You are here

Kommunalbestyrelsen - 27-03-2019

Dato: Onsdag den 27. marts 2019 Tid: Kl. 17:30
Udvalg: Kommunalbestyrelsen
Sted: BEMÆRK! Lukket møde kl. 16:30
  • Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal godkende mødets dagsorden.

    Indstilling

    Borgmesteren indstiller til Kommunalbestyrelsen

    • at godkende dagsordenen

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 27-03-2019

    Anette Sandgreen havde forfald til mødet. Niels Tønnesen deltog som stedfortræder.

     

    Godkendt.

  • Punkt 2 Beretning fra borgmesteren og udvalgsformændene (Lukket)

  • Punkt 3 Forespørgsler fra medlemmerne (Lukket)

  • Punkt 4 ØU - Budgetopfølgning pr. 31. januar 2019 - Tillægsbevillinger

    Beslutningstema

    Center for Økonomi og Indkøb fremlægger budgetopfølgningen pr. 31. januar 2019 vedrørende drift, refusion og finansiering, hvor der samlet set ikke forventes tillægsbevillinger.

     

    På Social- og Sundhedsudvalgets område forventes der merudgifter på 2,194 mio. kr. Merudgifterne bliver finansieret af mindreudgifter på Børne- og Kulturudvalgets og Økonomiudvalgets område.

     

    Der er fortsat opmærksomhedspunkter under Social- og Sundhedsudvalget i budgetopfølgningen.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Økonomi og Indkøb indstiller,

    • at tillægsbevilling på -0,241 mio. kr. til deltema 1.2 Skoler og skolefritidsordninger bliver godkendt
    • at tillægsbevilling på 0,045 mio. kr. til deltema 2.3 Vallensbæk Kultur- og Borgerhus bliver godkendt
    • at tillægsbevilling på 1,212 mio. kr. til deltema 4.1 Sundhed, forebyggelse og sygehuse bliver godkendt
    • at tillægsbevilling på -0,532 mio. kr. til deltema 4.2 Pleje samt aktivitets- og botilbud bliver godkendt
    • at tillægsbevilling på 0,450 mio. kr. til deltema 4.3 Genoptræning bliver godkendt
    • at tillægsbevilling på 1,064 mio. kr. til deltema 6.3 Øvrige sociale ydelser bliver godkendt
    • at tillægsbevilling på 0,120 mio. kr. til deltema 12.2 Administrativ organisation bliver godkendt
    • at tillægsbevilling på -0,498 mio. kr. til deltema 13.1 Ansættelse på særlige vilkår bliver godkendt
    • at tillægsbevilling på 0,775 mio. kr. til deltema 13.2 Forsørgelsesydelser og løntilskud vedrørende forsikrede ledige og kontant- og uddannelseshjælp bliver godkendt
    • at tillægsbevilling på 0,214 mio. kr. til deltema 13.3 Driftsudgifter, mentorstøtte, integrations- og introduktionsforløb samt danskundervisning bliver godkendt
    • at tillægsbevilling på -1,988 mio. kr. til hovedkonto 7 bliver godkendt

    • at tillægsbevilling på -0,621 mio. kr. til hovedkonto 8 bliver godkendt

    Sagsfremstilling

    Center for Økonomi og Indkøb fremlægger budgetopfølgningen pr. 31. januar 2019 vedrørende drift, refusion og finansiering, hvor der samlet set ikke forventes tillægsbevillinger.

     

    Hovedforklaringer på mer- og mindreudgifter

     

    Børne- og Kulturudvalget

    Der forventes mindreudgifter på Børne- og Kulturudvalgets område vedrørende for meget tildelt budget til lederløn. Der forventes merudgifter til rengøring af tandklinikkerne og borgerhuset. Derudover forventes der udgiftsneurale tillægsbevillinger vedrørende madordning for daginstitutionerne Stien og Sommerfuglen og projekt SUParadise, som er et projekt, der styrker aktiviteter og fællesskaber langs kysten.

     

    Den samlede mindreudgift på Børne- og Kulturudvalgets område finansierer blandt andet merudgifter under Social- og Sundhedsudvalgets område.

     

     

    Social- og Sundhedsudvalget

    På Social- og Sundhedsudvalget område forventes der merudgifter primært vedrørende tandreguleringsklinik på baggrund af øget venteliste, rengøring af Sundhedshuset, aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, ny BPA-ordning (borgerstyret personlig assistance) og genoptræning. Der forventes også mindreudgifter på området. De vedrører blandt andet færre udgifter til hjemmeplejen på baggrund af forskydning af udgifter i forbindelse med ny BPA-ordning.

     

    Derudover forventes der udgiftsneurale tillægsbevillinger vedrørende anvendelse af tilskuddet fra værdighedsmilliarden samt anvendelse af tilskuddet ”Bedre bemanding i hjemmeplejen på plejehjem, plejecentre og friplejeboliger” i 2019.

     

    De samlede merudgifter på Social- og Sundhedsudvalgets område bliver finansieret af mindreudgifter på Børne- og Kulturudvalgets og Økonomiudvalgets områder.

     

     

    Økonomiudvalget

    Under Økonomiudvalget forventes der samlet set merindtægter. Merindtægten skyldes primært en ændret opgørelse af det aldersbetingede udgiftsbehov (65-84 årige) i udligningssystemet, hvor kommunen bliver kompenseret via en overgangsordning, samt regulering af beskæftigelsesprojekter.

     

    Derudover forventes der merudgifter i forbindelse med administrationsbidraget til Udbetaling Danmark og mindreindtægter fra grundskyld og dækningsafgift i forbindelse med vurderingsændringer på ejendommene Jydekrogen 4 og Jydekrogen 14.

     

    Center for Beskæftigelse har foretaget en række justeringer på de enkelte områder, så budgettet er tilpasset forbruget. De mest markante justeringer er opjustering af udgifter til a-dagpenge, danskuddannelse og flekslønstilskud til personer i fleksjob. Samtidig bliver forventningerne til kontanthjælp og ressourceforløb nedjusteret. Finansiering af merudgiften til forsikrede ledige/dagpengeområdet sker via beskæftigelsestilskuddet, som derved justeres. Der forventes på nuværende tidspunkt, at budgettet bliver overholdt på beskæftigelsesområdet. De samlede mindreudgifter på Økonomiudvalgets område finansierer merudgifterne under Social- og Sundhedsudvalgets område.

     

    Opmærksomhedspunkter

    Ishøj Kommune har ved denne budgetopfølgning meddelt et udgiftspres på området ”Børn og unge med særlig behov” på 1,2 mio. kr. Der søges ikke om tillægsbevilling i denne budgetopfølgning. Hvis Ishøj Kommune fastholder forventningen til forbruget ved kommende budgetopfølgning, vil det udfordre overholdelse af servicerammen i 2019.

    Derudover er der et udgiftspres på området førtidspension på 0,5 mio. kr., men det er forbundet med stor usikkerhed. Der søges ikke om tillægsbevilling i denne budgetopfølgning.

     

    Der henvises i øvrigt til uddybende bemærkninger i bilaget.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Budgetopfølgningen pr. 31. januar 2019 vedrørende drift, refusion og finansiering viser samlet set afvigelser på 0,000 mio. kr.

     

    Servicevækstramme 

    Budgetopfølgningen pr. 31. januar 2019 opskriver isoleret set kommunens serviceudgifter med 1,254 mio. kr. Det korrigerede budget inden for servicevækstrammen for Vallensbæk Kommune ligger med budgetopfølgningen pr. 31. januar 2019 24,260 mio. kr. over serviceudgifterne i forhold til det oprindelige budget for 2019. Det skyldes primært overførsel af mindreforbrug fra budget 2018, fordi den vedtagne økonomiske styringspolitik giver institutioner adgang til at overføre over- og underskud fra det ene år til det andet.

     

    Ændringerne i forhold til det oprindelige budget er en konsekvens af følgende: 

    Bevillingsoverførsler fra 2018 til 2019 (KB 27.02.2019)

    23,006 mio. kr.

    Budgetopfølgning pr. 31. januar 2019

    1,254 mio. kr.

    Total

    24,260 mio. kr.

    + = udgifter/mindreindtægter, - = indtægter/mindreudgifter

     

    Det korrigerede budget for serviceudgifterne ultimo januar 2019 udgør: 

    Oprindeligt budget 2019 - Servicevækstrammen

    747,865 mio. kr.

     

    Samlede bevægelser på servicevækstrammen pr. 31. januar 2019

     

    24,260 mio. kr.

     

    Korrigeret budget 2019 – Serviceudgifter

     

    772,125 mio. kr.

    + = udgifter/mindreindtægter, - = indtægter/mindreudgifter

     

    Fra 2019 til 2020 vil der også være mulighed for at overføre uforbrugte midler. Niveauet for bevillingsoverførsler har i perioden fra 2016 til 2019 været relativt højt i forhold til 2014 og 2015. Hvis der bliver overført uforbrugte midler til serviceudgifter fra 2019 til 2020 svarende til niveauet de sidste tre år, vil Vallensbæk Kommunes serviceramme blive udfordret, da overskridelsen for serviceudgifterne på nuværende tidspunkt udgør 24,260 mio.kr.

      

    Regeringen har vedtaget videreførelse af regnskabssanktionen fra tidligere år. Det betyder, at hvis kommunerne under ét overskrider servicevækstrammen, vil en overskridelse af kommunens egen servicevækstramme medføre en tilsvarende sanktion af dels kollektiv og dels individuel karakter.

     

    Niveauet for overførsler har været forskelligt over de seneste fem år, jf. tabellen nedenfor.

     

    Overførte serviceudgifter

    Mio. kr.

    Fra 2014 til 2015

    14,703

    Fra 2015 til 2016

    14,221

    Fra 2016 til 2017

    19,313

    Fra 2017 til 2018

    20,244

    Fra 2018 til 2019

    23,006

     

    Den aktuelle forbrugsprocent for servicevækstrammen pr. 31. januar 2019 udgør 7,69 % i forhold til det oprindelige budget. Dette skal ses i forhold til, at 8,33 % af året er gået pr. 31. januar 2019. Forbrugsprocenten pr. 31. januar var 7,62 % i 2018 i forhold til oprindeligt budget og i 2017 var den 7,33 %.   

     

    Direktionen følger løbende serviceudgifterne.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Ingen bemærkninger.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Retsgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Beslutning Økonomiudvalget den 13-03-2019

    Søren Wiborg var ikke til stede under behandlingen af dette punkt.

     

    Anbefales.

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 27-03-2019

    Godkendt.

  • Punkt 5 ØU - Befolkningsprognose 2019 Vallensbæk Kommune

    Beslutningstema

    Befolkningsprognosen for 2019-2031 bliver fremlagt til godkendelse.

     

    Befolkningsprognosen vil herefter blive indarbejdet som forudsætning i Budget 2020.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Økonomi og Indkøb indstiller,

    • at befolkningsprognose 2019 bliver godkendt

    Sagsfremstilling

    Der bliver hvert år udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Vallensbæk Kommune. Den aktuelle prognose dækker perioden frem til 2031. Prognosen har den højeste træfsikkerhed i de nærmest liggende år, hvor prognosen vil indgå i budgetlægningen for 2020-2023. For den langsigtede udvikling kan prognosen vise de sandsynlige tendenser.

     

    Den godkendte befolkningsprognose for 2018 overvurderede befolkningstallet for 1. januar 2019. Dette skyldes en justering i sidste års model, som blev foretaget på grund af tidligere års undervurderinger. I befolkningsprognosen for 2019 er det dog valgt at gå tilbage til den oprindelige model.

     

    De væsentligste konklusioner i befolkningsprognosen for 2019 er:

    • Antal indbyggere i Vallensbæk Kommune forventes at stige fra 16.654 personer i 2019 til 19.324 personer i 2031, svarende til 16,0 pct. På landsplan forventes befolkningen i samme periode at stige med 5,5 pct.
    • Det er primært den yngre del af befolkningen, som vokser i kommunen. I perioden fra 2019 til 2031 øges gruppen af børn og unge med 27,0 pct. mod 5,9 pct. på landsplan.
    • Andelen af personer i den arbejdsdygtige alder er mindre i Vallensbæk end i landet som helhed. Denne falder fra 59,2 pct. i 2019 til 57,7 pct. i 2031. På landsplan falder andelen af personer i den arbejdsdygtige alder fra 62,6 pct. til 59,6 pct. Det procentvise fald er dermed større i landet som helhed. Faldet skyldes i Vallensbæk en stigning i den yngre andel af befolkningen, mens det omvendt på landsplan skyldes en stigning i den ældre del af befolkningen.
    • Indbyggere over 67 år forventes i 2031 at udgøre 16,0 pct. af den samlede befolkning i Vallensbæk Kommune, mens de på landsplan udgør 20,3 pct.
    • Pilehaveskolens distrikt har både i 2019 og i 2031 den største andel af ældre borgere. Denne andel falder dog fra 20,3 pct. i 2019 til 18,6 pct. i 2031.
    • Vallensbæk Skoles distrikt er kommunens mindste, når der måles på antallet af indbyggere. I 2019 bor ca. 2.500 personer i distriktet. Prognosen peger dog på at dette distrikt vil blive øget med knap 2.000 nye borgere fra 2019 til 2031, svarende til en stigning på 79,2 pct. Især antallet af børn og unge trækker tallet op, og denne gruppe vil i 2031 udgøre 31,6 pct. af distriktets befolkning.
    • Egholmskolens distrikt har den største andel af personer i den arbejdsdygtige alder, når de tre skoledistrikter sammenlignes. Denne andel falder fra 61,5 pct. i 2019 til 57,8 pct. i 2031, men vil stadig være kommunens største.

     

    Prognosen er baseret på en række forudsætninger, herunder forventninger til nybyggeri i kommunen. I den eksisterende prognose fra foråret 2018 var det forventningen, at 154 nye boliger ville blive færdige i 2018, og dermed også være beboede pr. 1. januar 2019.

     

    Det drejer sig om 18 boliger på Skovkløvervænget, 5 boliger på Gisselfeldvej 4, 11 boliger på Gisselfeldvej 16, 40 boliger på Stationstorvet syd for S-togsbanen og 80 boliger i Amalieparken. Forventningen til indflytning i Amalieparken var oprindeligt fordelt mellem 2018 og 2019. Dog viste det sig, at boligerne blev hurtigere færdige end tidligere antaget, hvorfor samtlige 120 var indflytningsklare i 2018. Af disse 120 var 115 taget i brug den 1. januar 2019. Ud over boligerne i Amalieparken, var 48 af de øvrige færdiggjorte boliger taget i brug den 1. januar 2019.

     

    Samlet vil det sige, at ud af de i alt 194 boliger, som blev færdiggjort i 2018, var 163 taget i brug den 1. januar 2019, når de fremrykkede boliger i Amalieparken tages med i beregningen.

     

    I perioden fra 2020 til 2022 forventes 1.212 boliger at blive færdiggjort:

    • 387 boliger i Vallensbæk Byhave på Egeskovvej delt ligeligt mellem 2020, 2021 og 2022
    • 48 plejeboliger delt mellem 2020 og 2021 i tilknytning til Vallensbæk Byhave
    • 183 boliger delt ligeligt mellem 2020, 2021 og 2022 i tilknytning til Vallensbæk Byhave
    • 36 boliger på Vejlesvinget 5-7 i 2022
    • 266 boliger i Vallensbæk Gårdhaver delt mellem 2020 og 2021
    • 95 boliger i Emiliehaven (Torbenfeldvej 2 og Vejlegårdsvej 53) delt mellem 2020 og 2021
    • 90 boliger i Carolines Have (Torbenfeldvej 1, Liselundsvej 4-6 og Vejlegårdsvej 45) i 2021
    • 67 boliger i et seniorbofællesskab for borgere over 65 år i 2020
    • 16 almene ældreboliger i tilknytning til Pilehavehus i 2020
    • 24 almene plejeboliger i tilknytning til Højstruphave i 2021

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Befolkningsprognosen danner grundlag for en kapacitetsprognose på skole- og daginstitutionsområdet og for forventninger til behov i hjemmeplejen.

     

    Befolkningsprognosen bruges også som forudsætning i kommunens indtægtsprognose.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Ingen bemærkninger.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Retsgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Beslutning Økonomiudvalget den 13-03-2019

    Økonomi- og beskæftigelsesdirektør Peter Werther Andersen præsenterede befolkningsprognosen. Fremviste plancher bliver udsendt som bilag til sagen i Kommunalbestyrelsen.

     

    Anbefales.

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 27-03-2019

    Godkendt.

  • Punkt 6 TMU - Høringssvar til Forslag til Fingerplan 2019

    Beslutningstema

    Erhvervsstyrelsen har udsendt Forslag til Fingerplan 2019 i høring fra den 24. januar til den 21. marts 2019. Forvaltningen har udarbejdet forslag til kommunens høringssvar til godkendelse.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Teknik og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Teknik indstiller,

    • at forslag til kommunens høringssvar ”Bemærkninger til Fingerplan 2019” bliver godkendt

    • at forvaltningen efter behandling i Økonomiudvalget fremsender høringssvar inden for høringsfristen, med forbehold for Kommunalbestyrelsens endelige godkendelse

    Efter behandlingen i Teknik- og Miljøudvalget er bilaget ”Ændring i grønne kiler mellem Vallensbæk Skole og Idrætscentret” tilføjet til sagen.

    Sagsfremstilling

    Erhvervsstyrelsen har sendt forslag til Fingerplan 2019 i høring, og samtidig offentliggjorde regeringen et regeringsudspil for Hovedstadsområdet 2030 Danmarks hovedstad - initiativer til styrkelse af hovedstadsområdet.

     

    I april 2016 igangsatte erhvervsministeren en revision af fingerplanen. I lighed med moderniseringen af planloven havde revisionen til formål at give kommuner, virksomheder og borgere mere frihed til at skabe vækst og udvikling under fortsat hensyntagen til natur og miljø.

     

    Revisionen blev opdelt i to spor: Et spor 1 med fokus på afgrænsede ændringer, som blev indarbejdet i Fingerplan 2017. Herefter igangsatte Erhvervsstyrelsen i april 2017 et spor 2, hvor det skulle afdækkes, om der var behov for mere grundlæggende ændringer af fingerplanens bestemmelser.

     

    Vallensbæk Kommune indsendte dengang tre forslag til spor 2 til principielle ændringer af Fingerplanens hovedstruktur og bestemmelser. De tre forslag drejede sig om, at fingerplanens håndflade skulle vokse, at kilerne skulle fungere som grønne, rekreative byrum og at transportkorridoren skulle afgrænses og administreres på en ny måde. De forslag, der blev indsendt dengang, bliver gennemgået længere nede i teksten.

     

    Ud fra høringsmaterialet virker det ikke som om Vallensbæk Kommunes tre forslag har givet anledning til generelle ændringer i Fingerplanens hovedstruktur eller bestemmelser.

     

    Forslag til Vallensbæks høringssvar

    Udkast til Vallensbæk Kommunes høringssvar til Fingerplan 2019 er vedlagt som bilag.

     

    Høringssvaret tager udgangspunkt i Vallensbæk Kommunes tre forslag, og bemærker, at de åbenbart ikke har givet anledning til generelle ændringer i Fingerplanens hovedstruktur eller bestemmelser.

     

    Der er generelt ikke sket grundlæggende ændringer af Fingerplanen i Forslag til Fingerplan 2019. Det tyder på, at Erhvervsstyrelsen ikke har set et behov for mere grundlæggende ændringer af Fingerplanens bestemmelser.

     

    Høringssvaret påpeger, at Forslag til Fingerplan 2019 ikke virker som samme planlægning som regeringsudspillet ”Danmarks hovedstad - initiativer til styrkelse af hovedstadsområdet”. Regeringsudspillets idéer om store opfyldninger i Øresund og ved Avedøre Holme er ikke med i Forslag til Fingerplan 2019, og der er ikke planlagt for de udbygninger af infrastrukturen, der er nødvendige for at løse de problemer som endnu mere central placeret byudvikling vil skabe. Det tyder på, at der er grundlag for en ny revision af Fingerplanen, der bliver mere gennemgribende end Forslag til Fingerplan 2019.

     

    Vallensbæk Kommunes tre forslag til spor 2, indsendt oktober 2017:

     

    Forslag 1 - Fingerplanens håndflade skal vokse

    Forslaget er at gøre håndfladen til vækst større, så byudvikling sker på steder, hvor det trafikmæssigt er muligt at komme til og fra. Hovedstadsområdets vækst skal ske på lavt udnyttede arealer med god tilgængelighed i kanten af håndfladen, der vokser ud til en kommende Motorring 5 for at give plads til byudvikling.

    Motorring 5 skal medvirke til aflastning af flere af de overordnede motorveje i Hovedstadsområdet, herunder ikke mindst Køge Bugt Motorvejen, dele af Ring 3 og Motorring 4. Fingrene skal strække sig ud og sikre dækning af hele Sjælland, så visionerne for Greater Copenhagen om at fremme væksten og skabe flere job i en fælles region på tværs af Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Skåne kan realiseres.

     

    Forslag 2 - Kilerne som grønne rekreative byrum

    Forlaget er at udnytte den rekreative natur i kilerne bedre, som i dag er belastet/ødelagt af støj fra statens infrastruktur. De grønne kiler skal skærmes fra statens infrastruktur og være en del af byrummet. Anvendelsen af de rekreative byrum skal planlægges ud fra nuværende karakter og muligheder. Fingerplanen opdeler i dag de grønne kiler i indre og ydre kiler. Begrundelsen er, at der i de indre kiler allerede er mange anlæg. Men det er for snæver en tilgang til kilerne, når vi i kommunerne skal planlægge for nye, lokale muligheder i kilerne. De grønne kiler bliver inddelt, så prioritering mellem beskyttelse og benyttelse står klart.

     

    Forslag 3 - Ny administration og afgrænsning af transportkorridoren

    Forslaget er at Transportkorridoren skal begrænses til kun at være for støjende infrastruktur, og skal derfor også rumme støjafskærmning. Hierarkiet i Fingerplanen er fra 1973 blevet vendt på hovedet. Oprindeligt var stationsnærhedsprincippet det vigtigste, herefter de grønne kiler, der også gav mulighed for indpasning af gennemgående infrastruktur. Nu skal de grønne kiler vige for transportkorridoren uden krav om støjafskærmning. Og arealer i transportkorridoren, der bliver stationsnære efter anlæg af ny bane, skal holdes fri for bebyggelse. Det forhindrer en byudvikling, der ellers kunne forbedre passagergrundlaget for banen.

    Der skal foretages en gennemarbejdet revision af Transportkorridoren ud fra realistiske forventninger til fremtidige infrastrukturanlæg med respekt for Fingerplanens oprindelige intentioner om at sikre de bynære fingermellemrums rekreative kvaliteter og stationsnærhedsprincippet.

     

    Ud fra høringsmaterialet virker det som sagt ikke som om Vallensbæk Kommunes tre forslag har givet anledning til generelle ændringer i Fingerplanens hovedstruktur eller bestemmelser.

     

    I stedet tager ændringerne i Fingerplan 2019 i Vallensbæk udgangspunkt i ældre bemærkninger, der blev fremsendt til Forslag til Fingerplan 2017, spor 1, som Erhvervsstyrelsen nu har valgt at udsætte til spor 2.

     

    Dengang ønskede Vallensbæk Kommune at få de 12 ha. potentiel byzone tilbage, som blev til grønne kiler fra Fingerplan 2007 til Fingerplan 2013. Det er delvist imødekommet ved, at nogle af boldbanerne syd for Vallensbæk Skole og arealer ved tennishallen i Idrætscenteret er taget ud af de grønne kiler. Dog er arealerne ikke til generel byudvikling, men alene forbeholdt offentlige formål som skole, daginstitution og lignede. På faktaarket, som er bilag til sagen, er det punkt 53.

     

    Til Fingerplan 2017, spor 1, foreslog vi også, at kontorbyggeri over 1.500 m² skal være muligt tæt på motorveje, når det aflaster trængsel ind mod København.

    Det var en generel anbefaling som Vallensbæk uddybede i spor 2-forslaget om, at fingerplanens håndflade skal vokse, og at ny byudvikling skal ligge, hvor der er god tilgængelighed.

     

    Det har ikke givet en generel ændring, men har betydet, at der i Fingerplan 2019 er udpeget et område ved Vallensbækvej, som Vallensbæk Kommune kan planlægge til større byggeri med mange daglige brugere, som f.eks. større kontorbyggeri med over 1.500 m², når de kan tjene som støjafskærmning af bagvedliggende boligområder. På faktaarket er det punkt 54.

     

    Forslag sammen med andre kommuner

    Et tredje af Vallensbæks forslag til fingerplan 2017, spor 1, var at Strandparken skal understøtte turisterhverv i Hovedstadsområdet. Der skal være mulighed for flere oplevelser i hele området.

    Det blev sammen med de andre strandparkskommuner til et spor 2-forslag om særlige bestemmelser for kystkilen, som Strandparken ligger i. Nu kan kommunerne gennem kommuneplanen inddele kystkilen i havne, bynære strande og naturstande, så der bliver forskellige muligheder afhængig af placering i forhold til byen og naturkvaliteter. Derved kan visionsplanen for Strandparken gennemføres. På faktaarket er det punkt 80.

     

    Vallensbæk Kommune sendte i forbindelse med spor 2-høringen en række forslag sammen med de andre LOOP-City kommuner langs Ring 3. Det er punkterne 76 til 79 på faktaarket. Det har givet en række mindre ændringer, og for Vallensbæk Kommune er det især væsentligt, at udviklingsmulighederne omkring stationer bliver ensartet. Når betegnelsen knudepunktstation bliver afskaffet, vil byggemulighederne blive de samme ved alle stationer. Det vil nu være op til kommunerne selv at planlægge for besøgsintensivt byggeri af lokal eller regional betydning.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Høringssvar tager afsæt i visionerne Dynamisk arbejdsliv og fleksibel service

    af høj kvalitet samt Grønt byliv med central beliggenhed.

    Kommunikation

    Høringsfrist er 21. marts 2019. Efter behandling i Økonomiudvalget bliver høringssvar fremsendt inden for høringsfristen, med forbehold for Kommunalbestyrelsens endelige godkendelse.

    Retsgrundlag

    Forslag til fingerplan 2019

    Planloven

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 05-03-2019

    Anbefales.

    Beslutning Økonomiudvalget den 13-03-2019

    Anbefales.

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 27-03-2019

    Godkendt.

  • Punkt 7 TMU - Proces for ekspropriation til stationsforplads ved Søndre Ringvej

    Beslutningstema

    På møde i Kommunalbestyrelsen i september 2018 blev det besluttet, at arealerhvervelse til forplads til Vallensbæk letbanestation skal ske ved ekspropriation.

    Kommunalbestyrelsen skal ved ekspropriation udpege en repræsentant fra Kommunalbestyrelsen til at deltage i åstedsforretningen. Proces og tidsplan for ekspropriationen bliver fremlagt.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Teknik indstiller,

    • at der bliver udpeget en repræsentant fra Kommunalbestyrelsen til at deltage i åstedsforretningen
    • at tidsplanen for ekspropriation af matrikel 3ao, Vallensbæk By, bliver godkendt
    • at det bliver godkendt, at ekspropriationsudgifterne bliver håndteret i en selvstændig sag
    • at mulighed for ændring fra fortov til ny fællessti fra stationsforpladsen langs S-banen til Vejlesvinget bliver godkendt og dermed indgår i kommuneplanens vejplan
    • at en mulig fællessti fra stationsforpladsen op til Vejlegårdsstien bliver godkendt og dermed indgår i kommuneplanens vejplan

    Sagsfremstilling

    Kommunalbestyrelsen vedtog på mødet d. 12. september 2018 at overtage et areal, der tilhører Ejerforeningen Vejlegårdsparken gennem ekspropriation. Arealet skal bruges til at etablere stationsforplads med cykelparkering og buslomme ved Vallensbæk Station i forbindelse med anlæg af letbanen.

     

    Overtagelsen skal ske ved ekspropriation efter vejloven. Vejmyndigheden, dvs. Vallensbæk Kommune, kan ekspropriere til offentlig vej eller sti, når det er alment nødvendigt.

    Der kan også eksproprieres til arealer, der skal anvendes i forbindelse med trafikafvikling som f.eks. cykelparkering og andre almindelige funktioner på en stationsforplads.     

     

    Den 12. september 2018 blev det besluttet, at hele matriklen 3ao skal eksproprieres. Ud over plads til buslomme ud til Søndre Ringvej og forplads til letbanestationen, kan arealet benyttes til to nye stiforbindelser.

     

    I den vestlige ende af matrikel 3ao kan en ny fællessti langs S-banen forbedre forbindelsen for gående og cyklister til Amalieparken og de nye boligprojekter ved Vejlegårdsvej. I dag er der kun et smalt fortov langs Vejlegårdsparken, og kun i sydsiden langs S-banen. Der er ikke cykelsti. Fællesstien er en kombineret cykel- og gangsti.

     

    I den østlige ende af matrikel 3ao vil det være en markant forbedring for cyklister på Vejlegårdsstien, hvis det bliver muligt at cykle ned til forpladsen. Halvdelen ligger på matrikel 7fn, der er et privat grønt område. Ekspropriation af dette areal er ikke med i sagen. Det vil være muligt senere at ekspropriere det nødvendige areal til stien i forbindelse med anlæggelsen, når stien er med i kommunens vejplan.

     

    Center for Teknik anbefaler derfor, at de to stier bliver en del af kommunens vejplan, som indarbejdes i kommuneplanen ved revisionen i efteråret 2019.

    Når en ny sti er med i vejplanen, bliver det nødvendige areal til stien reserveret. Det gælder også hen over privat ejendom. Fremtidig lokalplan for området skal have mulighed for de nye stiforbindelser.

     

     

     

    Ekspropriation følger en proces i tre faser: forberedelse, åstedsforretning og ekspropriationsbeslutning.

     

    Forberedelse

     

    Først bliver der udarbejdet en arealfortegnelse og en ekspropriationsplan, som bl.a. indeholder oplysning om ejer og størrelsen på arealer, der skal eksproprieres, og en kort beskrivelse af de ændringer, som ekspropriationen vil medføre for de berørte ejendomme. Landinspektøren udarbejder de to dokumenter.

     

    Samtidig med invitation til åstedsforretningen sendes arealfortegnelsen og ekspropriationsplanen i offentlig høring. Det skal ske mindst 4 uger før åstedsforretningen.

     

    Åstedsforretning

     

    Åstedsforretningen finder sted på arealet, der skal overdrages. Inden har en landinspektør sat flag op, så det er muligt at se, hvor stort et areal vejmyndigheden vil ekspropriere. Hvis der er andre tydelige grænser som hegn eller veje, er det ikke nødvendigt med flag.  

     

    Efter vejloven skal åstedsforretningen ledes af et medlem af kommunalbestyrelsen som repræsentant for kommunen som vejmyndighed. Kommunalbestyrelsen skal derfor udpege et medlem til at stå for åstedsforretningen. Der må gerne deltage flere medlemmer fra kommunalbestyrelsen. Ud over et medlem af kommunalbestyrelsen deltager to til tre medarbejdere fra forvaltningen og en landinspektør også på åstedsforretningen.

     

    Ejer og andre berørte af den planlagte ekspropriation har ret til under åstedsforretningen at komme med bemærkninger og ændringsforslag til ekspropriationen. På åstedsforretningen kan der gives forslag til erstatningen. Fra kommunens side er det dog med forbehold for ekspropriationens gennemførelse og kommunalbestyrelsens endelige godkendelse. Landinspektøren fører protokol over åstedsforretningen.

     

    Efter åstedsforretningen har ejer og andre berørte også mulighed for at komme med bemærkninger og forslag inden for en frist på 4 uger.

     

    Ekspropriationsbeslutning

     

    Efter høringsperioden på 4 uger fra åstedsforretningen er overstået, kan vejmyndigheden træffe ekspropriationsbeslutning med et forslag til erstatning. Kommunen meddeler afgørelsen til ejeren, og fastsætter en frist for accept af erstatningsforslaget på mindst 4 uger. De 4 uger er samtidig klagefrist for kommunens afgørelse. Når ejer har accepteret erstatningen, kan ekspropriationen gennemføres endeligt. Landinspektøren står for tinglysning af ekspropriationsbeslutningen.

     

    Tidsplan

     

    For at give Ejerforeningen Vejlegårdsparken mulighed for at drøfte ekspropriationen med sine medlemmer, foreslår Center for Teknik, at de 4 uger efter åstedsforretningen er placeret i den periode hvor ejerforeningen holder ordinær generalforsamling 2019. Dato for generalforsamlingen er 23. maj 2019 i uge 21. Det er derfor anbefalingen, at åstedsforretningen bliver afholdt en dag i uge 19, fra 6. til 10. maj.

     

    Tidsplanen ser derefter sådan ud:

     

    • Indkaldelse til åstedsforretning og offentliggørelse af arealfortegnelse og ekspropriationsplan senest fredag d. 5. april 2019
    • Åstedsforretning en dag i uge 19 fra 6. til 10. maj 2019
    • 4 ugers frist for bemærkninger fra fredag d. 10. maj til mandag d. 10. juni 2019
    • Ekspropriationsbeslutningen på første møderække efter sommerferien
    • 4 ugers frist for accept af erstatningsforslaget fra 12. september til 10. oktober 2019
    • Godkendelse af ekspropriationsudgifterne på møderækken i november 2019
    • Tinglysning af ekspropriationsbeslutningen december 2019

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    I budget 2019 er der i overslagsåret 2021 afsat 5 mio. kr. til etablering af tre forpladser med f.eks. cykelparkering til de nye letbanestationer i Vallensbæk.

     

    Udgifter til erhvervelse af matrikel 3ao, Vallensbæk By, forudsættes indeholdt i det afsatte beløb. Forvaltningen vender tilbage, som nævnt i tidsplanen, med en selvstændig sag om udgifterne til ekspropriation, når udgifterne til dette er kendte. I den forbindelse vil dele af anlægsbevillingen på 5 mio. kr. i 2021 eventuel kunne blive fremrykket.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Sagen understøtter visionen om et grønt byliv med central beliggenhed, byrum af høj kvalitet og en infrastruktur, som lægger op til, at børn og voksne cykler i kommunen.

    Kommunikation

    Vejplaner er som udgangspunkt kun vejmyndighedens planlægningsredskab og pålægger ikke grundejere pligter eller rettigheder. Vejloven har ikke bestemmelser om høring af borgere og grundejere, inden nye stier og veje kommer med i vejplanen. Center for Teknik vil i stedet sende ændringer i vejplanen i partshøring til de to berørte grundejere i fire uger efter forvaltningsloven, samtidig med indkaldelse til åstedsforretningen.

    Retsgrundlag

    Lov om offentlige veje, kap. 3 og 10

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 05-03-2019

    Indstillingen anbefales med anbefaling om at Jan Høgskilde (C) udpeges som repræsentant for Kommunalbestyrelsen til at deltage i åstedsforretningen.  

    Beslutning Økonomiudvalget den 13-03-2019

    Anbefales med Teknik- og Miljøudvalgets anbefaling.

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 27-03-2019

    Godkendt med Teknik- og Miljøudvalgets anbefaling.

  • Punkt 8 TMU - Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 96, Område syd for Egholmskolen

    Beslutningstema

    Forslag til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2016 og Forslag til Lokalplan nr. 96, Område syd for Egholmskolen bliver forelagt til endelig vedtagelse efter at have været i offentlig høring i otte uger. Høringsfristen blev efter dialogmødet den 3. december 2018 forlænget til den 18. januar 2019.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Teknik indstiller,

    • at Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2016 og Lokalplan nr. 96, Området syd for Egholmskolen bliver vedtaget endeligt
    • at høringssvar bliver besvaret som beskrevet under ’Afdelingens anbefaling til svar på høringssvar i bilag 1

    Sagsfremstilling

    Forslag til Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2016 og Forslag til Lokalplan nr. 96, Område syd for Egholmskolen blev godkendt til offentlig høring på kommunalbestyrelsesmødet den 10. oktober 2018. Planforslagene blev offentliggjort den 16. oktober 2018 og var i høring frem til den 11. december 2018.

     

    Der er afholdt dialogmøde om planforslagene mandag den 3. december 2018 i mødelokalet Havet på Rådhuset. Der var 34 fremmødte borgere. Dialogmødet blev afholdt i slutningen af høringsperioden, og på dialogmødet var der nogle spørgsmål som forvaltningen skulle afklare med andre myndigheder. Derfor valgte forvaltningen at forlænge høringsperioden til 18. januar 2019, så forholdene kunne blive afklaret i høringsperioden.

     

    Center for Teknik har modtaget seks høringssvar: fire høringssvar fra myndigheder og to høringssvar fra borgere. Høringssvarene omhandler:

    • Myndighedsforhold
    • Fortætning i det stationsnære område
    • Skatteforhold

    Indsigelsesskema

    De seks høringssvar er samlet i bilag 1, Høringsskema med forslag til besvarelse.

     

    Banedanmark meddeler, at de ingen bemærkninger har.

     

    Miljøafdelingen i Ishøj Kommune gør opmærksom på to faktuelle fejl i lokalplanforslaget. Det drejer sig om navnet på forsyningsselskabet i lokalplanområdet og omtale af en forældet lov.

     

    Forvaltningen lægger op til at svare miljøafdelingen, at de to faktuelle fejl rettes i den endelige udgave af Lokalplan nr. 96, Området syd for Egholmskolen.

     

    Miljø- og Fødevareministeriet gør opmærksom på, at der i redegørelsen ikke er gjort opmærksom på, at der ikke er bilag IV-arter (arter, som er beskyttet efter EU"s naturbeskyttelsesdirektiverne) eller yngle- eller rasteområder for fugle inden for lokalplanområdet. Dette skal ifølge planloven fremgå af redegørelsen.

     

    Forvaltningen vil meddele Miljø- og Fødevareministeriet, at der under redegørelsen tilføjes, at der ikke er bilag IV-arter eller yngle- eller rasteområder inden for lokalplanområdet.  

     

    To borgere bemærker, at grundskylden vil stige med muligheden for udstykning og en højere bebyggelsesprocent, og at det fuldt udbyggede område ikke kan tåle en fortætning med mere trafik. Desuden bemærker en af borgerne, at det er uacceptabelt med 1½ plan familiehuse i området.

     

    Forvaltningen lægger op til at svare borgerne, at det er korrekt, at en udvidelse af en byggeret har den skattetekniske virkning, at den eventuelle fortjeneste ved udnyttelse af byggeretten eller salg bliver indregnet i grundskylden. Forvaltningen lægger også op til at svare borgerne, at Vallensbæk Kommune, som alle andre kommuner i hovedstadsområdet, arbejder med fortætning i stationsnærhedsområdet. Det er en del af Fingerplanens intentioner.

     

    Forvaltningen svarer borgeren på spørgsmålet om 1½ plan familiehuse, at Lokalplan nr. 96 aflyser Byplanvedtægt nr. 1, hvor det var tilladt at opføre bygninger i 1½-plan svarende til 1 etage med udnyttet tagetage. Byggeretten fra Byplanvedtægt nr. 1 føres videre i lokalplan nr. 96, Område syd for Egholmskolen.

     

    Indholdet i de modtagne bemærkninger giver ikke anledning til væsentlige ændringer i planforslagene. Rettelser og tilføjelser er i overensstemmelse med planforslagenes intentioner. Derudover er der som sagt indsigelser i forhold til grundskyld og boliger i halvandet plan. Disse ting er en naturlig følge af lokalplanen. Hvis man ønsker at imødekomme disse bemærkninger, vil lokalplanen skulle aflyses.

    Bemærkningerne er samlet i bilag 1 med forslag til besvarelse.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Sagen understøtter visionen om et grønt byliv med central beliggenhed (delvision 2).

    Kommunikation

    Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2016 og Lokalplan nr. 96, Området syd for Egholmskolen bliver offentliggjort på plan.dk og kommunens hjemmeside, når den er endeligt vedtaget i Kommunalbestyrelsen. Forvaltningen svarer dem der har afgivet høringssvar som beskrevet i bilag 1.

    Retsgrundlag

    Planloven kap 5.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 05-03-2019

    Anbefales.

    Beslutning Økonomiudvalget den 13-03-2019

    Indstillingen blev sat til afstemning.

     

    For stemte Gruppe C (3 stemmer) og Gruppe A (1 stemme), i alt 4 stemmer.

     

    Imod stemte Gruppe O (1 stemme).

     

    Indstillingen blev herefter anbefalet. 

     

     

    Gruppe O afgav følgende mindretalsudtalelse:

     

    ”Dansk Folkeparti er af den opfattelse, at arealet syd for Egholmskolen er fuldt udbygget. Dansk Folkeparti mener derfor principielt ikke, at der skal gives mulighed for nye udstykninger i området og kan derfor ikke støtte sagen. Dansk Folkeparti mener dog godt, at bebyggelsesprocenten kan hæves, og er enig i, at mulighed for bebyggelse i 1½ plan kan fastholdes, ligesom Dansk Folkeparti kan tilslutte sig forslaget om mindre afstand til vejskel.”

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 27-03-2019

    Indstillingen blev sat til afstemning.

     

    For stemte Gruppe C (8 stemmer) og Gruppe A (5 stemmer), i alt 13 stemmer.

     

    Imod stemte Gruppe O (2 stemmer).

     

    Indstillingen var herefter godkendt.

     

     

    Gruppe O gentog følgende mindretalsudtalelse:

     

    ”Dansk Folkeparti er af den opfattelse, at arealet syd for Egholmskolen er fuldt udbygget. Dansk Folkeparti mener derfor principielt ikke, at der skal gives mulighed for nye udstykninger i området og kan derfor ikke støtte sagen. Dansk Folkeparti mener dog godt, at bebyggelsesprocenten kan hæves, og er enig i, at mulighed for bebyggelse i 1½ plan kan fastholdes, ligesom Dansk Folkeparti kan tilslutte sig forslaget om mindre afstand til vejskel.”

  • Punkt 9 TMU - Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 97 - Hyttekvarteret

    Beslutningstema

    Forslag til Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2016 og Forslag til Lokalplan nr. 97, Hyttekvarteret bliver forelagt til endelig vedtagelse efter at have været i offentlig høring i otte uger. Høringsfristen blev efter dialogmødet den 3. december 2018 forlænget til den 18. januar 2019.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Teknik indstiller,

    • at Forslag til Kommuneplantillæg nr. 5 til Kommuneplan 2016 og Lokalplan nr. 97, Hyttekvarteret bliver vedtaget endeligt
    • at høringssvar bliver besvaret som beskrevet under ’Afdelingens anbefaling til svar på høringssvar’ i bilag 1

    Sagsfremstilling

    Forslag til Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2016 og Forslag til Lokalplan nr. 97, Hyttekvarteret blev godkendt til offentlig høring på Kommunalbestyrelsesmødet den 10. oktober 2018. Planforslagene blev offentliggjort den 16. oktober 2018 og var i høring frem til den 11. december 2018 

     

    Der er afholdt dialogmøde om planforslagene mandag den 3. december 2018 i mødelokalet Havet på Rådhuset. Der var 34 fremmødte borgere.

     

    Dialogmødet blev afholdt i slutningen af høringsperioden, og på dialogmødet var der nogle spørgsmål som forvaltningen skulle afklare med andre myndigheder. Derfor valgte forvaltningen at forlænge høringsperioden til 18. januar 2019, så forholdene kunne blive afklaret i høringsperioden.

     

    Center for Teknik har modtaget fem høringssvar: tre høringssvar fra myndigheder og to høringssvar fra borgere. Høringssvarene omhandler:

    • Myndighedsforhold
    • Fortætning i det stationsnære område

    Indsigelsesskema

    De fem høringssvar er samlet i bilag 1, Indsigelsesskema med forslag til besvarelse.

     

    Banedanmark meddeler, at de ingen bemærkninger har.

     

    Miljøafdelingen i Ishøj gør opmærksom på en faktuel fejl i lokalplanforslaget. Det drejer sig om omtale af en forældet lov.

     

    Forvaltningen vil svare miljøafdelingen, at den faktuelle fejl bliver rettet i den endelige udgave af Lokalplan nr. 97, 1½-plans boliger I Hyttekvarteret.

     

    Miljø- og Fødevareministeriet gør opmærksom på, at der i redegørelsen ikke er gjort opmærksom på, at der ikke er bilag IV-arter (arter, som er beskyttet efter EU"s naturbeskyttelsesdirektiverne) eller yngle- eller rasteområder for fugle inden for lokalplanområdet. Dette skal ifølge planloven fremgå af redegørelsen.

     

    Forvaltningen lægger op til at meddele Miljø- og Fødevareministeriet, at der under redegørelsen bliver tilføjet, at der ikke er bilag IV-arter eller yngle- eller rasteområder for fugle inden for lokalplanområdet.  

     

    To borgere bemærker, at muligheden for at bygge huse i 1½-plan, vil give øgede indbliksgener og den øgede bygningsmasse vil påvirke områdets grønne karakter negativt.

     

    Forvaltningen vil svare borgerne, at de eksisterende bygplanvedtægter allerede indeholder muligheden for at opfører 1½-plans huse. Muligheden for at bygge i 1½-plan er således ikke ændret med bestemmelserne i Lokalplan nr. 97.

     

    Lokalplan nr. 97 indeholder flere bestemmelser, der har til formå at minimere indbliksgener i forbindelse med ny bebyggelse i 1½-plan. Blandt andet er der et krav om, at vinduer i tagetagen skal være placeret minimum otte meter fra naboskel. Byplanvedtægt nr. 1 og Partiel Byplan nr. 3 har ikke nogle bestemmelser, der regulerer placeringen af vinduer i tagetagen. Bestemmelserne i Lokalplan nr. 97 er således bedre til at regulere indbliksgener end det eksisterende plangrundlag.

     

    Indholdet i de modtagne bemærkninger giver ikke anledning til væsentlige ændringer i planforslagene, da rettelser og tilføjelser er i overensstemmelse med planforslagenes intentioner. Bemærkningerne er samlet i bilag 1 med forslag til besvarelse.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Sagen understøtter visionen om et grønt byliv med central beliggenhed (delvision 2).

    Kommunikation

    Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2016 og Lokalplan nr. 97, Hyttekvarteret bliver offentliggjort på plandata.dk og kommunens hjemmeside, når den er endeligt vedtaget i Kommunalbestyrelsen. Forvaltningen svarer dem der har afgivet høringssvar som beskrevet i bilag 1.

    Retsgrundlag

    Planloven kap 5.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 05-03-2019

    Anbefales.

    Beslutning Økonomiudvalget den 13-03-2019

    Anbefales.

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 27-03-2019

    Godkendt.

  • Punkt 10 TMU - Movias udfasning af trykte køreplaner på stoppestederne

    Beslutningstema

    Movias udfasning af trykte køreplaner ved stoppestederne.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Teknik- og Miljøudvalget.

     

    Center for Teknik indstiller,

     

    • at orientering om, at Movia udfaser trykte køreplaner ved busstoppestederne bliver godkendt

     

    Tilføjet efter behandling af punktet i Økonomiudvalget: Forvaltningen forventer inden sagens behandling i Kommunalbestyrelsen at modtage et udspil fra Movia om mulighed for tilkøb af andre løsninger, fx køreplaner ved stoppestederne med minuttal for bussens ankomst og trykte køreplaner. Udspillet vil i givet fald blive sendt til Kommunalbestyrelsen eller medbragt på mødet.

    Sagsfremstilling

    Movias bestyrelse har orienteret om, at de vil udfase trykte køreplaner på stoppestederne. Ændringen er trådt i kraft, og udskiftningen er ved at ske.

     

    Ændringen betød oprindeligt, at køreplaner og ruteplaner blev fjernet fra stoppestederne, og erstattet af information om, hvordan man selv kunne søge oplysninger, om afgangstider. Der ville fortsat være information om hvilken endestation linjen havde.

    På 2000 stoppesteder på Sjælland er der en såkaldt count down, som viser antallet af minutter til næste afgang. Ændringen var derfor mest markant på stoppestederne uden count down. Der er 12500 stoppesteder uden count down. De betjener 30% af buspassagerne i Movias område.

     

    Movia har i forbindelse med ændringen modtaget kritik fra Ældresagen, Passagerpulsen (passagernes talerør) og borgere.

     

    Movias bestyrelse har derfor fulgt op på implementeringen af beslutningen om forenkling af stoppestedstavlerne ved fjernelse af ruteplaner og køreplaner. På bestyrelsesmøde den 27. februar 2019 blev det derfor besluttet, at oplysning om ruterne skal genindføres på stoppestedstavlerne, og at der lægges trykte køreplaner i busserne. Dog vil afgangstider stadig ikke fremgå på de stoppestedstavler, hvor der ikke er digital information.

      

    Movia oplyser, at der i stedet for den trykte køreplan på det enkelte stoppested er andre løsninger, når man ønsker at orientere sig om, hvornår den næste bus kommer:

     

    Stoppesteder med count down

    Count down er en digital nedtællingsfunktion, hvor man kan se antallet af minutter til næste bus. I Vallensbæk Kommune er der kun count down-moduler (live digital information) på de regionale linjer 300S og 30E’s stoppesteder på Søndre Ringvej.

     

    Stoppesteder uden count down

    I Vallensbæk er det linjerne 143, 144 og 166, der ikke har nogen digital information på stoppestederne.

     

    Der er information på stoppestedet om, at man kan sende en sms og få oplyst afgangstiden for næste bus.

     

    Desuden kan man via en smartphone eller tablet (eller fra en pc hjemmefra) se køreplanen på DOT’s hjemmeside eller få liveopdaterede trafikinformationer på rejseplanen.dk.

     

    Det er også muligt at ringe til Movias kundeservice i åbningstiden og få oplyst afgangstider, og det er også muligt at få tilsendt en køreplan.

    Indtil implementeringen af ændringerne med ruteplaner på stoppestedstavlerne, vil det også være muligt at få en folder med køreplanen i busserne.

     

    Informationen findes på dansk og engelsk på stoppestederne.

     

    Konsekvens for Vallensbæks borgere

    De lokale linjer i Vallensbæk (143, 144 og 166) har ikke nogen digital information på stoppestederne, og derfor kan borgerne kun finde ud af, hvornår bussen kommer ved brug af en mobiltelefon, når de står ved stoppestedet. Alternativt skal borgerne have fundet informationen hjemmefra, enten via internettet, via Movias kundeservice eller en tilsendt køreplan.

      

    Vurdering af Movias beslutning om ændring af stoppestedstavlerne udformning

    Beslutningen om at ændre stoppestedstavlernes udformning er truffet af Movias bestyrelse, hvor der sidder repræsentanter for kommunerne. Beslutningen har ikke været i høring hos de enkelte kommuner. Movia oplyser, at de har gennemført ændringen som led i den offentlige digitaliseringsstrategi. Det er forvaltningens opfattelse, at ændringen er en serviceforringelse for borgerne.

     

    Pressemeddelelse fra Movia er vedlagt som bilag.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Vallensbæk Kommune.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Ingen bemærkninger.

    Kommunikation

    Forvaltningen vil sørge for, at der bliver informeret om udfasning af køreplaner på stoppestederne via en artikel på kommunens hjemmeside, på Facebook og i Vallensbæk Nu. Artiklen vil orientere om tiltaget, og om hvordan man kan søge information om rejsen i fremtiden.

    Retsgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 05-03-2019

     

     

    Teknik- og Miljøudvalget ønsker at sagen sendes til behandling i Kommunalbestyrelsen, idet der er tale om en klar serviceforringelse over for kommunens borgere.

    Beslutning Økonomiudvalget den 13-03-2019

    Anbefales, idet det dog samtidig anbefales, at forvaltningen skriver kritisk til Movia, at den nye ordning medfører en væsentlig forringelse for borgerne, og at kommunen ønsker en løsning med ”count down” ved stoppestederne.

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 27-03-2019

    Godkendt med Økonomiudvalgets anbefaling. Dog sådan at brevet til Movia suppleres med, at det ønskes oplyst, hvor stor del af den besparelse, ændringerne medfører, der kommer Vallensbæk Kommune til gode, at den nævnte ”count down”-løsning ved stoppesteder i Vallensbæk forudsættes betalt af Movia, og at der midlertidigt opsættes tavler med afgangstider i Vallensbæk Kommune, betalt af Movia.

  • Punkt 11 SSU - Friplejeboliger

    Beslutningstema

    En leverandør af friplejeboliger, Attendo, ønsker at etablere et friplejecenter i tilknytning til planlagt udbygning på Egeskovvej. Friplejeboliger er plejeboliger drevet af en privat leverandør.

     

    Det skal besluttes om Vallensbæk Kommune ønsker at indarbejde mulighed for friplejeboliger/-center i lokalplanen.
     

    Attendo har anmodet om en takst på en friplejebolig. Formålet med taksten er, at Attendo skal vurdere muligheden for drift og byggeri af et friplejecenter. Taksten svarer til udgifterne til en kommunal plejebolig.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Pleje og Omsorg indstiller,

    • at der bliver taget stilling til, om der kan etableres 48 friplejeboliger i Vallensbæk Kommune og at placeringen som en konsekvens bliver indarbejdet i den kommende lokalplan nr. 102 (Vallensbæk Byhave)

    • at taksten på 1.613 kr. per dag for en friplejebolig, der svarer til den kommunale udgift for en plejebolig i Vallensbæk, bliver godkendt og meddelt Attendo

    Sagsfremstilling

    Den private investor og leverandør af friplejeboliger, Attendo, har bedt om at få Vallensbæks Kommunes takst for plejeboliger oplyst, da de ønsker at se på muligheden for at etablere et privat friplejecenter med 48 friplejeboliger i forbindelse med et planlagt byggeri på Egeskovvej.

     

    Henvendelsen er sket i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for området omkring Egeskovvej. Friplejecenteret vil blive opført inden for rammerne af friplejeboligloven, og opførelsen af hjemmet vil blive finansieret og varetaget af private investorer, hvorefter Attendo lejer sig ind i bygningen.

     

    Hvis der skal være et friplejecenter i en kommune, skal lokalplanen for det område, hvor man ønsker et friplejecenter, give mulighed for det.

     

    Det blev godkendt den 10. oktober 2018, at forvaltningen skulle gå i gang med at udarbejde en ny lokalplan for Egeskovvej 7 – 11 (lokalplan nr. 102 – Vallensbæk Byhave). Placeringen af 48 private friplejeboliger vil skulle indarbejdes i denne lokalplan for at kunne blive realiseret. Det er kommunalbestyrelsen, der skal godkende lokalplanen.

     

    Etableringen af et friplejecenter afhænger dels af, om kommunen giver adgang til etablering af friplejeboliger i lokalplanen for området, og dels af om Attendo mener, at friplejeboligerne kan driftes i forhold til den takst, som kommunen har beregnet. Attendo har efterspurgt, at Vallensbæk Kommune oplyser taksten.

     

    Taksten er den udgift, som kommunen vil skulle betale til Attendo. Den bliver beregnet ud fra den gældende vejledning på området. Taksten skal være lig de langsigtede omkostninger, Vallensbæk Kommune har for et tilsvarende tilbud i Vallensbæk Kommune og svarer til kommunens udgift til en plejebolig i Højstruphave.

     

    Borgernes udgifter til husleje i friplejeboligerne fastlægges af friplejeboligleveranden efter lov om leje. Huslejen skal ikke godkendes af kommunen.

     

    En placering af 48 friplejeboliger i Vallensbæk Kommune giver anledning til at revurdere og gentænke beslutningen om etablering af nye plejeboliger i Højstruphave.

     

    Hvad er et friplejecenter?

    Et friplejecenter er et privat plejecenter, der som udgangspunkt ikke har en driftsoverenskomst med kommunen. Det giver plejecenteret et større råderum til at bestemme, hvordan tingene bedst tilrettelægges. Et friplejecenter kan fastsætte sit eget serviceniveau, så længe det som minimum lever op til kvalitetsstandarden i Vallensbæk Kommune. Kommunen skal føre tilsyn med friplejecentre, der ligger i kommunen. En af forskellene på et friplejecenter og et kommunalt tilbud er, at beboerne på friplejecenter har mulighed for at købe ekstra ydelser som eksempelvis ekstra rengøring.

     

    Et friplejecenter kan stå for personlig pleje, praktisk hjælp og madservice. Leverandøren kan også godkendes til at levere rehabilitering og genoptræning.  Friplejecenteret kan til gengæld ikke levere sundhedslovsydelser, dvs. bl.a. sygeplejeydelser til borgerne i friplejecenteret. Det er beliggenhedskommunen, dvs. Vallensbæk, der har leveringsansvaret for sygeplejeydelser.

     

    Lovgivningen har givet mulighed for friplejecenter siden 2007. Leverandøren skal godkendes til at drive friplejecenter af Sundhedsstyrelsen.

     

    Hvem kan bo på friplejecenter?

    En borger, som er visiteret til en bolig på et plejecenter, kan bruge sin ret til frit valg af plejecenter til at flytte ind i et friplejecenter både i og uden for opholdskommunen.

     

    Friplejecentrene har egne ventelister, og de kan vælge at opstille egne kriterier for, hvilke borgere der skal tilbydes en plads. Beboere til såvel fri- som kommunale plejecentre skal dog være visiteret til en bolig på et plejecenter af kommunen. Visitationskravene er ens for både friplejecenter og de kommunale plejecentre i kommunen.

     

    Kommunen fører tilsyn med friplejecentre i kommunen og fører tilsyn med, at boligerne bliver udlejet og beboet af den berettigede personkreds. Kommunalbestyrelsen kan give de påbud, der er nødvendige for at sikre friplejecentrenes forsvarlige drift i overensstemmelse med de regler, der er fastsat.

     

    Hvem er Attendo?

    Attendo blev etableret i 1987 i Sverige og er i dag børsnoteret i Stockholm. Attendo har forretningsområder inden for socialområdet og integration.  Attendo har aktiviteter i ca. 100 kommuner i Sverige, Finland, Norge og Danmark og har godt ca. 24.000 medarbejdere. Attendo har siden 1996 løftet opgaver inden for hjemmepleje, sygepleje og plejecentre i forskellige danske kommuner.

     

    I dag er firmaet repræsenteret i disse kommuner: Vejle, Kolding, Greve, Gribskov og København, hvor de leverer enten hjemmepleje, sygepleje eller driver plejecentre, som de har to af. De står derudover bag et kommende friplejecenter i Frederikssund Kommune.

     

    Hvordan kommer friplejecenteret i Vallensbæk til at fungere?

    Da der endnu ikke er foretaget forhandlinger med Attendo, er det svært at sige, præcist hvilke forhold friplejecenter vil kunne tilbyde og hvilke aftaler, Vallensbæk Kommune vil kunne lave med Attendo.

     

    Som udgangspunkt er det leverandøren af friplejeboliger, der fastsætter serviceniveauet. Det kan være muligt at indgå en aftale med leverandøren om et nærmere defineret serviceniveau.

     

    Der kan muligvis indgås en aftale med Attendo om, at de tilbyder boligen til Vallensbæk Kommune, før de kontakter en anden på ventelisten. Det kan også være en mulighed, at Vallensbæk Kommune får anvisningsret til et antal af boligerne, som kan betyde, at Vallensbæk Kommune skal deponere svarende til de tilknyttede servicearealer.

     

    Hvis der ikke kan indgås aftale med Attendo, vil det være markedsvilkår, der er gældende. Det betyder, at Attendo kan udleje til de borgere, de vælger fra deres egen venteliste, med de kriterier Attendo selv har opstillet.

     

    Beregning af taksten for den kommunale betaling for borgere i friplejebolig

    Taksten bliver beregnet ud fra, hvad det koster at levere servicelovsydelserne personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp og træning i en kommunal plejebolig i beliggenhedskommunen.

     

    Beliggenhedskommunens pris bliver beregnet på baggrund af de gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved drift af et tilsvarende tilbud, med udgangspunkt i Økonomi- og Indenrigsministeriets vejledning om omkostningskalkulationer. Det drejer sig om:

    • Direkte omkostninger til løn, vikarer, indretning og udstyr vedr. arbejdsmiljø, husleje, el, varme, vand, forsikringer m.v.

    • Indirekte omkostninger som omkostninger til ledelse, forsikringer, telefon, efteruddannelse, konferencer, lovpligtige forsikringer, it, forrentning af driftskapital, forrentning af anlægskapital, afskrivning på anlægsaktiver osv.

    Beregning af taksten tager udgangspunkt i Højstruphaves regnskaber og forhold, og er prisfremskrevet. Beregningen giver en dagstakst på 1.613 kr.

     

    Udgifter til hjemmesygepleje indgår ikke i takstberegningen. Det er beliggenhedskommunen, der betaler alle udgifter til hjemmesygepleje for alle beboere i friplejecenteret, også beboere fra andre kommuner.

     

    Taksten, som kommunen skal betale, skal indeholde alle disse udgifter, for at sikre et ligeligt marked. Hvis friplejecenterets leverandør ikke er enig i taksten, kan leverandøren anke taksten til Konkurrencestyrelsen. Kommuner, der visiterer borgere til en friplejebolig, kan indgå en aftale med leverandøren om en pris for borgerens ophold. Hvis der ikke indgås aftale om pris, er det den takst, som beliggenhedskommunen har beregnet, der skal bruges.

     

    Som beskrevet ovenfor, så omfatter taksten ydelserne efter serviceloven, og de udgifter bliver betalt af beboerens fraflytningskommune. Øvrige udgifter som fx hjemmesygepleje, genoptræning efter sundhedsloven, befordring til genoptræning, medfinansiering af regionale sundhedsudgifter (fx til læge eller hospital), vederlagsfri fysioterapi, begravelseshjælp og færdigbehandlede dage på hospitalet bliver betalt af bopælskommunen, som i dette tilfælde er Vallensbæk Kommune. Det samme gælder udgifter til fx administration og visitation.

     

    Det vil sige, at en borger fra Vallensbæk Kommune, der flytter i et friplejecenter, som udgangspunkt vil koste det samme, som hvis borgeren var flyttet i en kommunal plejebolig. Hvis en borger fra en anden kommune flytter i et friplejecenter i Vallensbæk, vil det være Vallensbæk Kommune, der skal finansiere de ydelser, som ikke er indeholdt i taksten. Det samme gør sig gældende med borgere fra andre kommuner, der flytter ind i et kommunalt plejecenter i Vallensbæk. Her er det også Vallensbæk Kommune, der skal finansiere de ydelser, der ikke er indeholdt i den mellemkommunale takst, som anvendes når der opkræves betaling for borgere fra andre kommuner, som bor i plejebolig i Vallensbæk.

     

    Den beregnede takst forudsætter, at der bliver indgået aftale om delegering af visse ydelser, så personalet i friplejecentret varetager de opgaver som i dag er delegeret fra sygeplejerske til SOSU-assistent på kommunens kommunale plejecentre.

     

    Selve modellen og beregningen af taksten kan ses i bilag 1.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Beregningen af taksten har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Da der ikke er indgået en aftale med Attendo, er de præcise økonomiske konsekvenser ikke kendt på nuværende tidspunkt.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Ingen bemærkninger.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Retsgrundlag

    Friplejeboligloven.

    Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 05-03-2019

     

    Indstillingen blev sat til afstemning

     

    Gruppe C (4 stemmer) stemte for.

    Gruppe O (1 stemme) stemte imod.

    Gruppe A (2 stemmer) undlod at stemme.
     

    Indstillingen var herefter anbefalet.

     


    Gruppe O fremsatte følgende mindretalsudtalelse:

    ”Dansk Folkeparti har principielt ikke noget imod, at en privat leverandør af friplejeboliger slår sig ned i Vallensbæk. Det er for Dansk Folkeparti afgørende, at leverandøren lever op til de samme krav, som stilles til kommunale plejecentre. Dansk Folkeparti var og er imidlertid modstandere af arbejdet med den kommende lokalplan nr. 102 for området ved Egeskovvej (Vallensbæk Byhave). Årsagen er at vi ikke mener området egner sig til beboelse, da støjniveauet fra Køge Bugt Motorvejen er af en sådan karakter, at det betydeligt overstiger støjgrænsen for boligområder på 58 db. Af samme årsag afviste vi også tidligt i forløbet omkring lokalplanen for Egeskovvej etablering af en daginstitution i området. De overvejelser, der er gældende for beboelses- og institutionsbrug, gælder også efter Dansk Folkepartis opfattelse fsva etablering af plejeboliger eller friplejeboliger. Vi mener, at potentielle ældre borgeres livskvalitet risikerer at blive forringet som følge af det betydelige støjniveau i området, og vi kan derfor ikke støtte sagen.”

     

     

     

     



    Beslutning Økonomiudvalget den 13-03-2019

    Indstillingen blev sat til afstemning:

     

    For stemte Gruppe C (3 stemmer).

     

    Imod stemte Gruppe A (1 stemme) og Gruppe O (1 stemme), i alt 2 stemmer.

     

    Indstillingen var herefter anbefalet. 

     

     

    Gruppe A afgav følgende mindretalsudtalelse:

     

    ”Socialdemokratiet støtter frit valg på ældreområdet. Socialdemokratiet har imidlertid oplevet ulige konkurrencevilkår i forbindelse med etablering af friplejeboliger, hvilket har medført lukning af kommunalt drevet plejehjem. Socialdemokratiet kan derfor ikke på nuværende tidspunkt støtte ændringen af lokalplanen, så et friplejehjem kan opføres. Socialdemokratiet afventer derfor ny lovgivning, så der er ens konkurrencevilkår på området. Socialdemokratiet ønsker derudover, at demente visiteres til en skærmet enhed i friplejeboligerne, idet erfaringen er at demente får det dårligere, hvis de skal “blandes” med velfungerende men omsorgskrævende ældre. Det bliver derfor et stort NEJ TAK fra Socialdemokratiet....”

     

    Gruppe O gentog følgende mindretalsudtalelse:

     

    ”Dansk Folkeparti har principielt ikke noget imod, at en privat leverandør af friplejeboliger slår sig ned i Vallensbæk. Det er for Dansk Folkeparti afgørende, at leverandøren lever op til de samme krav, som stilles til kommunale plejecentre. Dansk Folkeparti var og er imidlertid modstandere af arbejdet med den kommende lokalplan nr. 102 for området ved Egeskovvej (Vallensbæk Byhave). Årsagen er at vi ikke mener området egner sig til beboelse, da støjniveauet fra Køge Bugt Motorvejen er af en sådan karakter, at det betydeligt overstiger støjgrænsen for boligområder på 58 db. Af samme årsag afviste vi også tidligt i forløbet omkring lokalplanen for Egeskovvej etablering af en daginstitution i området. De overvejelser, der er gældende for beboelses- og institutionsbrug, gælder også efter Dansk Folkepartis opfattelse fsva etablering af plejeboliger eller friplejeboliger. Vi mener, at potentielle ældre borgeres livskvalitet risikerer at blive forringet som følge af det betydelige støjniveau i området, og vi kan derfor ikke støtte sagen.”

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 27-03-2019

    Gruppe C stillede følgende ændringsforslag:

     

    ”Indstillingen godkendes, idet det dog præciseres, at etableringen og placeringen af 48 friplejeboliger, jf. første indstillingspunkt, vil blive indarbejdet i det forslag til lokalplan, forvaltningen vil udarbejde, og som forudsætter en særskilt politisk behandling og godkendelse efterfølgende.” 

     

     

    Ændringsforslaget blev sat til afstemning

     

    For stemte Gruppe C (8 stemmer).

     

    Imod stemte Gruppe A (5 stemmer) og Gruppe O (2 stemmer), i alt 7 stemmer.

     

    Ændringsforslaget var herefter godkendt.

     

    Indstillingen blev herefter ikke sat til afstemning.

     

     

     

    Gruppe A gentog følgende mindretalsudtalelse:

     

    ”Socialdemokratiet støtter frit valg på ældreområdet. Socialdemokratiet har imidlertid oplevet ulige konkurrencevilkår i forbindelse med etablering af friplejeboliger, hvilket har medført lukning af kommunalt drevet plejehjem. Socialdemokratiet kan derfor ikke på nuværende tidspunkt støtte ændringen af lokalplanen, så et friplejehjem kan opføres. Socialdemokratiet afventer derfor ny lovgivning, så der er ens konkurrencevilkår på området. Socialdemokratiet ønsker derudover, at demente visiteres til en skærmet enhed i friplejeboligerne, idet erfaringen er at demente får det dårligere, hvis de skal “blandes” med velfungerende men omsorgskrævende ældre. Det bliver derfor et stort NEJ TAK fra Socialdemokratiet....”

     

    Gruppe O gentog følgende mindretalsudtalelse:

     

    ”Dansk Folkeparti har principielt ikke noget imod, at en privat leverandør af friplejeboliger slår sig ned i Vallensbæk. Det er for Dansk Folkeparti afgørende, at leverandøren lever op til de samme krav, som stilles til kommunale plejecentre. Dansk Folkeparti var og er imidlertid modstandere af arbejdet med den kommende lokalplan nr. 102 for området ved Egeskovvej (Vallensbæk Byhave). Årsagen er at vi ikke mener området egner sig til beboelse, da støjniveauet fra Køge Bugt Motorvejen er af en sådan karakter, at det betydeligt overstiger støjgrænsen for boligområder på 58 db. Af samme årsag afviste vi også tidligt i forløbet omkring lokalplanen for Egeskovvej etablering af en daginstitution i området. De overvejelser, der er gældende for beboelses- og institutionsbrug, gælder også efter Dansk Folkepartis opfattelse fsva etablering af plejeboliger eller friplejeboliger. Vi mener, at potentielle ældre borgeres livskvalitet risikerer at blive forringet som følge af det betydelige støjniveau i området, og vi kan derfor ikke støtte sagen.”

  • Punkt 12 BKU - Tildeling af midler til kompetenceudvikling i dagtilbud

    Beslutningstema

    Tildeling af midler til kompetenceudvikling i dagtilbud i forlængelse af dagtilbudsaftalen ”Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet”.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Børne- og Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Børn og Unge indstiller,

    • at orienteringen om, at Center for Børn og Unge igangsætter kompetenceudviklingsforløb af ledere og medarbejdere finansieret af midler fra Socialstyrelsen, bliver taget til efterretning

    • at der bliver meddelt tillægsbevilling på -502.000 kr. i 2019 og -86.000 kr. i 2020, som et tilskud fra Socialstyrelsen

    • at der bliver meddelt tillægsbevilling på 502.000 kr. i 2019 og 86.000 kr. i 2020 vedrørende udgifter til relevant kompetenceudviklingsforløb på dagtilbudsområdet

     

    Under behandling af dette punkt i Børne- og Kulturudvalget deltager Niels Brockenhuus, faglig leder, Center for Børn og Unge.

    Sagsfremstilling

    I forbindelse med realiseringen af regeringens aftale ”Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet” fra juni 2017 er der afsat cirka 165 mio. kr. til kompetenceudvikling af den daglige pædagogiske ledelse, faglige fyrtårne, forvaltningsniveauet og dagplejere. Midlerne er nu udmøntet gennem en ansøgningspulje.

     

    Vallensbæk Kommune kan af den samlede pulje på cirka 165 mio. kr. maksimalt modtage 593.7145 kr. til brug i perioden 1. januar 2019 til 31. august 2022. Udgifterne til kompetenceudvikling er på 588.000 kr. samlet, og det er derfor dette beløb, der bliver budgetlagt ud fra.

     

    Uddannelsen af ledelse i hverdagspædagogik og faglige fyrtårne understøtter arbejdet med den nære pædagogik med barnet og børnene.

    Det vil sige at i garderoben, under måltidet, i legen og hvor børnene i øvrigt færdes, vil kvaliteten i disse situationer bliver større og med fokus på børnenes udvikling.

    Forældrene vil også på samme måde opleve en større opmærksomhed på kvaliteten i den helt nære pædagogik.

     

    Anvendelse af kompetencemidlerne

     

    I Vallensbæk Kommune er der planlagt kompetenceudvikling i tre dele, som angivet nedenfor:

     

    1)   Ledelse af hverdagspædagogik - ledere i dagtilbud (9 stk.)

    a.    Bygge videre på de tiltag, der allerede fungerer på dagtilbudsområdet, således at arbejdet bliver oplevet meningsfuldt. Herudover en fortsættelse på de udviklinger af kvalitet, som allerede er velkendte og velfungerende

     

    b.    Det vil foregå inden for rammerne af dagtilbudsloven og den politik, der er vedtaget på området i Vallensbæk Kommune

     

    2)   Faglige fyrtårne - Pædagoger i dagtilbud (20 stk.)

    a.    I Vallensbæk Kommune ønsker vi faglig udvikling tæt på hverdagens praksis, og til gavn for børnene i vores institutioner. Også når det gælder realiseringen af indholdet i den styrkede læreplan

     

    b.    Målgruppen er pædagoguddannede medarbejdere fra dagtilbud, der har en særlig funktion i forhold til at fremme faglig refleksion og udvikling i dagtilbuddet

     

    3)   Læringsforløb for dagplejere - Dagplejere (22 stk.)

    a.    Læringsforløb for dagplejere vil styrke det daglige pædagogiske arbejde i dagplejen gennem brug af den styrkede pædagogiske læreplans centrale begreber, indhold og sprog. I læringsforløbet vil deltagerne få en større viden om stærkere færdigheder i forhold til at realisere den styrkede pædagogiske læreplan

     

    Baggrund

    Nationalt er formålene med kompetenceudviklingen samlet set:

    • at øge viden om den styrkede pædagogiske læreplan og færdigheder hos målgrupperne i forhold til at omsætte, aktivere og forankre denne viden i dagtilbuddenes pædagogiske praksis
    • at styrke pædagogisk viden om og færdigheder til at forholde sig analytisk og refleksivt til egen praksis, ud fra den pædagogiske læreplan
    • at bidrage til, at ny viden og en styrket faglighed forankres, fastholdes, gøres bæredygtig og kontinuerligt videreudvikles i dagtilbud og kommunale forvaltninger, i sammenhæng med lokale udfordringer og behov
    • at bidrage til og indgå i kommunernes løbende arbejde med kvalitets- og kompetenceudvikling generelt på dagtilbudsområdet.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Tilsagnet udgør et maksimalt tilskud på 593.715 kr.

     

    Tilskuddet bliver anvendt til kompetenceudvikling på dagtilbudsområdet. Det forventes, at pengene anvendes til aktiviteter i 2019 og 2020, og det forventede forbrug vil være på 588.000 kr., og det er derfor dette beløb der bliver søgt om i tillægsbevillingerne.

     

    Tilskuddet vil blive udbetalt bagudrettet på baggrund af indsendt regnskab.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Dagtilbudsaftalen er i tråd med delvision 5 om, at vi sammen med børnene, forældrene og andre parter skal sørge for, at børn og unge har en kulturel, værdimæssig og uddannelsesmæssig ballast, der gør, at de kan træffe de rigtige valg i forhold til uddannelse, arbejdsliv, miljø og sundhed.

    Kommunikation

    Der vil blive kommunikeret ud til relevante ledere og medarbejdere på dagtilbudsområdet.

    Retsgrundlag

    Dagtilbudsloven.

    Beslutning Børne- og Kulturudvalget den 06-03-2019

    Anbefales.

    Beslutning Økonomiudvalget den 13-03-2019

    Anbefales.

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 27-03-2019

    Godkendt.

  • Punkt 13 Beretning fra borgmesteren og udvalgsformændene

    Beretning

    Jan Høgskilde, formand for Teknik- og Miljøudvalget, orienterede om:

    • Affaldsindsamling på søndag

     

     

    Jytte Bendtsen, formand for Social- og Sundhedsudvalget, orienterede om:

    • Stor tilslutning til årets pensionistskovtur, der går til Orø
  • Punkt 14 Forespørgsler fra medlemmerne

    Forespørgsler

    Martin Nielson spurgte til:

    • Episode, hvor en dreng fra Egholmskolen for nylig blev påkørt af en bil i krydset Egholmvej/Selsøvej, og om episoden giver anledning til overvejelser om ændrede trafikale forhold

     

    Borgmesteren svarede.

     

     

    Søren Wiborg spurgte til:

    • Samme episode – og om der er behov for ændret skiltning eller andre tiltag i området

     

    Borgmesteren svarede.

  • Punkt 15 Spørgetid