 stemme), i alt 4 stemmer.

     

    Imod stemte Gruppe O (1 stemme).

     

    Indstillingspunktet blev herefter anbefalet.

     

     

    Tredje indstillingspunkt

     

    Herfor stemte alle.

     

    Indstillingspunktet blev herefter anbefalet.

     

     

    Gruppe O afgav følgende mindretalsudtalelse:

     

    ”Dansk Folkeparti ønsker et plangrundlag, der skaber mulighed for at etablere rækkehuse eller fritliggende parceller på grunden.

     

    Dansk Folkeparti gør opmærksom på, at den omfattende etablering af etageboliger i området grundlæggende ændrer områdets kvalitet, og peger på, at behovet for pladser i skoler og daginstitutioner forøges ud over, hvad der meningsfyldt kan etableres inden for de givne rammer.”

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 27-02-2019

    Indstillingspunkterne blev sat til afstemning punkt for punkt.

     

     

    Første indstillingspunkt:

     

    Gruppe O gentog sit ændringsforslag:

     

    ”Høringsperioden forlænges til otte uger.”

     

    Ændringsforslaget blev sat til afstemning.

     

    For stemte Gruppe O (2 stemmer).

     

    Imod stemte Gruppe C (8 stemmer) og Gruppe A (5 stemmer), i alt 13 stemmer.

     

    Ændringsforslaget var herefter ikke vedtaget.

     

    Indstillingspunktet blev sat til afstemning.

     

    For stemte Gruppe C (8 stemmer) og Gruppe A (5 stemmer), i alt 13 stemmer.

     

    Imod stemte Gruppe O (2 stemmer).

     

    Indstillingspunktet var herefter godkendt.

     

     

    Andet indstillingspunkt

     

    For stemte Gruppe C (8 stemmer) og Gruppe A (5 stemmer), i alt 13 stemmer.

     

    Imod stemte Gruppe O (2 stemmer).

     

    Indstillingspunktet var herefter godkendt.

     

     

    Tredje indstillingspunkt

     

    Herfor stemte alle.

     

    Indstillingspunktet var herefter godkendt.

     

     

    Gruppe O afgav følgende mindretalsudtalelse:

     

    ”Dansk Folkeparti ønsker et plangrundlag, der skaber mulighed for at etablere rækkehuse eller fritliggende parceller på grunden.

     

    Dansk Folkeparti gør opmærksom på, at den omfattende etablering af etageboliger i området grundlæggende ændrer områdets karakter, og peger på, at behovet for pladser i skoler og daginstitutioner forøges ud over, hvad der meningsfyldt kan etableres inden for de givne rammer.”

  • Punkt 12 TMU - Høringssvar til Vejdirektoratet om afrapportering fra Fremkommelighedsudvalget

    Beslutningstema

    Vejdirektoratet har sendt en afrapportering fra Fremkommelighedsudvalget i Hovedstaden i en kort høring hos kommunerne. Høringssvaret fra Vallensbæk Kommune er sendt med forbehold for Kommunalbestyrelsens98 godkendelse.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Teknik og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Teknik indstiller,

    • at høringssvaret sendt til Vejdirektoratet den 16. januar 2019 bliver godkendt

    Sagsfremstilling

    Vallensbæk Kommune har fra Vejdirektoratet den 21. december 2018 modtaget høring om ”Afrapportering – Fremkommelighedsudvalg for Hovedstadsområdet UDKAST” med tilhørende bilag ”Samlet bilagsrapport minus høringsbog”. Høringsmaterialet er vedhæftet sagen som bilag. Høringsfristen var den 16. januar 2019, og Center for Teknik har udarbejdet et høringssvar, som er afsendt inden for høringsfristen. På grund af den korte høringsperiode har det ikke været muligt at få sagen politisk behandlet før afsendelsen af høringssvaret. Høringssvaret er sendt med forbehold for, at det bliver godkendt af Kommunalbestyrelsen.

     

    Fremkommelighedsudvalget er nedsat af Transport-, Bygnings- og Boligministeren og består af 16 kommuner i Hovedstadsområdet, Vejdirektoratet, Politiet og Movia. Udvalget skulle finde løsninger, der forbedrer fremkommeligheden på vejene i Hovedstadsområdet.

     

    Vallensbæk Kommune har indgået i Fremkommelighedsudvalgets arbejde, og er derfor blevet bedt om at forholde sig til afrapporteringen til Transport-, Bygnings- og Boligministeren, som har nedsat udvalget i sommeren 2018.

     

    Afrapporteringen indeholder blandt andet fire forslag til tværgående tiltag og 9 strækninger med idéer til konkrete tiltag såsom samordningen af lyskryds, justering af hastigheder og ombygninger af lyskryds. Vallensbæk Kommune er ikke direkte berørt af nogen af strækningerne, men de fire tiltag vil påvirke Vallensbæk Kommune.

     

    Høringssvaret

    I høringssvaret med tilhørende bilag fremgår det, at Vallensbæk Kommune ikke har været tilfreds med processen for arbejdet.

     

    Vallensbæk Kommune mener ikke, at alle relevante parter er udpeget til at deltage i Fremkommelighedsudvalget, idet både Hovedstadens Letbane og Region Hovedstaden er vigtige parter, der ikke har været inviteret til at deltage i processen.

     

    Det er forvaltningens opfattelse, at opgaven i Fremkommelighedsudvalget fra start var bundet til at skulle handle om samordning af lyskryds.

     

    Fremkommelighedsudvalgets formål var - ifølge kommissoriet - at kommunerne sammen skulle tænke i trafikal fremkommelighed på tværs af flere kommunegrænser og vejmyndigheder, og udvalget skulle undersøge konkrete tiltag for optimering og samordning af trafiksignalerne, hvor man også kunne undersøge ud- og ombygninger af kryds, koordinering af vejarbejder, omkørselsruter, adgangssanering mv.

     

    Kommunernes bud på tiltag, der ville forbedre fremkommeligheden på vejene, som ikke handlede om samordning af lyskryds, er ikke medtaget i arbejdet, og det mener forvaltningen er en svaghed ved afrapporteringen.

     

    Forvaltningen mener derfor ikke, at der er peget på de rigtige løsninger, da vi ikke mener, der har være en vilje til at se på alternative løsninger. Endvidere mener forvaltningen ikke, at Vallensbæk Strandvej bør indgå som en del af det af Vejdirektoratet udpegede vejnet til forbedring af fremkommeligheden. Vejen skal tages ud, da det er en 50 km/t skolevej med hævede flader og rundkørsler, og den er derfor ikke velegnet til tung trafik og store trafikmængder.

     

    De fire tværgående tiltag, som har betydning for Vallensbæk Kommune, er:

    • Netværk for koordinerende indsatser
    • Fælles funktionskrav og servicemål for trafiksignalanlæg
    • Fælles indsats for håndtering af planlagte hændelser
    • Fælles indsats for håndtering af ikke-planlagte hændelser

    Tiltagene som er udpeget, vil ikke gavne Vallensbæk Kommune og borgerne i Vallensbæk Kommune. Derimod kan kommunen risikere at skulle betale for netværk og vagtordninger, som kommunen ikke har behov for. I oplægget skelnes der ikke mellem om løsningerne går igennem den enkelte kommunen eller ej.

     

    For mere dybdegående information om proces, løsninger herunder de tværgående tiltag samt kommunens høringssvar henvises til høringsmaterialet og høringssvaret, som er vedlagt som bilag.   

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Høringen i sig selv har ingen økonomiske eller personalemæssige konsekvenser, men de fire tværgående tiltag kan, hvis de bliver gennemført, have både økonomiske og ressourcemæssige konsekvenser for Vallensbæk Kommune.

     

    Af afrapporteringen fremgår der en samlet økonomi for tiltagene, men der fremgår ikke et udkast til, hvordan udgifterne fordeles mellem kommunerne og mellem kommunerne og staten.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Sagen har sammenhæng til visionen om Det hele menneske i fremtidens boligby som handler om gode muligheder for at komme til og fra job samt Grønt byliv med central beliggenhed (delvision 2) herunder målene om at Vallensbæk har en infrastruktur, som knytter nord og syd sammen og knytter Vallensbæk Kommune sammen med resten af Hovedstaden.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Retsgrundlag

    Vejloven.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 05-02-2019

    Anbefales.

    Beslutning Økonomiudvalget den 13-02-2019

    Jytte Bendtsen havde meldt afbud til mødet. Morten Schou Jørgensen deltog som stedfortræder.

     

    Anbefales.

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 27-02-2019

    Godkendt.

  • Punkt 13 TMU - Udkast til regulativ for jord fra letbanen på Ring 3

    Beslutningstema

    Forslag til et regulativ for jord fra letbanen, som omfatter rabatjord (jord i rabatten ved siden af vejbanen) og områdeklassificeret jord (lettere forurenet jord fra byområder).

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Teknik og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Park, Vej og Miljø, Ishøj Kommune indstiller,

    • at udkast til regulativ for jord fra letbanen på Ring 3 i Vallensbæk Kommune bliver sendt i høring i fire uger

    • at regulativet fremlægges til endelig godkendelse efter høringsperioden

    Sagsfremstilling

    Ishøj Kommune og Hovedstadens Letbane foreslår et regulativ for jord fra letbanen (jordregulativ), som omfatter rabatjord.

     

    Hidtil er al anmeldelse af jordflytning sket enkeltvis i henhold til jordflytningsbekendtgørelsen. Et jordregulativ kun for Letbanen vil forenkle administrationen af de flytninger af jord, der indgår i anlægget af letbanen på Ring 3. Jordregulativet skal omfatte jord fra områder af letbanen, som med høj grad af sikkerhed er ren eller lettere forurenet.

     

    Vedtagelsen af et regulativ vil være en forenkling af anmeldelser og prøvetagning af jordflytninger fra den del af anlægsområdet for letbanen, hvor alle kendte forureningskilder og usikkerhed er frasorteret. Når områderne med ren eller lettere forurenet jord bliver omfattet af et jordregulativ, bliver administrationen af jordflytninger fra letbanen forenklet. På den måde undgår man unødige jordprøvetagninger og analyser, som kunne medføre yderligere udgifter og gener for naboer ved udtagning af jordprøver.

     

    Hovedstadens Letbane har systematisk gennemgået hele strækningen, som letbanen passerer. Områder, hvor der er konstateret forurening, og områder med forhøjet risiko for jordforurening er blevet undersøgt og analyseret. Det resterende område indeholder ren eller lettere forurenet jord. Det er påvist gennem omfattende stikprøver.

     

    Hovedstadens Letbane har defineret, hvordan man vil håndtere diverse jordtyper. Det sker i overensstemmelse med den fælles jordhåndteringsplan for Hovedstadens Letbane. Anlægsarbejderne vil foregå på vejareal og arealer, der er områdeklassificeret. Det vil sige byområder med lettere forurenet jord, hvor forureningen stammer fra trafik, brændeovne og anden diffus forurening.

     

    Der er lavet geotekniske boringer og miljøboringer på hele strækningen af letbanen og her er der påvist forurening ud over lettere forurenet jord i et fåtal af boringerne. Disse er efterfølgende defineret som fokusområder, som vil blive detailundersøgt. De udpegede fokusområder fremgår som de lilla områder og kan ses i vedlagte bilag.

     

    Langt det meste rabatjord er ren, og kun ca. en tredjedel er lettere forurenet uden indhold af mobile stoffer. Mobile stoffer er stoffer, der kan bevæge sig i de forskellige jordlag.

     

    Hovedstadens Letbane har dokumenteret, at jorden i letbane anlægsområdet med høj grad af sikkerhed er lettere forurenet, selvom enkle prøver har vist, at jorden ikke er forurenet.

     

    Kommunalbestyrelsen skal, jf. § 14 i jordflytningsbekendtgørelsen, fastsætte i et regulativ, at jord, der flyttes fra det pågældende anlægsområde, opfylder dokumentationskravene i jordflytningsbekendtgørelsen, medmindre der konstateres en forurening før eller under flytning af jorden. Det gælder dog ikke jord fra eventuelle kortlagte arealer inden for anlægsområdet. Der er lavet geotekniske boringer-  og miljøboringer på hele strækningen af letbanen, og på fokusområderne er der lavet yderligere undersøgelser.

     

    Regulativet giver ikke anledning til ændringer af nuværende procedurer på jordområdet for resten af Vallensbæk Kommune.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Sagen understøtter delvision 1 om et dynamisk arbejdsliv og fleksibel service af høj kvalitet.

    Kommunikation

    Udkast til regulativ for jord fra letbanen på Ring 3 i Vallensbæk Kommune offentliggøres på kommunens hjemmeside.

    Retsgrundlag

    Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 05-02-2019

    Anbefales.

    Beslutning Økonomiudvalget den 13-02-2019

    Jytte Bendtsen havde meldt afbud til mødet. Morten Schou Jørgensen deltog som stedfortræder.

     

    Anbefales.

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 27-02-2019

    Godkendt.

  • Punkt 14 SSU - Genoptræning - budgetmodel for træningsenheden

    Beslutningstema

    Forslag til budgetmodel på træningsområdet.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Pleje og Omsorg indstiller,

    • at forslaget til budgetmodel på genoptræningsområdet bliver godkendt

    • at aktivitetsopgørelserne for hjælpemiddelområdet ændres, således at de i højere grad beskriver sammenhængen mellem aktivitet og økonomi

    Sagsfremstilling

    På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 12. marts 2018 blev BDO’s analyse af trænings- og hjælpemiddelområdet fremlagt.

    Som opfølgning på analysen blev det besluttet at nedsætte to arbejdsgrupper: en der arbejder med struktur og indhold, og en der arbejder med økonomi.

     

    Den første afrapportering fra grupperne var et forslag til en ny styringsmodel med forløb, der bliver defineret ud fra standardiserede træningspakker.

    Forslaget blev godkendt i Social- og Sundhedsudvalget den 25. september 2018.

    Forvaltningen fremlagde på den baggrund nye kvalitetsstandarder for træningsområdet, der indeholder beskrivelser af træningspakkerne. De blev fremlagt på Social- og Sundhedsudvalget den 15. januar 2019 og er i høring hos Ældreråd og Handicapråd.

     

    Arbejdsgruppen der arbejder med økonomi, fremlægger i forlængelse af den nye styringsmodel, en ny model til budgetlægning på genoptræningsområdet.

     

    Forslag til budgetmodel for træningsenheden

    Forvaltningen foreslår, at der hvert år bliver beregnet en budgetramme for træningsenheden i Ishøj. Den samlede budgetramme for træningsenheden udgøres af det forventede budgetmæssige behov i Ishøj Kommune og det forventede budgetmæssige behov i Vallensbæk kommune.

     

    De budgetmæssige behov for hver kommune bliver fastlagt ud fra en beregnet timepris pr. træningstime og en prognose for behovet for træningstimer i de to kommuner.

     

    Timeprisen bliver beregnet ved at sammenholde det seneste års regnskab med antallet af leverede træningstimer det samme år.

    Der bliver herefter udarbejdet en prognose for antallet af træningstimer i begge kommuner på baggrund af den demografiske udvikling i kommunerne og dækningsgrader for relevante aldersgrupperinger.

     

    De beregnede budgetrammer for hver kommune udgør som udgangspunkt kommunernes respektive bidrag til træningsenheden. 

     

    Fordelene ved budgetmodellen er, at der er tale om en relativt simpel model, der kan skabe større gennemsigtighed omkring budgetberegningerne.

    Samtidig forventes det, at modellen vil skabe en højere grad af budgetsikkerhed for de to kommuner. Modellen er afprøvet med tal fra regnskab 2017 og resultatet af afprøvningen viste et realistisk budgetniveau for 2019.

     

    I tilfælde af behov for op- eller nedjusteringer af budgettet vil modellen sikre, at der er gennemsigtige begrundelser for justeringerne – dette kan eksempelvis være den demografiske udvikling, en ændret dækningsgrad eller et ændret omkostningsniveau.

     

    Status angående hjælpemidler

    Arbejdsgruppen anbefaler, at en del af de nuværende aktivitetstal, som bliver fremlagt i forbindelse med budgetopfølgninger udgår. Disse aktivitetstal viser antal udleverede kropsbårne engangshjælpemidler og kropsbårne hjælpemidler af varig karakter, samt overordnede tal på andelen af hjælpemidler der genanvendes.

     

    Arbejdsgruppen foreslår, at de nye aktivitetstal i højere grad beskriver sammenhængen mellem aktivitet og økonomi, og hermed medvirker til at understøtte økonomistyringen. De nye aktivitetstal skal beskrive forventningen og udviklingen af de mest udgiftstunge hjælpemidler. De nye aktivitetstal til budgetopfølgningerne for 2019 vil blive indfaset i takt med, at data bliver tilgængelig i IT-systemet CURA.

     

    Det vil sige en opgørelse over udgiftstunge hjælpemidler inden for:

    • Arm- og benproteser
    • El-køretøjer (fx El-scooter)
    • Handicapbiler

    Budgetsamarbejde imellem de to kommuner

    I forbindelse med indførelsen af den foreslåede budgetmodel ønsker forvaltningerne i de to kommuner, at der løbende bliver holdt møder imellem de to kommuner hvor budgetforudsætninger, takster og økonomien i træningsenheden kan drøftes.

     

    Der planlægges som udgangspunkt et møde i forbindelse med budgetlægning og to møder i forbindelse budgetopfølgninger.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Forvaltningen vil på baggrund af de nye træningspakker tilstræbe, at udgifterne i 2019 holdes på det eksisterende udgiftsniveau.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Ingen bemærkninger.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Retsgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 05-02-2019

    Anbefales.

     

    Jytte Bendtsen (C) havde meldt afbud til mødet. Lene Holm Gamborg (C) deltog som stedfortræder.

    Anette Sandgreen (A) havde meldt afbud til mødet. Erdal Colak (A) deltog som stedfortræder.

    Beslutning Økonomiudvalget den 13-02-2019

    Jytte Bendtsen havde meldt afbud til mødet. Morten Schou Jørgensen deltog som stedfortræder.

     

    Anbefales.

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 27-02-2019

    Godkendt.

  • Punkt 15 SSU - Høring af Sundhedsaftalen 2019-2023

    Beslutningstema

    Høring af udkast til Sundhedsaftalen 2019 – 2023.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. 

     

    Center for Sundhed, Kultur og Fritid indstiller,

    • at udkastet til sundhedsaftalen bliver godkendt

    Sagsfremstilling

    Der skal inden 1. juli 2019 være indgået en ny sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen for perioden 2019-2023.

     

    Sundhedsaftalen skal bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatserne i de patientforløb, der går på tværs af regionens sygehuse, kommuner og almen praksis.

     

    Udarbejdelsen af sundhedsaftalen bliver varetaget af sundhedskoordinationsudvalget i hver region. Sundhedskoordinationsudvalget består af repræsentanter udpeget af Regionsrådet, Kommunekontaktrådet (KKR) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

     

    Sundhedskoordinationsudvalget i Region Hovedstaden har sendt et udkast til sundhedsaftale i høring fra 20. december 2018 til 28. februar 2019.

     

    I høringsudkastet indgår der tre fokusområder og i alt fem mål, som er udvalgt med afsæt i dialog med politikere, patienter/borgere, praktiserende læger og fagfolk fra kommuner og regioner:

     

    Fokusområde 1: Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom

    For borgere med en eller flere kroniske sygdomme er sammenhæng i indsatsen en særlig udfordring. Samtidig er den ældre borger i stor risiko for at blive indlagt af grunde, der kunne være forebygget gennem en tidligere og mere koordineret indsats, eller fordi der i den akutte situation ikke findes gode alternativer til indlæggelse.

     

    Målene er, at:

    • alle borgere med flere sygdomme oplever en samlet indsats med udgangspunkt i deres behov og ønsker.
    • alle ældre syge borgere opholder sig der, hvor deres behov bliver varetaget bedst.

    Fokusområde 2: Sammen om borgere med psykisk sygdom

    Borgere med svær psykisk sygdom har en større dødelighed end befolkningen generelt. Manglende behandling af somatiske sygdomme spiller en stor rolle i dette. Dødeligheden er størst for de borgere, som også er særligt udsatte, såsom hjemløse. Deres situation er ofte så kompleks, at der er behov for særligt koordinerede indsatser, hvis et behandlingsforløb skal blive succesfuldt.

     

    Målet er, at:

    • alle borgere med psykisk sygdom oplever, at der tages hånd om deres samlede behov – også i forbindelse med anden sygdom.

    Fokusområde 3: Sammen om børn og unges sundhed

    Den sociale ulighed i sundhed bliver grundlagt tidligt i livet, og derfor skal der være langt større fokus på tidlige forebyggelsesindsatser. Den rette støtte til moderen - til forældrene - allerede under graviditeten og i barnets første leveår kan fremme barnets trivsel og udvikling.

     

    Flere børn og unge mistrives i deres hverdag, og der er en stor stigning i børn og unge, som udredes eller behandles i børne- og ungdomspsykiatrien. Der skal findes løsninger, så der kan blive sat tidligt og relevant ind, når børn og unge viser tegn på mistrivsel.

     

    Målene er, at:

    • udvikle og styrke samarbejdet om tilbud til sårbare gravide og småbørnsfamilier med afsæt i deres behov og ressourcer.
    • alle børn og unge, der viser tegn på mental mistrivsel, får den rette hjælp i tide.

    Den videre proces

    I løbet af marts 2019 bliver udkastet til sundhedsaftalen rettet til på baggrund af høringssvarene.

     

    Den 23. april 2019 forventes Sundhedskoordinationsudvalget at godkende forslaget til sundhedsaftalen.

     

    Herefter skal sundhedsaftalen godkendes i Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i alle 29 kommuner i regionen. Dette skal ske inden 1. juli 2019, hvor aftalen skal sendes til godkendelse i Sundhedsministeriet.

     

    Center for Sundhed, Kultur og Fritid anbefaler, at udkastet til sundhedsaftalen bliver godkendt.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Sagen understøtter temaet om Livskvalitet i et godt og sundt liv (tema 3).

    Kommunikation

    Tilbagemelding til Sundhedskoordinationsudvalget.

    Retsgrundlag

    Sundhedsloven.

    Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 05-02-2019

    Anbefales.

     

    Jytte Bendtsen (C) havde meldt afbud til mødet. Lene Holm Gamborg (C) deltog som stedfortræder.

    Anette Sandgreen (A) havde meldt afbud til mødet. Erdal Colak (A) deltog som stedfortræder.

    Beslutning Økonomiudvalget den 13-02-2019

    Jytte Bendtsen havde meldt afbud til mødet. Morten Schou Jørgensen deltog som stedfortræder.

     

    Anbefales.

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 27-02-2019

    Godkendt.

  • Punkt 16 Beretning fra borgmesteren og udvalgsformændene

    Beretning

    Borgmesteren orienterede om følgende:

    • Svar fra Vejdirektoratet vedrørende nedsat hastighed på motorvejene
    • Kommunens direktion har den 28. februar foretræde for økonomi- og indenrigsministeren vedrørende den kommunale medfinansiering
    • Kommunalbestyrelsen holder den 28. februar temadag vedrørende udviklingsstrategien

     

     

    Jan Høgskilde, formand for Teknik- og Miljøudvalget, orienterede om følgende:

    • Den 31. marts holdes affaldsindsamling tre steder i kommunen kl. 10-12
  • Punkt 17 Forespørgsler fra medlemmerne

    Forespørgsler

    Søren Wiborg spurgte til:

    • Forhold vedrørende parkeringspladser ved Egholmskolen
    • Støj fra de elektroniske lyde ved boldburet på det grønne strøg

    Borgmesteren svarede.

  • Punkt 18 Spørgetid