You are here

Kommunalbestyrelsen - 29-05-2019

Dato: Onsdag den 29. maj 2019 Tid: Kl. 17:30
Udvalg: Kommunalbestyrelsen
Sted: BEMÆRK! Lukket møde kl. 16:30
  • Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal godkende mødets dagsorden.

    Indstilling

    Borgmesteren indstiller til Kommunalbestyrelsen

    • at godkende dagsordenen

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 29-05-2019

    Martin Nielson havde meldt afbud til mødet. Første stedfortræder, Niels Tønnesen, deltog som stedfortræder.

     

    Ricky van Overeem var ikke til stede under den lukkede del af mødet.

     

    Der var udsendt et nyt bilag til sag nr. 7 forud for mødet.

     

    Godkendt.

  • Punkt 2 Beretning fra borgmesteren og udvalgsformændene (Lukket)

  • Punkt 3 Forespørgsler fra medlemmerne (Lukket)

  • Punkt 4 ØU - Fastsættelse af diæter i forbindelse med valg og folkeafstemninger

    Beslutningstema

    Fastsættelse af diæter i forbindelse med valg og folkeafstemninger.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Direktionscentret indstiller,

    • at det bliver drøftet, om diæterne i forbindelse med deltagelse som valgstyrer og tilforordnet ved de aktuelle  og fremtidige valg og folkeafstemninger skal hæves, og at niveauet i givet fald bliver fastsat

    • at det bliver fastsat, hvordan en forhøjelse af diæterne i givet fald bliver finansieret

    Sagsfremstilling

    Valgstyrere og tilforordnede til valg og folkeafstemninger modtager diæter for at bistå på valgdagen. Diæterne i Vallensbæk Kommune er fastsat til to gange den diætsats, der gælder efter styrelsesloven. Diætsatsen er i 2019 425 kr. (og stiger med 5 kr. pr. år). Det vil sige, at valgstyrerne og de tilforordnede i 2019 vil få 850 kr. for at bistå på valgdagen.

     

    Kommunalbestyrelsen besluttede denne honorering i marts 2014.

     

    Efter reglerne om diæter i forbindelse med valg og folkeafstemninger kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde en højere diæt. Diæten kan dog ikke overstige 2.125 kr., som er det femdobbelte af diætsatsen.

     

    I forbindelse med, at valget til Europa-Parlamentet i år ligger på en søndag, og folketingsvalget ligger på grundlovsdag, finder forvaltningen anledning til at tage stilling til, om diæten med virkning for disse valg og fremadrettet skal hæves fra det nuværende niveau.

     

    Forvaltningen har fra nabokommuner fået oplyst, at valgstyrere og tilforordnede i disse kommuner får tre eller fire gange diætsatsen for at bistå på valgdagen. Det er på den baggrund forvaltningens opfattelse, at diæterne i Vallensbæk ligger i den lave ende.  

     

    I Vallensbæk bistår ca. 96 valgstyrere og tilforordnede på valgdagen.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Pt. medfører 96 valgstyrere og tilforordnede en samlet udgift på 81.600 kr. - som er to gange diætsatsen.

     

    Ved forhøjelse til en diæt svarende til tre gange diætsatsen vil den samlede udgift blive 122.400 kr. Det er en stigning på 40.800 kr.

     

    Ved forhøjelse til en diæt svarende til fire gange diætsatsen vil den samlede udgift blive 163.200 kr.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Ingen bemærkninger.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Retsgrundlag

    § 17, stk. 2, i lov om valg af danske medlemmer af Europa-Parlamentet

     

    § 31, stk. 3, i lov om valg til Folketinget

     

    § 18, stk. 3, i lov om kommunale og regionale valg

    Beslutning Økonomiudvalget den 22-05-2019

    Gruppe C og Gruppe A fremsatte følgende forslag:

    • til valgstyrere og tilforordnede, der deltager på valgdagen i forbindelse med valg og folkeafstemninger, ydes fremover diæter svarende til tre gange diætsatsen

     

    • den yderligere udgift til valg i 2019 finansieres via bufferpuljen (på deltema 12.2)

     

    • for at dette kan få virkning allerede fra Europa-Parlamentsvalget den 26. maj, skal beslutningen vedrørende dette valg træffes af Kommunalbestyrelsen inden den 26. maj. I stedet for at indkalde til et ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde træffes beslutningen – helt undtagelsesvis – af Kommunalbestyrelsen ved cirkulation af sagen pr. mail. Sagen forelægges for så vidt angår andre fremtidige valg og folkeafstemninger for Kommunalbestyrelsen på mødet den 29. maj.”

     

    Forslaget blev sat til afstemning punkt for punkt.

     

     

    Punkt 1 og 2

     

    For stemte Gruppe C (3 stemmer) og Gruppe A (1 stemme), i alt 4 stemmer.

     

    Imod stemte Gruppe O (1 stemme).

     

    Punkt 1 og 2 blev herefter anbefalet.

     

     

    Punkt 3

     

    For stemte alle.

     

    Punkt 3 var herefter godkendt.

     

     

    Gruppe O afgav følgende mindretalsudtalelse:

     

    ”Dansk Folkeparti modsætter sig en forøgelse af diæterne. Det er en kendt sag, at en ikke ubetydelig del af diæterne afleveres som partiskat eller frivillige bidrag til de politiske partier. Dansk Folkeparti opfordrer i stedet partierne til at lade deres valgtilforordnede beholde deres diæter.”

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 29-05-2019

    I overensstemmelse med Økonomiudvalgets beslutning vedrørende 3. indstillingspunkt blev sagen forelagt Kommunalbestyrelsen ved cirkulation pr. mail for så vidt angår det netop afholdte Europa-Parlamentsvalg.

     

    For stemte Gruppe C (8 stemmer) og Gruppe A (5 stemmer), i alt 13 stemmer.

     

    Imod stemte Gruppe O (2 stemmer).

     

    Sagen blev på denne måde godkendt for så vidt angår Europa-Parlamentsvalget.

     

     

    Sagen blev sat til afstemning med Gruppe C og Gruppe A’s forslag (for så vidt angår andre fremtidige valg og folkeafstemninger)

     

    For stemte Gruppe C (8 stemmer) og Gruppe A (5 stemmer), i alt 13 stemmer.

     

    Imod stemte Gruppe O (2 stemmer).

     

    Sagen var herefter godkendt med Gruppe C og Gruppe A’s forslag.

  • Punkt 5 ØU Budgetopfølgning pr. 31 marts 2019 - Tillægsbevillinger

    Beslutningstema

    Center for Økonomi og Indkøb fremlægger budgetopfølgningen pr. 31. marts 2019 vedrørende drift, refusion og finansiering, med henblik på beslutning om tillægsbevillinger svarende til mindreudgifter på 0,950 mio. kr. på det skattefinansierede område.

     

    Mindreudgiften vedrører en overførsel fra Idrætscentrets driftsbudget til et nyt anlægsprojekt på 0,950 mio. kr. på Idrætscentret under Børne- og Kulturudvalgets område.

     

    På Social- og Sundhedsudvalgets område forventes der mindreudgifter på 0,462 mio. kr. Mindreudgifterne finansierer merudgifter på Økonomiudvalgets område.

     

    Der indgår fortsat opmærksomhedspunkter under Social- og Sundhedsudvalget i budgetopfølgningen.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Økonomi og Indkøb indstiller,

    • at tillægsbevilling på -0,950 mio. kr. til deltema 2.1 Idræt og Fritid bliver godkendt
    • at tillægsbevilling på 0,422 mio. kr. til deltema 4.2 Pleje samt aktivitets- og botilbud bliver godkendt
    • at tillægsbevilling på 0,170 mio. kr. til deltema 4.3 Genoptræning bliver godkendt
    • at tillægsbevilling på -0,170 mio. kr. til deltema 5.2 Voksne med særlige behov bliver godkendt
    • at tillægsbevilling på -0,884 mio. kr. til deltema 6.3 Øvrige sociale ydelser bliver godkendt
    • at tillægsbevilling på -0,041 mio. kr. til deltema 12.2 Administrativ organisation bliver godkendt
    • at tillægsbevilling på -0,169 mio. kr. til deltema 13.1 Ansættelse på særlige vilkår og produktionsskoleelever bliver godkendt
    • at tillægsbevilling på -0,142 mio. kr. til deltema 13.2 Forsørgelsesydelser og løntilskud bliver godkendt
    • at tillægsbevilling på 0,311 mio. kr. til deltema 13.3 Driftsudgifter, mentorstøtte, integrations- og introduktionsforløb samt dansk undervisning bliver godkendt
    • at tillægsbevilling på 0,503 mio. kr. til Hovedkonto 7 Renter, tilskud, udligning og skatter m.v. bliver godkendt

    Beslutninger fagudvalg

    Tillægsbevillinger for de respektive fagudvalg er blevet behandlet i selvstændige sager i hver sit fagudvalg.

     

    På Teknik- og Miljøudvalget blev indstillingen anbefalet.

     

    På Social- og Sundhedsudvalget blev indstillingen anbefalet med ønske om at supplere aktivitetstallene med tal fra omsorgs- og specialtandplejen.

     

    På Børne- og Kulturudvalget blev indstillingen anbefalet.

    Sagsfremstilling

    Center for Økonomi og Indkøb fremlægger budgetopfølgningen pr. 31. marts 2019 vedrørende drift, refusion og finansiering, med henblik på beslutning om tillægsbevillinger, der samlet udviser mindreudgifter på 0,950 mio. kr. på det skattefinansierede område.

     

    Hovedforklaringer på mer- og mindreudgifter

     

    Børne- og Kulturudvalget

    På Børne- og Kulturudvalget område forventes der mindreudgifter, og der søges om overførsel af 0,950 mio. kr. fra Idrætscentrets driftsbudget til et nyt anlægsprojekt til etablering af padelbaner og tennisbane med kunstunderlag ved Idrætscentret.

     

    Social- og Sundhedsudvalget

    På Social- og Sundhedsudvalget område forventes der merudgifter vedrørende hjemmeplejen. Der forventes mindreudgifter vedrørende Borgerstyret personlig assistance (BPA)

     

    Derudover forventes der udgiftsneurale tillægsbevillinger vedrørende kommunens anvendelse af et tilskud fra en pulje til nedbringelse af sygefravær i ældreplejen

     

    Ishøj Kommune forventer merudgifter til specialiseret rehabilitering i forbindelse med sager omhandlende hjerneskader. Ishøj Kommune forventer tilsvarende mindreudgifter til socialpædagogisk bistand til personer med betydelig nedsat funktionsevne.

     

    Teknik- og miljøudvalget

    Vestforbrænding har oplyst, at der forventes en merudgift på 0,9 mio. kr. på renovationsområdet på tema 9 Forsyningsvirksomheder. Merudgiften skyldes en kombination af, at det generelle administrationsgebyr for erhvervsvirksomheder er bortfaldet fra 2019 og stigende udgifter til transport og materiel.

     

    Afvigelser på renovationsområdet håndteres over kontoen for mellemværender mellem kommunen og Vestforbrænding.

     

    Økonomiudvalget

    Under Økonomiudvalget forventes der samlet set merudgifter. Merudgiften skyldes primært færre indtægter fra grundskyld og dækningsafgift i forbindelse med vurderingsændringer på ejendommene Egeskovvej 1 og Egeskovvej 5-7.

     

    Derudover forventes der mindreudgifter i forbindelse med opløsning af Iværksætterkontaktpunktet. Kontingent for 2019 og frem opkræves ikke længere.

     

    Center for Beskæftigelse har foretaget mindre justeringer i budgetterne til overførselsindkomster og forventer ikke de store ændringer i hverken antal helårspersoner eller forbruget. Samlet set er justeringerne under Beskæftigelsesområdet udgiftsneutrale.

     

    Opmærksomhedspunkter

     

    Social- og Sundhedsudvalget

    • Den kommunale medfinansiering af sundhedsudgifterne er fastfrosset til budgetniveau i 2019, men følges stadig tæt. Herudover er budgettet til vederlagsfri fysioterapi under pres
    • Der forventes på nuværende tidspunkt merudgifter på 1,3 mio. kr. til mellemkommunale afregning for borgere i plejeboliger i andre kommuner og samtidig er antallet af borgere fra andre kommuner i plejeboliger i Vallensbæk Kommune faldet. Området følges nøje, og der følges op på dette i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. juni 2019
    • Der kan potentielt være et merforbrug på 0,250 mio. kr. til førtidspension, men det er forbundet med store usikkerheder på nuværende tidspunkt. Området bliver fulgt nøje frem til budgetopfølgningen pr. 30. juni 2019

    Der henvises i øvrigt til uddybende bemærkninger i bilaget.

     

    Evaluering af aktivitetstal

    Som varslet i forbindelse med sagen på Økonomiudvalgets møde den 23. januar 2019 og Kommunalbestyrelsens møde den 30. januar 2019 om tidsplan og indhold af

    budgetstyringen i 2019 skal de enkelte udvalg i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. marts 2019 evaluere, om de er tilfredse med de nuværende aktivitetstal på deres områder, eller om udvalget ønsker konkrete aktivitetstal erstattet af andre.

     

    Aktivitetstallene har indgået i budgetopfølgningerne over en årrække. I den forbindelse har udvalgene mulighed for at komme med konkrete ønsker til nye aktivitetstal. På Økonomiudvalgets område indgår følgende aktivitetstal pt. i budgetopfølgningen:

    • Antal indbyggere
    • Sygefravær for hele organisationen
    • Antal forsikrede ledige i helårspersoner inkl. midlertidig arbejdsmarkedsydelse
    • Antal kontanthjælps-/uddannelseshjælpsmodtagere i helårspersoner
    • Antal unge ledige under 30 år forsikrede og kontanthjælp/uddannelseshjælp i helårspersoner
    • Antal sygedagpengemodtagere i helårspersoner
    • Antal med ressourceforløb, herunder jobafklaringsforløb i helårspersoner
    • Antal fleksjobvisiterede på ledighedsydelse i helårspersoner
    • Antal ansatte i fleksjob i helårspersoner
    • Ledighedsprocent

    Alle fagudvalg har fået fremlagt de relevante aktivitetstal i budgetopfølgningen pr. 31. marts 2019 og fået mulighed for at evaluere aktivitetstallene.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2019 vedrørende drift, refusion og finansiering viser en samlet mindreudgift på 0,950 mio. kr.

     

    Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2019 nedskriver isoleret set kommunens serviceudgifter med 1,479 mio. kr. Det korrigerede budget inden for servicevækstrammen for Vallensbæk Kommune ligger med budgetopfølgningen pr. 31. marts 2019 24,409 mio. kr. over serviceudgifterne i forhold til det oprindelige budget for 2019. Det skyldes primært overførsel af mindreforbrug fra budget 2018, fordi den vedtagne økonomiske styringspolitik giver institutioner adgang til at overføre over- og underskud fra det ene år til det andet.

     

    Ændringerne i forhold til det oprindelige budget er en konsekvens af følgende: 

    Bevillingsoverførsler fra 2018 til 2019 (KB 27.02.2019)

    23,750 mio. kr.

    Budgetopfølgning pr. 31. januar 2019

    2,162 mio. kr.

    Budgetopfølgning pr. 31. marts 2019

    -1.479 mio. kr.

    Omplacering indenfor deltema 6.3 (Central refusionsordning BPA)

    -0,024 mio. kr.

    Total

    24,409 mio. kr.

    + = udgifter/mindreindtægter, - = indtægter/mindreudgifter

     

    Det korrigerede budget for serviceudgifterne ultimo januar 2019 udgør: 

    Oprindeligt budget 2019 - Servicevækstrammen

    747,865 mio. kr.

     

    Samlede bevægelser på servicevækstrammen pr. 31. marts 2019

     

    24,409 mio. kr.

     

    Korrigeret budget 2019 – Serviceudgifter

     

    772,274 mio. kr.

    + = udgifter/mindreindtægter, - = indtægter/mindreudgifter

     

    Fra 2019 til 2020 vil der også være mulighed for at overføre uforbrugte midler. Niveauet for bevillingsoverførsler har i perioden fra 2016 til 2019 været relativt højt i forhold til 2014 og 2015. Hvis der bliver overført uforbrugte midler til serviceudgifter fra 2019 til 2020 svarende til niveauet de sidste tre år, vil Vallensbæk Kommunes serviceramme blive udfordret, da overskridelsen for serviceudgifterne på nuværende tidspunkt udgør 24,409 mio.kr.

      

    Regeringen har vedtaget videreførelse af regnskabssanktionen fra tidligere år. Det betyder, at hvis kommunerne under ét overskrider servicevækstrammen, vil en overskridelse af kommunens egen servicevækstramme medføre en tilsvarende sanktion af dels kollektiv og dels individuel karakter.

     

    Niveauet for overførsler har været forskelligt over de seneste fem år, jf. tabellen nedenfor.

     

    Overførte serviceudgifter

    Mio. kr.

    Fra 2014 til 2015

    14,703

    Fra 2015 til 2016

    14,221

    Fra 2016 til 2017

    19,313

    Fra 2017 til 2018

    20,244

    Fra 2018 til 2019

    23,750

     

    Den aktuelle forbrugsprocent for servicevækstrammen pr. 31. marts 2019 udgør 22,38 % i forhold til det oprindelige budget. Dette skal ses i forhold til, at 25,00 % af året er gået pr. 31. marts 2019. Forbrugsprocenten pr. 31. marts var 22,40 % i 2018 i forhold til oprindeligt budget og i 2017 var den 23,98 %.   

     

    Direktionen følger løbende serviceudgifterne.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Ingen bemærkninger.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Retsgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Beslutning Økonomiudvalget den 22-05-2019

    Anbefales.

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 29-05-2019

    Godkendt.

  • Punkt 6 ØU Budgetopfølgning pr. 31. marts 2019 - Anlæg

    Beslutningstema

    Center for Økonomi og Indkøb fremlægger budgetopfølgningen pr. 31. marts 2019 vedrørende anlæg, hvor der er merudgifter på 0,950 mio. kr. Merudgiften vedrører en overførsel på 0,950 mio. kr. fra Idrætscentrets driftsbudget til et anlægsbudget under Børne- og Kulturudvalget.

     

    Derudover forventes det, at der samlet bliver overført 57,661 mio. kr. fra budget 2019 til budget 2020.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Økonomi og Indkøb indstiller,

    • at budgetopfølgning pr. 31. marts 2019 bliver godkendt under forudsætning af, at der på deltema 2.1 Idræt og Fritid meddeles anlægsbevilling og afgives rådighedsbeløb på 0,950 mio. kr. i 2019 vedrørende anlægget Padelbaner samt tennisbane med kunstunderlag

    Beslutninger fagudvalg

    Budgetopfølgning med anlæg for de respektive fagudvalg er blevet behandlet i selvstændige sager i hver sit fagudvalg.

     

    På Teknik- og Miljøudvalget blev indstillingen anbefalet.

     

    På Social- og Sundhedsudvalget blev indstillingen anbefalet.

     

    På Børne- og Kulturudvalget blev indstillingen anbefalet.

    Sagsfremstilling

    Center for Økonomi og Indkøb fremlægger budgetopfølgningen pr. 31. marts 2019 vedrørende anlæg. Det sker med henblik på beslutning om en tillægsbevilling til et anlæg på Børne- og Kulturudvalgets område på samlet 0,950 mio. kr.

     

    Merudgiften finansieres af en overførsel på 0,950 mio. kr. fra Idrætscentrets driftsbudget og vedrører et anlægsprojekt om etablering af padelbaner og tennisbane med kunstunderlag.

     

    Der henvises i øvrigt til bilaget med bemærkninger til anlæg.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Budgetopfølgning pr. 31. marts 2019 vedrørende anlæg udviser merudgifter på 0,950 mio. kr. på Børne- og Kulturudvalgets område.

     

    Der forventes samlet overført 57,661 mio. kr. fra budget 2019 til budget 2020 på følgende projekter:

    Børne- og Kulturudvalget

     

    Energirenovering Mejsebo

    -1,714 mio. kr.

    Etablering af ny daginstitution i Nord

    -2,650 mio. kr.

     

     

    Social- og Sundhedsudvalget

     

    Servicearealer -  Tilbygning Pilehavehus

    -0,777 mio. kr.

    Tilbygning Pilehavehus

    -23,286 mio. kr.

     

    Teknik- og Miljøudvalget

     

    Lukning af Egeskovvej

    -0,596 mio. kr.

    Etablering af Skovmosen 2

    -0,250 mio. kr.

    Udvikling af Strandparken

    -0,388 mio. kr.

    Etablering af Svømmehal

    -27,000 mio. kr.

    Kapacitetsundersøgelse og anlæg Vallensbæk Skole

    -1,000 mio. kr.

     

     

    Samlet overførsel til budget 2020

    -57,661 mio. kr.

     

    Fra 2018 til 2019 udgjorde anlægsoverførslerne 81,030 mio. kr.

     

    Det forventede regnskab 2019 på anlæg udgør ca. 65,9 mio. kr. Det skal ses i forhold til et oprindeligt anlægsbudget i 2019 på ca. 45,4 mio. kr. Hvis Vallensbæks Kommunes andel af det fastsatte anlægsniveau beregnes ud fra kommunens andel af befolkningstallet på landsplan, kan kommunens andel af det aftalte anlægsniveau opgøres til 50,4 mio. kr. i 2019. Dette betyder, at Vallensbæk Kommune på nuværende tidspunkt ligger over anlægsrammen i 2019.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Ingen bemærkninger.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Retsgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Beslutning Økonomiudvalget den 22-05-2019

    Anbefales.

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 29-05-2019

    Godkendt.

  • Punkt 7 TMU - Forslag til Lokalplan nr. 102, Vallensbæk Byhave

    Beslutningstema

    Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Kommuneplan 2016 og forslag til Lokalplan nr. 102, Vallensbæk Byhave bliver fremlagt til godkendelse til offentlig høring i otte uger.

     

    Forslag til Lokalplan nr. 102, Vallensbæk Byhave omfatter opførelse af 518 boliger, heraf 48 plejeboliger på Egeskovvej.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Teknik indstiller,

    • at forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Kommuneplan 2016 og forslag til Lokalplan nr. 102, Vallensbæk Byhave bliver sendt i offentlig høring fra den 4. juni 2019 til den 1. august 2019
    •  
    • at forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Kommuneplan 2016 og forslag til Lokalplan nr. 102, Vallensbæk Byhave bliver sendt i offentlig høring uden miljørapport, da det foreløbigt er vurderet, at planen ikke medfører væsentlige indvirkning på miljøet
    •  
    • at der bliver afholdt dialogmøde onsdag den 19. juni 2019 kl. 17.00 – 18.30 i Havet på Vallensbæk Rådhus

    Sagsfremstilling

    Økonomiudvalget besluttede den 10. oktober 2018, at der skulle udarbejdes en ny lokalplan for Egeskovvej 1-11. Lokalplanen skal erstatte Lokalplan nr. 90, Rosenfeldtvej - ulige numre.

     

    Den nye lokalplan er en projektlokalplan, der med en stram regulering og skarpe bestemmelser, udelukkende gør det muligt at opføre det skitseprojekt, der har sat lokalplanen i gang.

    En ny lokalplan for Egeskovvej 1-11 giver mulighed for at virkeliggøre det konkrete projekt i Helhedsplanen Vallensbæk Byhave udarbejdet af Arkitema Architects. Projektet består af etageboliger fra tre til fjorten etager med bilfrie grønne byrum. Byggeriet følger Vejdirektoratets anbefaling om at bygge langs med motorvejen for at skærme for støjen fra Køge Bugt Motorvejen. Første udgave af Helhedsplanen blev præsenteret for Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2018. Anden udgave af Helhedsplan dateret februar 2019 er vedlagt som bilag.
     

    Eksisterende forhold

    Egeskovvej består i dag af en række erhvervsejendomme, hvoraf enkelte er rømmede og andre er udtjente. Området er omfattet af Lokalplan nr. 90, Rosenfeldtvej – ulige numre, som giver mulighed for byomdannelse fra erhvervsområde til bl.a. boligområde, men ikke i det omfang som udviklerne har foreslået det i helhedsplanen. Derfor er der behov for en ny lokalplan.

     

    Eksisterende forhold

     

    Kommuneplanramme

    Egeskovvej 1-11 ligger i Kommuneplan 2016 i rammeområde 3-BE2, ’Omdannelse ved Vejlegårdsvej’. Rammeområde 3-BE2 rummer mulighed for opførelse af blandet etagebebyggelse i op til fem etager med en bebyggelsesprocent på op til 75 for området som helhed. Den eksisterende kommuneplanramme rummer ikke mulighed for at bygge boliger i op til 14 etager med en bebyggelsesprocent på 187. Dette bliver ændret i Forslag til Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2016.

     

    Forslag til Lokalplan nr. 102, Vallensbæk Byhave

    Den eksisterende lokalplan har ikke mulighed for at bygge boliger i op til 14 etager med en bebyggelsesprocent på 187. Dette bliver ændret i forslag til Lokalplan nr. 102, Vallensbæk Byhave.

     

    Ændringer fra Helhedsplan dateret 4. september 2018 til lokalplanforslag

    På Kommunalbestyrelsesmøde den 10. oktober 2018 var der en række ønsker til det videre arbejde med forslag til Lokalplan nr. 102, Vallensbæk Byhave:

     

    ”Forvaltningen medtager følgende overvejelser i det videre arbejde med lokalplanen: 

    • Faktisk indvendig støj i boliger kontrolleres før indflytning
    • Støjfri udluftning og ventilation mod motorvej
    • Glaslukkede svalegange mod motorvej
    • Støjafskærmning fra motorvej for overholdelse af grænseværdier på 58 dB på yderside af facader
    • Støjberegningskort for ny lokalplan samt for eksisterende forhold, hvor påvirkede naboområder medtages
    • Indblikshensyn til nærmeste naboområder
    • 175% bebyggelse gennem højdeudligning langs motorvej
    • Sikring af beboerdemokrati
    • Socialt ansvar i byggeri, ungdomsboliger, ældreboliger, daginstitution uden for området
    • Bæredygtig fremtidssikring, solceller, el-ladestandere, affaldssortering, IT infrastruktur, fibernet”

    Der er i forlængelse af ønskerne til projektet indarbejdet ændringer i Helhedsplan af 22. februar 2019.

     

    Bebyggelsesplan fra Helhedsplan af 4. september 2018 fremlagt på KB den 10. oktober 2018:

     

     

    Bebyggelsesplan fra Helhedsplan af 22. februar 2019 med angivelse af etager:

     

     

     

     

     

     

    Bebyggelsesplan fra Helhedsplan af 22. februar 2019 – tal henviser til beskrivelse af ændringer:

     

     

    Der er ændret i Helhedsplan Vallensbæk Byhave på følgende punkter:

     

    Parkering i konstruktion (1 – se placering af bygning ovenfor)

    Parkering i konstruktion er i den tidligere helhedsplan placeret i hævede bygninger (plinte) under de tre karreer langs Egeskovvej. Denne løsning er afløst af en løsning med et centralt placeret fælles parkeringshus ud mod motorvejen. Årsagen til det er, at den oprindeligt foreslåede løsning har vist sig så økonomisk omfattende, at projektet i givet fald ikke ville kunne hænge sammen eller gennemføres. Den løsning, der bliver foreslået nu, er mere økonomisk bæredygtig. Samtidig vil placeringen af det foreslåede parkeringshus fungere som en naturlig og effektiv støjskærm mod motorvejen. I alt reduceres projektet fra ca. 55.000 m2 til nu 48.251 m2, og antallet af boliger er reduceret fra 614 til 518. Antallet af parkeringspladser er tilsvarende nedjusteret til 495, så det passer til det nye antal boliger og boligtyper (plejeboliger mm.).

     

    Antallet af boliger er indarbejdet i den reviderede befolkningsprognose, som bliver fremlagt for Børne- og Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen i maj 2019 parallelt med denne sag.

    Højder på to højhuse (2)

    De to højhuse langs motorvejen er reduceret fra hhv. 16 og 18 etager til begge at være 14 etager. Dette skyldes, at det af tekniske årsager har vist sig uforholdsmæssigt omkostningstungt at bygge de øverste etager. De to højhuse er samtidigt blevet slanket, så de fortsat fremstår markante og velproportionerede. Samlet set vurderes det, at det endelige udtryk bliver det samme.

     

    Private plejeboliger indarbejdet (3)

    Der er indarbejdet et privat plejeboligcenter på ca. 4.000 etagemeter med 48 plejeboliger, samt ca. 3.300 etagemeter med seniorboliger i direkte forlængelse af plejeboligcentret. Seniorboligerne bliver indrettet som almindelige private udlejningsboliger, dog tilpasset beboere med rollator/kørestol, så badeværelset bliver lidt større. Der bliver ingen dørtrin, og indvendige døre bliver lidt bredere end standarddøre. Desuden får alle seniorboliger meget store møblerbare altaner på ca. 15 m2. Det et tanken, at beboerne i seniorboligerne skal kunne tilkøbe ydelser fra plejeboligcenteret. Seniorboligerne er ikke forbeholdt en bestemt aldersgruppe, men erfaringen viser, at det i praksis er beboere over 60 år, der søger disse boliger.

     

    Plejeboligcenteret bliver i fire etager. Dette betyder, at der er ændret lidt i fordelingen af antal etager langs den østlige side af området, men fortsat overordnet med det samme antal etagemeter plejebolig.

     

    Ændring af boliglænge mod syd (4)

    Der er blevet fjernet en bygningsforskydning i boliglængen, så facaden bliver lige uden knæk i det meste af gaderummet. Dette er sket for at bibeholde et godt gademiljø mellem boliglængen og karréen på modsatte side.

     

    Ændringer i karré nr.1 (5)

    Hele karréen er blevet roteret 90 grader og passagen skåret på den anden led for at tilpasse karréen den eksisterende matrikelskel samt den nye parkeringsstruktur. Der er også blevet tilføjet en ekstra etage på det sydvendte hjørne.

     

    Ændringer i karré nr. 2 (6)

    Hele karréen er blevet roteret 90 grader for at tilpasse karréen den nye parkeringsstruktur og eksisterende matrikelskel. Strukturen er samtidig blevet reduceret i højden og har nu kun fem etager i det nordlige hjørne af bebyggelsen for at bibeholde de lysmæssige kvaliteter i gårdrummet.

     

    Ændringer i boliglænge mod nord (7)

    Boliglængen er blevet reduceret mod nord-øst og samtidig koblet sammen i det nord-vestlige hjørne, hvor punkthuset udgår.

     

    Åbning i bebyggelse mod motorvej lukket (8)

    Passagen gennem bebyggelsen mod Køge Bugt Motorvejen er lukket med en port, så der ikke bliver støj. Bebyggelsen mod Køge Bugt Motorvejen skal fremstå uden gennemgående åbninger, så støj ikke kan ’sluses’ ind i området.

     

    Ekstra etage (9)

    Der er blevet tilføjet en ekstra etage for at skabe varieret facade ud mod Køge Bugt Motorvejen.

     

    LAR i gårdrummene (10)

    I det reviderede forslag er LAR-løsninger (lokal afledning af regnvand) flyttet fra det nordlige hjørne og ind i gårdrummene.

     

    Elevatortårne på byggeriet

    Der er tilføjet bestemmelser om, at der på byggeriet kan etableres elevatortårne på tagfladerne.

     

    Overordnet vurderes ændringerne at bibringe det samlede projekt en øget kvalitet. Det overordnede udtryk af bebyggelsen bliver det samme.

     

    Miljøvurdering

    Kommunen skal gennemføre en vurdering af, om lokalplanen kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Det følger af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.

     

    Center for Teknik har med et indledende screeningsnotat vurderet, at de nye ændringer, som lokalplanforslaget vil give mulighed for, ikke er væsentlige for miljøet i forhold til gældende planlægning.

     

    I screeningsnotatet, der er bilag til lokalplanforslaget, bliver det derfor anbefalet, at der ikke bliver udarbejdet en miljøvurdering.

     

    Ny høringsproces

    15. juni 2017 kom der en planlovsændring, der har gjort det muligt at nedsætte høringsfristen for lokalplaner og kommuneplantillæg. Kommunalbestyrelsen kan nu forkorte fristen, så høringsfristen er tilpasset projektets omfang, minimum er dog to uger.

     

    Center for Teknik indstiller, at høringsperioden for Kommuneplantillæg nr. 6 til Kommuneplan 2016 og forslag til Lokalplan nr. 102 – Vallensbæk Byhave sættes til otte uger.

     

    Center for Teknik foreslår, at der bliver afholdt et dialogmøde i høringsperioden. Det er planen, at dialogmødet bliver holdt torsdag den 19. juni 2019. Alle høringsberettigede borgere får en invitation til dialogmødet i høringsbrevet sammen med en kopi af planforslagene.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Hvis lokalplanen bliver godkendt, er det forventningen, at der vil flytte cirka 1036 nye borgere ind i de 518 boliger, hvor af 48 er plejeboliger. Det er regnet med i befolkningsprognosen med forventet indflytning i årene 2020-2026.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Lokalplanen indeholder en række bestemmelser, der er med til at sikre en række mål under delvision 2: Grønt byliv med central beliggenhed. Lokalplanen er med til at sikre kvalitet i byggeriet, grønne byrum og klimasikring.

    Kommunikation

    Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter at sende forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Kommuneplan 2016 og forslag til Lokalplan nr. 102 – Vallensbæk Byhave i offentlig høring, vil planforslaget blive offentliggjort på Plandata.dk og kommunens hjemmeside tirsdag den 4. juni 2019 med høringsfrist torsdag den 1. august 2019.

     

    Lokalplanforslaget vil også blive sendt i høring hos samtlige grundejere, der kan blive berørt af planforslaget, herunder naboer i kvartererne omkring lokalplanområdet.

     

    Når Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal afholdes dialogmøde i høringsperioden torsdag den 19. juni i Havet på Rådhuset, bliver det offentliggjort via kommunens hjemmeside samtidig med offentliggørelsen af planen.

    Retsgrundlag

    Planloven kap. 5 og kap. 6

    Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

    Kommuneplan 2016.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 14-05-2019

    Gruppe A fremsatte følgende ændringsforslag:

     

    Mulighed for privat plejecenter ændres til mulighed for ældre-, senior- og ungdomsboliger. 

     

    Ændringsforslaget blev sat til afstemning.

     

    For stemte gruppe A (2 stemmer).

    Imod stemte gruppe C (3 stemmer)

     

    Ændringsforslaget var herefter ikke vedtaget.

     

    Indstillingspunkterne blev sat til afstemning enkeltvis: 

     

    1.    indstillingspunkt:

    For stemte Gruppe C (3 stemmer)

    Gruppe A undlod at stemme.

    Indstillingspunktet var herefter anbefalet.

     

    2.    indstillingspunkt:

    For stemte Gruppe C (3 stemmer)

    Gruppe A undlod at stemme.

    Indstillingspunktet var herefter anbefalet.

     

    3.    indstillingspunkt:

    Anbefales.

     

    Den samlede indstilling var herefter anbefalet med den bemærkning, at Teknik- og Miljøudvalget har besluttet, at der forud for mødet i Økonomiudvalget undersøges, om der kan udarbejdes og igangsættes støjberegningskort for ny lokalplan samt for eksisterende forhold, hvor påvirkede naboområder medtages.

    Beslutning Økonomiudvalget den 22-05-2019

    Gruppe A gentog følgende ændringsforslag:

     

    ”Mulighed for privat plejecenter ændres til mulighed for ældre-, senior- og ungdomsboliger.” 

     

    Ændringsforslaget blev sat til afstemning.

     

    For stemte gruppe A (1 stemme)

    Imod stemte gruppe C (3 stemmer)

    Gruppe O (1 stemme) undlod at stemme

     

    Ændringsforslaget var herefter ikke vedtaget.

     

     

    Indstillingen blev sat til afstemning punkt for punkt: 

     

    1.    indstillingspunkt:

     

    For stemte Gruppe C (3 stemmer)

    Imod stemte Gruppe O (1 stemme)

    Gruppe A (1 stemme) undlod at stemme

     

    Indstillingspunktet blev herefter anbefalet.

     

    2.    indstillingspunkt:

     

    For stemte Gruppe C (3 stemmer)

    Imod stemte Gruppe O (1 stemme)

    Gruppe A (1 stemme) undlod at stemme

     

    Indstillingspunktet blev herefter anbefalet.

     

    3.    indstillingspunkt:

     

    For stemte alle.

     

    Indstillingspunktet blev herefter anbefalet.

     

     

    Gruppe O afgav følgende mindretalsudtalelse:

     

    ”Dansk Folkeparti har, fra kommunalbestyrelsen første gang skulle tage stilling til byggeri ved Egeskovvej og Køge Bugt Motorvejen, tilkendegivet, at vi ønsker erhverv i området – ikke boliger.

     

    Årsagen er, at området ikke er egnet til beboelse, da det ligger så tæt på Køge Bugt Motorvejen, at støjbilledet er meget voldsomt. Endskønt projektet er nedskaleret fra hhv. 16 og 18 etager til 14 etager, er det stadig forkert at bygge i området.

     

    Det er vanskeligt på den ene side at agitere for, at vejstøj i boligområder er et sundhedsmæssigt problem, samtidig med at man på den anden side opfører nye store boligbyggerier i enormt støjplagede områder.

     

    Dansk Folkeparti finder det decideret upassende, at dele af boligbyggeriet tænkes opført som en støjmur for resten af området. Hvem har lyst til at bo i en støjmur?

     

    Byggeriet vil fundamentalt ændre Vallensbæk Kommunes karakter og yderligere belaste vores daginstitutioner og skoler, der ikke for nuværende og ej heller med planlagte meropførelser vil kunne rumme de børn, der forventes at følge med ejendommens beboere.

     

    Dansk Folkeparti understreger samtidig, at vi med byggeriets placering har vanskeligt ved at se, hvordan byggeriet skal kunne være særligt attraktivt for en købestærk målgruppe.

     

    Dansk Folkeparti modsætter sig derfor, at lokalplanen sendes i høring, da vi ikke ønsker at realisere byggeriet.”

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 29-05-2019

    Gruppe A gentog følgende ændringsforslag (som sendes med i høringen):

     

    ”Mulighed for privat plejecenter ændres til mulighed for ældre-, senior- og ungdomsboliger.” 

     

    Ændringsforslaget blev sat til afstemning.

     

    For stemte gruppe A (5 stemmer)

    Imod stemte gruppe C (8 stemmer) og Gruppe O (2 stemmer), i alt 10 stemmer

     

    Ændringsforslaget var herefter ikke vedtaget.

     

     

    Indstillingen blev sat til afstemning punkt for punkt: 

     

    1.    indstillingspunkt:

     

    For stemte Gruppe C (8 stemmer) og Gruppe A (5 stemmer), i alt 13 stemmer.

    Imod stemte Gruppe O (2 stemmer).

     

    Indstillingspunktet var herefter godkendt.

     

     

    2.    indstillingspunkt:

     

    For stemte Gruppe C (8 stemmer) og Gruppe A (5 stemmer), i alt 13 stemmer.

    Imod stemte Gruppe O (2 stemmer).

     

    Indstillingspunktet var herefter godkendt.

     

     

    3.    indstillingspunkt:

     

    For stemte alle.

     

    Indstillingspunktet var herefter godkendt.

     

     

    Gruppe O gentog følgende mindretalsudtalelse (der medsendes i høringen):

     

    ”Dansk Folkeparti har, fra kommunalbestyrelsen første gang skulle tage stilling til byggeri ved Egeskovvej og Køge Bugt Motorvejen, tilkendegivet, at vi ønsker erhverv i området – ikke boliger.

     

    Årsagen er, at området ikke er egnet til beboelse, da det ligger så tæt på Køge Bugt Motorvejen, at støjbilledet er meget voldsomt. Endskønt projektet er nedskaleret fra hhv. 16 og 18 etager til 14 etager, er det stadig forkert at bygge i området.

     

    Det er vanskeligt på den ene side at agitere for, at vejstøj i boligområder er et sundhedsmæssigt problem, samtidig med at man på den anden side opfører nye store boligbyggerier i enormt støjplagede områder.

     

    Dansk Folkeparti finder det decideret upassende, at dele af boligbyggeriet tænkes opført som en støjmur for resten af området. Hvem har lyst til at bo i en støjmur?

     

    Byggeriet vil fundamentalt ændre Vallensbæk Kommunes karakter og yderligere belaste vores daginstitutioner og skoler, der ikke for nuværende og ej heller med planlagte meropførelser vil kunne rumme de børn, der forventes at følge med ejendommens beboere.

     

    Dansk Folkeparti understreger samtidig, at vi med byggeriets placering har vanskeligt ved at se, hvordan byggeriet skal kunne være særligt attraktivt for en købestærk målgruppe.

     

    Dansk Folkeparti modsætter sig derfor, at lokalplanen sendes i høring, da vi ikke ønsker at realisere byggeriet.”

  • Punkt 8 TMU - Endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg 8 og Lokalplan 106 - Emiliehaven

    Beslutningstema

    Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 til Kommuneplan 2016 og forslag til Lokalplan nr. 106 – Emiliehaven bliver forelagt til endelig vedtagelse efter at have været i offentlig høring i fire uger.

     

    Planerne omfatter omdannelse af to tidligere erhvervsgrunde til etageboliger på det nordlige hjørne af Torbenfeldvej og Vejlegårdsvej.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Teknik indstiller,

    • at forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 til Kommuneplan 2016 og forslag til Lokalplan nr. 106 – Emiliehaven bliver endeligt vedtaget
    • at høringssvar bliver besvaret som beskrevet under ’Center for Tekniks anbefaling til svar på høringssvar’ i bilag 1

    Sagsfremstilling

    Forslag til Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2016 og Forslag til Lokalplan nr. 106 – Emiliehaven blev godkendt til offentlig høring på kommunalbestyrelsesmødet den 27. februar 2019. Planforslagene blev offentliggjort den 5. marts 2019 og var i høring frem til den 2. april 2019.

     

    Der er afholdt dialogmøde om planforslagene onsdag den 6. marts 2019. Der var cirka 40 fremmødte deltagere.

     

    Dialogmødet blev afholdt i starten af høringsperioden med henblik på at give borgerne mulighed for at få afklaret eventuelle spørgsmål, inden de indgav eventuelle høringssvar.

    Høring

    Center for Teknik har modtaget i alt 14 høringssvar: to høringssvar fra anden myndighed og 12 høringssvar fra borgere, herunder underskriftindsamling med i alt 52 underskrifter.

    To høringssvar er indkommet efter høringsfristens udløb.

    De nærmeste naboer til lokalplanområdet er bekymrede for de indbliks- og skyggegener byggeriet vil medføre, men de beskriver også en generel bekymring for, hvordan de trafikale forhold i området bliver over de kommende år.

    Dem der bor i oplandet til lokalplanområdet er primært bekymrede for trafikale forhold.

     

    Center for Teknik anerkender, at de nærmeste matrikler samt beboerne i Amalieparken vil opleve, at der vil være indbliks- og skyggegener fra boligblokkene i Emiliehaven.

     

    Siden 2009 har det været fastlagt i Kommuneplanen, at det er muligt at bygge i op til fem etager i området. Som boligejer i området har man mulighed for at bygge i op til 8,5 meters højde, svarende til 1½ plan. Der har på den måde også tidligere været mulighed for at bygge relativt højt i området.

     

    Der er flere høringssvar, som beskriver en oplevelse af, at området er dårligt indrettet for bløde trafikanter, og er bekymrede for, at de nye biler vil skabe trafikpropper. Ligeledes udtrykker flere en bekymring for, at der ikke vil være intern parkeringskapacitet nok i de nye bebyggelser.

    Derfor er der igangsat en udarbejdelse af en større trafikanalyse af de fremtidige forhold i hele området omkring Vejlegårdsvej, Søndre Ringvej, Vallensbæk Torvevej og Idræts Allé. Analysen skal belyse hvor der kan opstå trafikale problemer og hvilke løsninger, der vil kunne afhjælpe eventuelle problemområder. Analysen vil også se på parkeringsforhold.  

     

    Ifølge Danmarks Statistik har en familie i Vallensbæk i gennemsnit 0,86 biler til deres rådighed. Det vil sige at der, inklusiv firmabiler og varevogne, i gennemsnit er under en bil pr. familie/bolig. Hvis man går ti år tilbage, har tallet ligget meget stabilt omkring 0,86-0,89 biler pr. familie. I perioden har udbuddet af boliger i Vallensbæk ændret sig mod væsentligt flere etageboliger. Det har tilsyneladende ikke påvirket antallet af biler pr. familie i kommunen, og derfor er der god grund til at forvente, at parkeringsnormen på 1 parkeringsplads pr. etagebolig og 1½ parkeringsplads pr. rækkehus er tilstrækkelig. Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke er områder, hvor man kan opleve, at det kan være svært at finde en parkeringsplads, da behov for parkering kan variere mellem områder og tidspunkter på dagen.

     

    Indsigelsesskema

    Overordnet set har høringssvarene ikke givet anledning til væsentlige ændringer i planforslagene, da de foreslåede rettelser og tilføjelser er i overensstemmelse med planforslagenes intentioner. Bemærkningerne er samlet i bilag 1 med forslag til besvarelse. Grundet omfanget af høringssvar og forslag til besvarelser, er disse ikke beskrevet i sagsfremstillingen, men kun i høringsskemaet, der er vedlagt som bilag.

     

    Forslag til Lokalplan nr.  106 - Emiliehaven

    Den nye lokalplan er en del af et paradigmeskift i forhold til reguleringsniveauet i kommunens lokalplaner for byudviklingsprojekter. Fremover skal nye lokalplaner være projektlokalplaner, der via en stram regulering og skarpe bestemmelser, udelukkende gør det muligt at opføre det skitseprojekt, der har sat lokalplanen i gang.

     

    Strukturen i skitseforslaget er to sammenhængende bebyggelser med tre blokke i hver. De bliver placeret, så de ligger parallelt med skellets afgrænsning. Den nordlige blok bliver opført i mellem fem og seks etager, hvor den midterste del er i seks etager. Den sydlige blok bliver tilsvarende opført imellem fire og fem etager ligeledes med den midterste del som den højeste. Bygningerne bliver på den måde nedtrappet både i længderetningen og i højden. Set ude fra de omkringliggende indfaldsveje træder den bagerste bygning frem bag den forreste. Det bevirker samtidig, at den forreste har en svag nedtrapning mod Torbenfeldvej.

    På de øverste etager i hver blok indrettes der større lejligheder med tilhørende tagterrasser. Terrassernes placeringer bevirker, at facadens lin­jer på de øverste etager rykkes tilbage og dermed bidrager yderligere til opblødning af formen.

     

    Parkeringskælderen frigør mest mulig plads til fælles reakreative grønne arealer mellem bygningerne. Alle lejligheder har desuden et større privat udeareal. Lejligheder i stueplan har direkte udgang til en privat have, der er indhegnet med levende hegn. De øvrige lejligheder har altaner, og penthouselejlighederne har udgang til private tagterrasser.

     

    Der bliver etableret minimum en parkeringsplads per bolig. 91 parkeringspladser bliver etableret i kælder under terræn, de resterende fire parkeringspladser på terræn. Ud over parkeringskravet bliver der etableret en handicapparkeringsplads til gæster.

     

    Nyt kommuneplantillæg

    Lokalplanforslaget bliver ledsaget af kommuneplantillæg nr. 8 til kommuneplan 2016.

    Kommuneplantillægget består af et nyt rammeområde, rammeområde 3-B114 - Emiliehaven etageboliger. Det nye rammeområde erstatter en del af eksisterende rammeområde 3-BE2.

     

    Mulighederne i kommuneplanens eksisterende ramme er byggeri i fem etager i optil 17 meters højde. Rammerne bliver ændret, så der fremover vil være mulighed for at bygge i op til seks etager i 22,5 meters højde.
    Bebyggelsesprocenten bliver hævet fra 75 til 160 for det nye rammeområde.
    Parkeringskravet for de to områder forbliver uændret, dvs. 1 parkeringsplads pr. bolig.

     

    Miljøvurdering

    Kommunen skal gennemføre en miljøvurdering, hvis en plan må antages at få væsentlig indflydelse på miljøet. Det følger af lov om miljøvurdering af planer og programmer.

    På kommunalbestyrelsesmøde 31. januar 2019 blev det besluttet, at forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 til Kommuneplan 2016 og forslag til Lokalplan nr. 106 – Emilehaven blev sendt i offentlig høring uden miljørapport, da det er vurderet, at planen ikke medfører væsentlige indvirkninger på miljøet.

     

    Center for Teknik har med udgangspunkt i den beslutning truffet en screeningsafgørelse, der konkluderer, at de nye ændringer, som lokalplanforslaget vil give mulighed for, er uden betydning for miljøet i forhold til gældende planlægning. Screeningsafgørelsen blev offentliggjort på kommunens hjemmeside torsdag d. 4. april 2019.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Hvis lokalplanen bliver godkendt, er det forventningen, at der i 2020/21 er 95 boliger klar til indflytning. Boligerne vil henvende sig til par og børnefamilier. Det er forventet, at der vil flytte cirka 240 nye borgere ind, hvor af cirka en fjerdedel forventes at være børn.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Lokalplanen indeholder en række bestemmelser, der er med til at sikre flere mål under delvision 2: Grønt byliv med central beliggenhed. Lokalplanen er blandt andet med til at sikre kvalitet i byggeriet, grønne byrum og klimasikring.

    Kommunikation

    Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2016 og Lokalplan nr. 106, Emiliehaven bliver offentliggjort på plandata.dk og kommunens hjemmeside, når den er endeligt vedtaget i Kommunalbestyrelsen.
    Forvaltningen svarer dem, der har afgivet høringssvar, som beskrevet i bilag 1.

    Retsgrundlag

    Planloven kap. 5 og kap. 6

    Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

    Kommuneplan 2016.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 14-05-2019

    Anbefales.

    Beslutning Økonomiudvalget den 22-05-2019

    Indstillingen blev sat til afstemning.

     

    For stemte Gruppe C (3 stemmer) og Gruppe A (1 stemme), i alt 4 stemmer

    Imod stemte Gruppe O (1 stemme)

     

    Indstillingen blev herefter anbefalet.

     

     

    Gruppe O afgav følgende mindretalsudtalelse:

     

    ”Dansk Folkeparti ønsker ikke, at Emiliehaven realiseres. Dansk Folkeparti har fra processens start peget på, at vi ønsker et plangrundlag, der sikrer mulighed for at etablere rækkehuse eller fritliggende parceller.

     

    Dansk Folkeparti gør opmærksom på, at den omfattende etablering af etageboliger i området grundlæggende forandrer områdets karakter, og peger på, at behovet for pladser i skoler og daginstitutioner forøges ud over, hvad eksisterende forhold og planlagte udvidelser kan rumme.

     

    Dansk Folkeparti påpeger også, at kommunen vælger at se bort fra de omfattende skygge- og indbliksgener, som byggeriet medfører. Kommunen burde i højere grad have tilgodeset interesser hos de borgere, der allerede bor i kommunen, på dette område.”

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 29-05-2019

    Indstillingen blev sat til afstemning.

     

    For stemte Gruppe C (8 stemmer) og Gruppe A (5 stemmer), i alt 13 stemmer.

     

    Imod stemte Gruppe O (2 stemmer).

     

    Indstillingen var herefter godkendt.

     

     

    Gruppe O gentog følgende mindretalsudtalelse:

     

    ”Dansk Folkeparti ønsker ikke, at Emiliehaven realiseres. Dansk Folkeparti har fra processens start peget på, at vi ønsker et plangrundlag, der sikrer mulighed for at etablere rækkehuse eller fritliggende parceller.

     

    Dansk Folkeparti gør opmærksom på, at den omfattende etablering af etageboliger i området grundlæggende forandrer områdets karakter, og peger på, at behovet for pladser i skoler og daginstitutioner forøges ud over, hvad eksisterende forhold og planlagte udvidelser kan rumme.

     

    Dansk Folkeparti påpeger også, at kommunen vælger at se bort fra de omfattende skygge- og indbliksgener, som byggeriet medfører. Kommunen burde i højere grad have tilgodeset interesser hos de borgere, der allerede bor i kommunen, på dette område.”

  • Punkt 9 TMU - Godkendelse af regulativ for håndtering af jord fra Letbanen

    Beslutningstema

    Forslag til et regulativ for håndtering af jord fra Letbanen fremlægges til endelig godkendelse. Regulativet omfatter rabatjord (jord i rabatten ved siden af vejbanen), og områdeklassificeret jord (lettere forurenet jord fra byområder).

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Park, Vej og Miljø, Ishøj Kommune indstiller,

     

    ·         at forslag til regulativ for jord fra letbanen på Ring 3 i Vallensbæk Kommune bliver godkendt

    Sagsfremstilling

    Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 27. februar 2019, at sende udkast til et regulativ for jord fra Letbanen i Vallensbæk Kommune i 4 ugers offentlig høring.

     

    Der er ikke modtaget kommentarer til forslaget i løbet af høringsperioden, og forvaltningen anbefaler derfor, at regulativet bliver endelig godkendt.

     

    Vedtagelsen af et regulativ vil være en forenkling af anmeldelser og prøvetagning af jordflytninger fra den del af anlægsområdet for Letbanen, hvor alle kendte forureningskilder og usikkerhed er frasorteret.

     

    Ved at lade disse områder omfatte af et jordregulativ, bliver administrationen af jordflytninger fra Letbanen forenklet, og yderligere udgifter og gener for naboer og trafik ved jordprøvetagning og analyser bliver undgået.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Regulativet giver ikke anledning til ændringer af nuværende procedurer på jordområdet for resten af Vallensbæk Kommune.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Sagen understøtter delvision 1 om et dynamisk arbejdsliv og fleksibel service af høj kvalitet.

    Kommunikation

    Regulativ for jord fra Letbanen på Ring 3 i Vallensbæk Kommune bliver offentliggjort på Ishøj Kommunes hjemmeside.

    Retsgrundlag

    Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 14-05-2019

    Anbefales.

    Beslutning Økonomiudvalget den 22-05-2019

    Anbefales.

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 29-05-2019

    Godkendt.

  • Punkt 10 TMU - Strandparken I/S - Regnskab 2018 og Budget 2020

    Beslutningstema

    Center for Økonomi og Indkøb fremlægger regnskab 2018 og budgetforslag 2020 for Strandparken I/S til godkendelse.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Økonomi og Indkøb indstiller,

    • at regnskab 2018 for Strandparken I/S bliver godkendt

    • at budgetforslag 2020 for Strandparken I/S bliver godkendt.

    Sagsfremstilling

    Bestyrelsen for Strandparken I/S har godkendt regnskab 2018 og budgetforslag 2020. I henhold til vedtægterne for Strandparken I/S skal de enkelte interessentkommuner godkende regnskab og budget.

     

    Regnskab 2018

    Regnskab 2018 viser indtægter på 10.691.814 kr. og udgifter til drift, anlæg og finansielle poster på 10.224.843 kr. Dette giver et resultat på 466.971 kr. Strandparken I/S har i 2018 haft større udgifter til drift som følge af den varme og lange sommer. Omvendt har personaleudgifterne ligget under budgettet og der er modtaget en indtægt fra Hvidovre Kommune i forbindelse med projektet ”Jordtippen Avedøre Holme”.

     

    Strandparken I/S finansieres overvejende af bidrag fra interessentkommunerne. Vallensbæk Kommunes bidrag udgjorde 2.192.678 kr. i 2018.

     

    Regnskabet er revisorpåtegnet uden bemærkninger.

     

    Budget 2020

    Budgetforslaget for 2020 indeholder udgifter på sammenlagt 9.993.875 kr. og indtægter på 10.000.968 kr., her af 9.981.406 kr. fra interessentkommunernes bidrag. Budgettet er beregnet som en fremskrivning af budget 2019 med ca. 2,0 pct. Vallensbæk Kommunes bidrag er fastsat til 2.246.909 kr. i 2020.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Vallensbæk Kommunes bidrag til Strandparken I/S er indarbejdet i budget 2020.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Ingen bemærkninger.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Retsgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 14-05-2019

    Anbefales.

    Beslutning Økonomiudvalget den 22-05-2019

    Anbefales.

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 29-05-2019

    Godkendt.

  • Punkt 11 SSU - Tobaksfri kommune og røgfri generation 2030

    Beslutningstema

    Beslutning om gradvis implementering af røgfrie kommunale matrikler og udearealer.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Sundhed, Kultur og Fritid indstiller,

    • at der bliver arbejdet med en gradvis implementering af røgfrie kommunale matrikler og udearealer efter KL’s anbefalinger

    • at der bliver sat skilte op, der henstiller til, at man ikke ryger på de kommunale legepladser

    • at der bliver etableret røgfri udearealer omkring Idrætscentret i dialog med brugerrådet

    • at det bliver godkendt, at forvaltningen arbejder videre med, at der  ved specifikke kommunale arrangementer skal indføres røgfri udearealer

    • at foreninger og klubber bliver inviteret til dialog om lokale tobakspolitikker gennem Folkeoplysningsudvalget

    Sagsfremstilling

    Baggrund

    Visionen om en røgfri generation i 2030 er et indsatsområde i Vallensbæk Kommunens udviklingsstrategi 2018-2021.

     

    I 2017 gik Vallensbæk Kommune sammen med otte andre kommuner på Vestegnen og Sydamager ind i partnerskabet ’Bliv en vinder uden tobak’, som understøtter regeringens målsætning om en røgfri generation i 2030.

     

    Den mest effektive kommunale tobaksforebyggelse er, ifølge Sundhedsstyrelsen, en kombination af følgende tre indsatsområder:

    1. Fremme af røgfrie miljøer
    2. Forebyggelse af rygestart
    3. Fremme rygestop

    Det er afgørende, at disse indsatsområder spiller sammen og integreres på tværs af kommunale centre og fagområder, for at nå målet om en røgfri generation i 2030.

     

    Jo yngre borgerne er, når de begynder at bruge tobak, jo større er risikoen for, at de bliver afhængige. Undersøgelser viser, at der fra 2013 til 2017 er sket en stigning i andelen af 16-24-årige, der ryger. Det er vigtigt, at der sættes ind med indsatser som hindrer, at børn og unge møder tobak og røg i deres hverdag.

     

    Tobaksfri kommune dækker over:

    • Røgfri skoletid (implementeret)
    • Røgfri arbejdstid (implementeret)
    • Røgfri udearealer (ikke implementeret)
    • Røgfri fritid (ikke implementeret)

    ’Røgfri’ omfatter alle tobaksprodukter, herunder e-cigaretter og røgfri tobak som tyggetobak og snus.

     

    Vallensbæk Kommune indførte røgfri arbejdstid for kommunens ansatte pr. 1. august 2017. Skolebestyrelserne for de tre folkeskoler i Vallensbæk har alle besluttet at indføre røgfri skoletid. Vallensbæk Kommune er dermed godt på vej til at være en røgfri kommune.

     

    Røgfri matrikler og udearealer

    Der er dokumentation for, at røgfri miljøer i det offentlige rum begrænser borgernes udsættelse for tobaksforurenet luft og bidrager til at mindske risikoen for at udvikle sygdomme relateret til tobaksrøg. Derudover kan de også være med til at ændre sociale normer for rygning og forebygge rygestart, da børn og unge i mindre grad vil opleve rygning i deres omgivelser. 

     

    I Vallensbæk Kommune er matrikler på skoler og daginstitutioner røgfri, og kommunens ansatte må ifølge aftalen om røgfri arbejdstid fra 1. august 2017 ikke ryge på kommunale matrikler, dog med undtagelse af særlige sociale lejligheder.

     

    Siden 2007 har der været rygeforbud indendørs på Vallensbæk Kommunes arbejdspladser og i de kommunale bygninger. Det gælder for rådhuset, sportshaller, idrætscenter, foreningslokaler, spejderhytter, selskabslokalet mv. Der er således ikke røgfri matrikler eller udearealer andre steder end på skoler og daginstitutioner, Ridecenteret samt på de to boldbaner med kunstgræs (jf. bilag 1).

     

    For at skabe røgfri matrikler og udearealer skal der være fokus på tiltag, der fremmer røgfrihed på udearealer, som f.eks. legepladser, parker og matrikler omkring sportshaller mv., hvor især børn og unge færdes.

     

    Center for Sundhed, Kultur og Fritid foreslår, at røgfri udearealer indføres ud fra KL’s anbefalinger, hvor der er fokus på ’venlig henstilling’ frem for forbud. Dette har vist sig mest effektivt (jf. bilag 2).

     

    Konkret forslås det, at der bliver sat skilte op, der henstiller til røgfrihed på de kommunale legepladser, at der bliver etableret røgfri udearealer omkring Idrætscentret i dialog med Idrætscenterets brugerråd og at der bliver taget stilling til om der til specifikke kommunale arrangementer skal indføres røgfri udearealer.

     

    Røgfri fritid

    Røgfri fritid handler også om at beskytte børn og unge mod at begynde med at ryge. Hvis børn og unge færdes i fritidsmiljøer, hvor der anvendes tobak, vil de opleve rygning som en normal del af voksnes liv, og der er større risiko for, at de selv begynder at ryge.

     

    Foreninger bliver gennem Folkeoplysningsudvalget inviteret til dialog om lokale tobakspolitikker på en temaaften i efteråret. Center for Sundhed, Kultur og Fritid understøtter foreninger og klubber, der gerne vil arbejde med en lokal rygepolitik.

     

    Røgfri generation 2030

    I arbejdet med røgfri generation 2030 er der planlagt forældremøder for udskolingen på de 3 skoler i efteråret. Ungdomsskolen har i maj inviteret forældrebestyrelserne fra kommunens skoler til en lille temaaften om snus og tyggetobak – her vil de også blive præsenteret for forestillingen Skodfortællinger, hvor unge fortæller om deres personlige oplevelser med tobak.

     

    Center for Sundhed, Kultur og Fritid arbejder videre med at nå målet om en røgfri generation i 2030 i samarbejde med relevante kommunale og eksterne samarbejdspartnere og gennem partnerskabet ’Bliv en vinder uden tobak’.

     

    I tråd med Udviklingsstrategien 2018-2021 vil implementeringen ske med brugerinddragelse, bl.a. brugerrådet for Idrætscentret samt bestyrelser i foreninger og klubber.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Sagen støtter op om delvision 3 Livskvalitet i et godt og sundt liv.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Retsgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 14-05-2019

    Anbefales.

    Beslutning Økonomiudvalget den 22-05-2019

    Anbefales.

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 29-05-2019

    Godkendt.

  • Punkt 12 BKU - Revideret befolkningsprognose 2019 Vallensbæk Kommune

    Beslutningstema

    En revideret befolkningsprognose for 2019-2031 bliver fremlagt til godkendelse.

     

    Befolkningsprognosen vil herefter blive indarbejdet som forudsætning i Budget 2020.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Børne- og Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Økonomi og Indkøb indstiller,

    • at den reviderede befolkningsprognose 2019 bliver godkendt

    Sagsfremstilling

    Der er blevet udarbejdet en revideret befolkningsprognose for 2019. Baggrunden for den reviderede prognose er nye oplysninger om antallet af forventede kommende boliger. Forventningen til antallet af nye boliger er reduceret og fordelt anderledes på de enkelte år, i forhold til den prognose der blev anbefalet af Økonomiudvalget den 13. marts 2019 og godkendt af Kommunalbestyrelsen den 27. marts 2019.

     

    Årsagen til, at den reviderede befolkningsprognose bliver fremlagt for Børne- og Kulturudvalget er, at befolkningsprognosen er en forudsætning for kapacitetsprognosen, som også bliver behandlet på samme møde.

     

    Den aktuelle prognose dækker perioden frem til 2031. Prognosen har den højeste træfsikkerhed i de nærmest liggende år, hvor prognosen vil indgå i budgetlægningen for 2020-2023. For den langsigtede udvikling kan prognosen vise de sandsynlige tendenser.

     

    De væsentligste konklusioner i befolkningsprognosen for 2019 er:

    • Antal indbyggere i Vallensbæk Kommune forventes at stige fra 16.654 personer i 2019 til 19.128 personer i 2031, svarende til 14,9 pct. På landsplan forventes befolkningen i samme periode at stige med 5,5 pct.

    • Det er primært den yngre del af befolkningen, som vokser i kommunen. I perioden fra 2019 til 2031 bliver gruppen af børn og unge øget med 25,9 pct. mod 5,9 pct. på landsplan.

    • Andelen af personer i den arbejdsdygtige alder er mindre i Vallensbæk end i landet som helhed. Andelen af arbejdsdygtige falder fra 59,2 pct. i 2019 til 57,7 pct. i 2031, svarende til 1,5 procentpoint. På landsplan falder andelen af personer i den arbejdsdygtige alder med 3,0 procentpoint i samme periode. Det procentvise fald er dermed større i landet som helhed end i Vallensbæk. I Vallensbæk er der en stigning i den yngre andel af befolkningen, mens der på landsplan er en stigning i den ældre del af befolkningen.
       
    • Indbyggere over 67 år forventes i 2031 at udgøre 16,0 pct. af den samlede befolkning i Vallensbæk Kommune, mens de på landsplan udgør 20,3 pct.

    • Pilehaveskolens distrikt har både i 2019 og i 2031 den største andel af ældre borgere. Denne andel falder dog fra 20,3 pct. i 2019 til 18,6 pct. i 2031.

    • Vallensbæk Skoles distrikt er kommunens mindste, når der måles på antallet af indbyggere. I 2019 bor 2.462 personer i distriktet. Det er i dette distrikt, at den største stigning forventes, og prognosen peger på at indbyggertallet her vil blive øget med godt 1.700 nye borgere fra 2019 til 2031, svarende til en stigning på 70,1 pct. Især antallet af børn og unge trækker tallet op, og denne gruppe vil i 2031 udgøre 31,7 pct. af distriktets befolkning.

    • Egholmskolens distrikt har den største andel af personer i den arbejdsdygtige alder. Denne andel falder fra 61,5 pct. i 2019 til 57,8 pct. i 2031, men vil stadig være kommunens største.

    Prognosen er baseret på en række forudsætninger, herunder forventninger til nybyggeri i kommunen. I sidste års prognose var det forventningen, at 154 nye boliger ville blive færdige i 2018, og dermed også være beboede pr. 1. januar 2019. Det reelle tal viste sig at være 163.

     

    De 154 boliger fordeler sig på 18 boliger på Skovkløvervænget, 5 boliger på Gisselfeldvej 4, 11 boliger på Gisselfeldvej 16, 40 boliger på Stationstorvet syd for S-togsbanen og 80 boliger i Amalieparken. Forventningen til indflytning i Amalieparken var oprindeligt fordelt mellem 2018 og 2019. Dog viste det sig, at boligerne blev hurtigere færdige end oprindeligt antaget, hvorfor samtlige 120 var indflytningsklare i 2018. Af disse 120 var 115 taget i brug den 1. januar 2019. Ud over boligerne i Amalieparken, var 48 af de øvrige færdiggjorte boliger taget i brug den 1. januar 2019.

     

    Samlet vil det sige, at ud af de i alt 194 boliger, som blev færdiggjort i 2018, var 163 taget i brug den 1. januar 2019, når de fremrykkede boliger i Amalieparken tages med i beregningen.

     

    Den reviderede befolkningsprognose bygger på, at der i perioden fra 2020 til 2026 forventes 1.112 nye boliger:

    • 470 boliger i Vallensbæk Byhave på Egeskovvej fra 2021 til 2026
    • 48 plejeboliger i tilknytning til Vallensbæk Byhave fra 2020 til 2021
    • 36 boliger på Vejlesvinget 5-7 i 2026
    • 266 boliger i Vallensbæk Gårdhaver fra 2022 til 2024
    • 95 boliger i Emiliehaven (Torbenfeldvej 2 og Vejlegårdsvej 53) fra 2020 til 2021
    • 90 boliger i Carolines Have (Torbenfeldvej 1, Liselundsvej 4-6 og Vejlegårdsvej 45) fra 2021 til 2022
    • 67 boliger i et seniorbofællesskab for borgere over 65 år i 2020
    • 16 almene ældreboliger i tilknytning til Pilehavehus i 2020
    • 24 almene plejeboliger i tilknytning til Højstruphave i 2024

    I prognosen fra foråret var der 100 flere boliger og samtlige nye boliger lå i perioden fra 2020 til 2022.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Befolkningsprognosen danner grundlag for en kapacitetsprognose på skole- og daginstitutionsområdet og for forventninger til behov i hjemmeplejen.

     

    Befolkningsprognosen bruges også som forudsætning i kommunens indtægtsprognose.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Ingen bemærkninger.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Retsgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Beslutning Børne- og Kulturudvalget den 15-05-2019

    Anbefales.

    Beslutning Økonomiudvalget den 22-05-2019

    Anbefales.

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 29-05-2019

    Godkendt.

  • Punkt 13 BKU - Udskiftning af kunstgræstæppe på Idrætscentret

    Beslutningstema

    Fremrykning af anlægsbevilling på 1.700.000 kr. fra 2020 til 2019 vedrørende udskiftning af kunstgræstæppe på banen på Idrætscentret, som er etableret i 2007.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Børne- og Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Sundhed, Kultur og Fritid indstiller,

     

    • at der bliver meddelt tillægsbevilling til anlægsbevilling og afgivet rådighedsbeløb på 1.700.000 kr. i 2019 til den oprindelige afgivne anlægsbevilling vedrørende udskiftning af kunstgræstæppe

    • at der bliver meddelt tillægsbevilling til anlægsbevilling og afgivet rådighedsbeløb på -1.700.000 kr. i 2020 til den oprindelige afgivne anlægsbevilling vedrørende udskiftning af kunstgræstæppe

    Sagsfremstilling

    Kommunalbestyrelsen har i budget 2020 afsat 1.700.000 kr. til udskiftning af kunstgræstæppe på banen på Idrætscentret, som blev etableret i 2007.

     

    Center for Sundhed, Kultur og Fritid søger om at få overført 1.700.000 kr. fra anlægsbevillingen i 2020 til 2019, da det er en fordel, hvis udskiftningen kan ske allerede i 2019.

     

    Det skyldes, at arbejdet med udskiftning af kunstgræstæppet kræver store lastbiler, hvilket ikke er foreneligt med etablering af nyt svømmeanlæg ved Idrætscentret, som påbegyndes i 2020. Udskiftning af kunstgræstæppet kan ikke afvente færdigetablering af nyt svømmeanlæg, da tæppet er slidt, så det vil ikke være hensigtsmæssigt at vente.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    I forbindelse med budgetvedtagelse i oktober 2018 blev der afsat en anlægsbevilling på 1.700.000 kr. i budget 2020 til udskiftning af kunstgræstæppe på Idrætscentret.

     

    Der søges om at få overført 1.700.000 kr. fra den oprindelige anlægsbevilling i 2020 til 2019 for at kunne udskifte kunstgræstæppet, inden arbejdet med etablering af nyt svømmeanlæg igangsættes fra 2020.

     

    Hvis overførslen af 1.700.000 kr. fra 2020 til 2019 bliver godkendt, vil den samlede forventede overskridelse af kommunens oprindelige anlægsramme udgøre 49,540 mio. kr.

     

    Fremrykningen er samlet set udgiftsneutral for kommunen.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Sagen støtter op om delvision 3 Livskvalitet i et godt og sundt liv.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Retsgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Beslutning Børne- og Kulturudvalget den 15-05-2019

    Anbefales.

    Beslutning Økonomiudvalget den 22-05-2019

    Anbefales.

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 29-05-2019

    Godkendt.

  • Punkt 14 Forslag fra Økonomiudvalget - Tilføjelse til Vallensbæk kommunes mobbepolitik

    Beslutningstema

    Økonomiudvalget fremsætter følgende forslag til behandling i kommunalbestyrelsen.

     

    ”Tilføjelse til Vallensbæk kommunes mobbepolitik for folkeskolen:

    Såfremt mobningen har haft en så alvorlig karakter, at mobbeofret ikke kan fortsætte i samme klasse/folkeskole som mobberen, iværksætter forvaltningen forflytning af mobberen til en anden klasse/folkeskole i Vallensbæk.

     

    Sagsfremstilling:

    Forslagsstillerne finder det urimeligt, hvis det er et mobbeoffer, der skal flytte skole, og ikke den der mobber. Mobberen skal ikke sætte dagsordenen i klassen eller på skolen og måske opleve det som en ”sejr”, at mobbeofferet flytter skole. Der vil så være stor risiko for, at mobberen bare finder et nyt offer.”

    Beslutning Økonomiudvalget den 22-05-2019

    Anbefales med følgende tilføjelse: ”(…) så længe beslutningen beror på ledelsens faglige vurdering af det samlede billede”.

     

    Sagen sendes videre til Kommunalbestyrelsen som et forslag stillet af (hele) Økonomiudvalget.

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 29-05-2019

    Godkendt med Økonomiudvalgets tilføjelse.

  • Punkt 15 Beretning fra borgmesteren og udvalgsformændene

    Beretning

    Borgmesteren orienterede om følgende:

     

    • De seneste tilsynsrapporter vedrørende kommunens daginstitutioner er lagt på hjemmesiden

     

    • Kommunen har modtaget svar fra Movia vedr. buskøreplaner m.v.

     

    ·         Blåt flag-arrangement i Strandparken den 5. juni kl. 12

     

    ·         BIOFOS holder interessentdag den 25. juni

     

     

    • Vedr. valgbestyrelse til Europa-Parlamentsvalget:

     

    Pga. forfald til møderne i valgbestyrelsen vedr. Europa-Parlamentsvalget og behovet for at kunne møde fuldtallig var det nødvendigt at foretage ændringer i forhold til Kommunalbestyrelsens beslutning på det konstituerende møde. Kommunalbestyrelsen orienteres og skal godkende det (med tilbagevirkende kraft).

     

    Som stedfortræder for Henrik blev Marianne Friis-Mikkelsen valgt i stedet for Lene Gamborg.

     

    Som stedfortræder for Anette Eriksen blev Morten Schou Jørgensen valgt i stedet for Jan Høgskilde.

     

    • Vedr. valgbestyrelse til folketingsvalget:

     

    Af samme grund som nævnt ovenfor er det nødvendigt at foretage ændringer vedr. valgbestyrelsen vedr. folketingsvalget.

     

    Som stedfortræder for Anette Eriksen vælges Marianne Friis-Mikkelsen i stedet for Jytte Bendtsen

  • Punkt 16 Forespørgsler fra medlemmerne

    Forespørgsler

    Søren Wiborg spurgte til:

     

    • Flytning af Lynetten
    • Tilsynsrapporter vedr. kommunens daginstitutioner på hjemmesiden
    • Status på pulje til støjbekæmpelse

     

    Borgmesteren svarede.

  • Punkt 17 Spørgetid