You are here

Social- og Sundhedsudvalget - 25-09-2018

Dato: Tirsdag den 25. september 2018 Tid: Kl. 15:00
Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget
Sted: Mødelokale Skyen på Rådhuset
  • Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

    Beslutningstema

    Social- og Sundhedsudvalget skal godkende dagsordenen.

    Indstilling

    Udvalgsformanden indstiller til Social- og Sundhedsudvalget

    • at godkende dagsordenen

    Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 25-09-2018

    Godkendt.

  • Punkt 2 Tema: Hjemmepleje, sygepleje, borgere i eget hjem, udskrivninger fra hospital og midlertidige boliger

    Beslutningstema

    Tema: Præsentation af en række driftsområder under Center for Pleje og Omsorg.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Social- og Sundhedsudvalget.

     

    Center for Pleje og Omsorg indstiller,

    • at orienteringen bliver taget til efterretning

    Sagsfremstilling

    Centerchef Birte Sonnenborg Grothe holder oplæg om ældreområdet med fokus på følgende områder:

    • Hjemmepleje
    • Sygepleje
    • Borgere i eget hjem
    • Udskrivninger fra hospitalet
    • Midlertidige boliger

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Sammenhæng til kommuneplanstrategi

    Ingen bemærkninger.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Retsgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 25-09-2018

    Blev taget til efterretning.

  • Punkt 3 Ny værdighedspolitik for kommunens ældrepleje 2018-2021

    Beslutningstema

    Vallensbæk Kommune skal have en ny værdighedspolitik. Social- og Sundhedsudvalget bliver med denne sag orienteret om det foreløbige arbejde med udarbejdelsen af politikken og skal godkende, at politikken bliver sendt i høring.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Social- og Sundhedsudvalget.

     

    Center for Pleje og Omsorg indstiller

    • at udkastet til værdighedspolitik bliver sendt i høring hos Ældrerådet og Handicaprådet

    Sagsfremstilling

    Kommunalbestyrelsen er forpligtet til inden for det første år i den kommunale valgperiode at vedtage en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje. Derfor skal kommunalbestyrelsen i 2018 vedtage en værdighedspolitik gældende for den kommunale valgperiode.

     

    Historik omkring værdighedspolitik

    Den første værdighedspolitik i Vallensbæk Kommune blev godkendt af kommunalbestyrelsen d. 22. juni 2016.

     

    Partierne bag finanslovsaftalen for 2018 er enige om at styrke kommunernes indsatser over for pårørende til svækkede ældre. Derfor indføres området ”pårørende” som et tema som den kommende værdighedspolitik skal indeholde.

     

    Værdighedspolitikken skal derfor som minimum beskrive, hvordan ældreplejen kan understøtte følgende områder i forhold til plejen og omsorgen af den enkelte ældre:

    1. Livskvalitet
    2. Selvbestemmelse
    3. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
    4. Mad og ernæring
    5. En værdig død
    6. Pårørende

    Social- og Sundhedsudvalget godkendte i marts 2018 en proces for udarbejdelse af værdighedspolitik (bilag 1).

     

    I maj 2018 blev der afholdt et åbent dialogmøde med borgere og interessenter, hvor de enkelte områder i politikken blev drøftet og borgerne kom med input til spørgsmål som f.eks. ”Hvad er vigtigt i forhold til mad og ernæring?”, ”Hvordan skal samarbejdet være mellem kommune og pårørende?” og ”Hvad er vigtigt for at skabe eller opretholde en god livskvalitet?”.

     

    Dialogmødet dannede grundlaget for indholdet i politikken og på et dialogmøde i august 2018 drøftede Social- og Sundhedsudvalget og Ældrerådet politikkens 1. udkast.

     

    Politikken er efter dialogmødet i august blevet tilrettet (bilag 2).

    Politikken indeholder et forord fra udvalgsformanden, en baggrund og seks afsnit med hver af områderne.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Sammenhæng til kommuneplanstrategi

    Værdighedspolitikken relaterer sig til delvisionen ”Livskvalitet i et godt og sundt liv”.

    Kommunikation

    Den endelige værdighedspolitik vil blive designet med billeder og lagt på kommunens hjemmeside og bliver sendt til bruger- og pårørenderåd og de relevante MED-udvalg.

    Retsgrundlag

    Lov om social service §81a.

    Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 25-09-2018

    Godkendt.

  • Punkt 4 Husleje i Højstruphave 2019

    Beslutningstema

    Fastsættelse af husleje i Højstruphave 2019.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Social- og Sundhedsudvalget.

     

    Center for Pleje og Omsorg indstiller,

    • at huslejen i Højstruphave i henhold til medsendte budget fra 1. januar 2019 hæves med 2,5 % svarende til ca. 187 kr. pr. måned pr. lejlighed før boligstøtte

    Sagsfremstilling

    Center for Pleje og Omsorg har i samarbejde med administrator, Dansk Almennyttigt Boligselskab (DAB), udarbejdet budgetforslag for ældreboligerne i Højstruphave for 2019.

     

    Det samlede budget består af

    • budgettet for boligdelen (lejernes andel af de samlede udgifter)
    • en 10-årig vedligeholdelsesplan, der fastlægger, hvor meget der som minimum skal henlægges (spares op) årligt
    • budgettet for servicearealerne (kommunens andel af de samlede udgifter baseret på servicearealets andel af husets samlede areal)

    Huslejen bliver fastsat i henhold til den almene lejelov på en sådan måde, at indtægter fra husleje m.v. dækker husets driftsudgifter – det såkaldte balancelejeprincip.

     

    Budgettet for 2019 er fastlagt med udgangspunkt i udgiftsniveauet for 2017 og ud fra en konkret vurdering af de forventede udgifter. Den forventede generelle prisstigning samt behov for øgede henlæggelser medfører samlet set et behov for en huslejestigning på 2,5 % svarende til ca. 187 kr. pr. måned pr. beboer før boligstøtte.

     

    Huslejen vil for 2019 udgøre ca. 7.655 kr. pr. måned pr. bolig før boligstøtte.

     

    Center for Pleje og Omsorg vurderer, at det foreslåede budget sikrer en forsvarlig drift af Højstruphave og anbefaler derfor en forhøjelse af huslejen fra 1. januar 2019.

     

    Bruger- og pårørenderådet på Højstruphave er orienteret om budgettet for 2019 og den kommende huslejestigning.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Sammenhæng til kommuneplanstrategi

    Ingen bemærkninger.

    Kommunikation

    DAB orienterer både Udbetaling Danmark og borgerne i Højstruphave om de nye huslejepriser.

    Retsgrundlag

    Almenboligloven.

    Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 25-09-2018

    Godkendt.

  • Punkt 5 Husleje i Pilehavehus 2019

    Beslutningstema

    Fastsættelse af husleje for 2019 i Pilehavehus.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Social- og Sundhedsudvalget.

     

    Center for Pleje og Omsorg indstiller,

    • at huslejen i Pilehavehus i henhold til medsendte budget fra 1. januar 2019 bliver hævet med 2,5 % svarende til ca. 196 kr. pr. måned pr. lejlighed før boligstøtte

    Sagsfremstilling

    Center for Pleje og Omsorg har i samarbejde med administrator, Dansk Almennyttigt Boligselskab (DAB), udarbejdet budgetforslag for ældreboligerne i Pilehavehus for 2019.

     

    Det samlede budget består af:

    • budgettet for boligdelen (lejernes andel af de samlede udgifter)
    • budgettet for servicearealerne (kommunens andel af de samlede udgifter baseret på servicearealets andel af husets samlede areal)
    • en 10-årig vedligeholdelsesplan, der fastlægger, hvor meget der som minimum skal henlægges (spares op) årligt. I vedligeholdelsesplanen er indarbejdet udskiftning af tag over en årrække

    Huslejen bliver fastsat i henhold til den almene lejelov på en sådan måde, at indtægter fra husleje m.v. dækker husets driftsudgifter – det såkaldte balancelejeprincip.

     

    Budgettet for 2019 er fastlagt med udgangspunkt i udgiftsniveauet for 2017 og ud fra en konkret vurdering af de forventede udgifter. Den forventede generelle prisstigning samt behov for øgede henlæggelser til vedligeholdelse medfører samlet set et behov for en huslejestigning på 2,5 % svarende til ca. 196 kr. pr. måned pr. beboer før boligstøtte.

     

    Huslejen vil for 2019 udgøre ca. 7.990 kr. pr. måned pr. bolig før boligstøtte.

     

    Center for Pleje og Omsorg vurderer, at det foreslåede budget sikrer en forsvarlig drift af Pilehavehus og anbefaler derfor en forhøjelse af huslejen fra 1. januar 2019.

     

    Beboerforeningen på Pilehavehus er orienteret om budgettet for 2019 og den kommende huslejestigning.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Sammenhæng til kommuneplanstrategi

    Ingen bemærkninger.

    Kommunikation

    DAB orienterer både Udbetaling Danmark og borgerne i Pilehavehus om de nye huslejepriser.

    Retsgrundlag

    Almenboligloven.

    Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 25-09-2018

    Godkendt.

  • Punkt 6 Resultat af tilfredshedsundersøgelsen i hjemmeplejen 2018

    Beslutningstema

    Orientering om resultat af tilfredshedsundersøgelsen 2018 blandt modtagere af praktisk hjælp og personlig pleje i Vallensbæk Kommune.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Social- og Sundhedsudvalget.

     

    Center for Pleje og Omsorg indstiller,

    • at orienteringen om undersøgelsen bliver taget til efterretning

    • at den foreslåede handleplan som opfølgning på tilfredshedsundersøgelsen bliver godkendt

    Sagsfremstilling

    Vallensbæk Kommune har i samarbejde med Megafon gennemført en tilfredshedsundersøgelse i perioden fra 15. maj til 24. juli 2018 for Vallensbæk Kommune, for at afdække tilfredsheden blandt brugerne af praktisk hjælp og personlig pleje, der bliver leveret af hjemmeplejen og de private leverandører.

     

    Vallensbæk Ældreråd og formand for Social- og Sundhedsudvalget har, med udgangspunkt i spørgeskema fra KL og i samarbejde med Center for Pleje og Omsorg, udarbejdet nyt spørgeskema til brugertilfredshedsundersøgelsen. Spørgeskemaet blev godkendt på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 3. april 2018.

     

    Fordelene ved at anvende KL’s spørgeskema er, at der er tale om et afprøvet spørgeskema, som bliver brugt af en række kommuner og i de landsdækkende undersøgelser. Det gør det muligt at sammenligne Vallensbæk Kommunes brugertilfredshed i hjemmeplejen med den landsdækkende tilfredshedsundersøgelse.

     

    Da spørgsmålene og svarkategorierne i KL’s spørgeskema er forskellige fra det spørgeskema der tidligere har været benyttet i Vallensbæk Kommune er det til gengæld ikke muligt at sammenligne tilfredsheden tilbage i tiden.

     

    Resultater fra undersøgelsen

    Undersøgelsen viser, at der overordnet set er en lavere tilfredshed med den leverede hjemmepleje i Vallensbæk Kommune sammenlignet med tilfredsheden i hele landet. Dette skyldes dog ikke en høj utilfredshed i Vallensbæk Kommune, men snarere, at en større gruppe af borgere end på landsplan svarer neutralt, nemlig at de både er tilfredse og utilfredse sammenlignet med landsgennemsnittet.

     

    Det er særligt rengøring, hvor tilfredsheden er lav sammenlignet med landsgennemsnittet, hvorimod tilfredsheden med den personlige pleje er relativt højere, men dog fortsat under landsgennemsnittet.

     

    En relativt stor andel af besvarelserne kommenterer brugen af vikarer og skiftende hjælpere. Borgerne efterspørger generelt, at der kommer faste hjælpere og større kontinuitet blandt de medarbejdere, der kommer i borgernes hjem.

     

    Tilfredshedsundersøgelsen er udført af Megafon ved hjælp af spørgeskemaer. Der er udsendt 331 spørgeskemaer og 207 spørgeskemaer udgør datagrundlaget – dvs. der er en svarprocent på 63 %. Megafon vurderer at en svarprocent på 63 % er højt for en undersøgelse af denne art. Resultaterne af undersøgelsen er vedlagt som bilag til sagen (bilag 1).

     

    Nedenfor fremgår de væsentligste resultater fra rapporten:

     

    Den samlede tilfredshed med den hjemmepleje borgerne modtager

    186 borgere har svaret på spørgsmålet: ”Hvad synes du samlet set om den hjemmepleje/-hjælp du modtager?”. Ud af de 186 borgere har 55 % (102) svaret, at de er tilfredse eller meget tilfredse med den hjemmehjælp, de modtager. 39 % (73) svarer, at de er både tilfredse og utilfredse, mens 6 % (11) svarer, at de er utilfredse eller meget utilfredse.

     

    Det samlede tilfredshedstal for Vallensbæk Kommunes hjemmepleje ligger på 3,62 mens det på landsplan ligger på 4,1.

     

    Tilfredshedstallene er et gennemsnit af respondenternes besvarelser. Hver borgers besvarelse omdefineres til en værdi fra 1 til 5 som vist i tabellen nedenfor.

     

    Besvarelse

    Meget tilfreds

    Tilfreds

    Både tilfreds og utilfreds

    Utilfreds

    Meget utilfreds

    Værdi

    5

    4

    3

    2

    1

     

     

    Tilfredsheden med den personlige pleje

    52 borgere har svaret på spørgsmålet: ”Hvad synes du, om den hjælp du får til personlig pleje?”. Af de 52 borgere, der har svaret har 73 % (38) svaret, at de er tilfredse eller meget tilfredse med den personlige pleje, og kun 8 % (4) har svaret, at de er utilfredse. Ingen borgere har svaret, at de er meget utilfredse.

    Der er en neutral gruppe på 19 % (10) af borgerne, der har valgt at svare ”både og” til spørgsmålet.

     

    Det samlede tilfredshedstal for den personlige pleje i Vallensbæk Kommune ligger på 3,85 mens det på landsplan ligger på 4,2.

     

    Med henblik på at øge den generelle tilfredshed med kommunens hjemmehjælp, vil Center for Pleje og Omsorg arrangere kurser med fokus på god og professionel service. Center for Pleje og Omsorg forventer det vil øge tilfredsheden med den personlig pleje.

     

    Tilfredsheden med den praktiske hjælp til rengøring

    163 borgere har svaret på spørgsmålet: ”Hvad synes du om den hjælp du får til rengøring?”. Af de 163 borgere har 44 % (72) svaret, at de er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp til rengøring, de modtager. 15 % (24) er utilfredse eller meget utilfredse.

    Endelig er der i forhold til den praktiske hjælp til rengøring en neutral gruppe borgere – 41 % (67) - der svarer ”både og” til spørgsmålet. 

     

    Det samlede tilfredshedstal for den praktiske hjælp i Vallensbæk Kommune ligger på 3,39, mens det på landsplan ligger på 3,8.

     

    Med henblik på at øge tilfredsheden med rengøring, vil Center for Pleje og Omsorg etablere et korps i hjemmeplejen med medarbejdere der specialiserer sig i rengøringsopgaven. Det kan sikre kontinuitet i de hjælpere der kommer i borgernes hjem, og det vil være muligt at sætte målrettede initiativer i værk denne medarbejdergruppe med henblik på at levere en højere rengøringskvalitet.

     

    Tilfredsheden med madservice

    Der er en relativt høj tilfredshed med den mad, der bliver leveret i Vallensbæk Kommune. 41 borgere har svaret på spørgsmålet: ”Hvad synes du om maden du får leveret?”. Heraf har 68 % (28) svaret god eller meget god. 15 % (6) har svaret neutralt og angivet, at maden er hverken god eller dårlig. 17 % (7) er utilfredse eller meget utilfredse.

     

    Det samlede tilfredshedstal for Vallensbæk Kommunes madservice ligger på 3,78, mens det på landsplan ligger på 3,9.

     

    Med henblik på at øge tilfredsheden med madservice, vil Center for Pleje og Omsorg arrangere sidemandsoplæring – hvor kommunens ernæringsassistenter oplærer hjemmehjælperne i god tilberedning og anretning af mad.

     

    Tilfredsheden med hjælpen til tøjvask

    50 borgere har svaret på spørgsmålet: ”Hvad synes du om den hjælp du får til tøjvask?”.

    Af de 50 borgere har 62 % (31) svaret, at de er tilfredse eller meget tilfredse. 24 % (12) har svaret neutralt og angiver, at de er hverken tilfredse eller utilfredse med deres hjælp til tøjvask.

    14 % (7) angiver, at de er utilfredse eller meget utilfredse med hjælpen til tøjvask.

     

    Det samlede tilfredshedstal for hjælpen til tøjvask i Vallensbæk Kommune ligger på 3,64, mens det på landsplan ligger på 4,1.

     

    Center for Pleje og Omsorg vil undersøge muligheden for at udbyde tøjvask for at øge tilfredsheden med tøjvasken. Der vil komme en særskilt sag om mulighederne for hjælp til tøjvask.

     

    Tilfredsheden med hjælperne

    168 borgere har svaret på spørgsmålet ”Er hjælperne omsorgsfulde over for dig?”. Af de 168 borgere har 70 % (118) svaret ja, 25 % (42) ”både og” og 5 % (8) svarer nej.

     

    På landsplan svarer 89 % ja til at hjælperne er omsorgsfulde, mens det i Vallensbæk er 70 %, der svarer ja.

     

    171 borgere har svaret på spørgsmålet ”Udviser hjælperne respekt for dig?”. 74 % (127) svarer ja, 23 % (39) svarer ”både og” og 4 % (7) svarer ”nej”.

     

    På landsplan svarer 92 % ja til, at hjælperne er respektfulde, mens det i Vallensbæk er 74 % der svarer ja.

     

    Med henblik på at øge den generelle tilfredshed med kommunens hjemmehjælp, vil Center for Pleje og Omsorg arrangere kurser med fokus på god og professionel service. Center for Pleje og Omsorg forventer det vil øge tilfredsheden med hjemmeplejens hjælpere.

     

    Handleplan: Tiltag på baggrund af undersøgelsen

    Nedenfor fremgår en opsummering og konkretisering af de tiltag Center for Pleje og Omsorg ønsker at iværksætte med henblik på at opnå en større tilfredshed med hjemmeplejen.

     

    Center for Pleje og Omsorg vil arbejde på at reducere antallet af medarbejdere, som den enkelte borger møder. Flere borgere får besøg flere gange i løbet af døgnet, og det er derfor ikke muligt at garantere én fast person.

     

    Center for Pleje og Omsorg vil særligt fokusere på at flytte opgaven med praktisk hjælp/rengøring, så den bliver placeret hos færre medarbejdere, der så har det som deres primære opgave. Det skyldes, at det ofte er rengøringsydelserne, der bliver leveret af skiftende medarbejdere. Ved at etablere et korps af medarbejdere der udelukkende beskæftiger sig med rengøring, vil det være muligt at tildele borgerne en fast hjælper på rengøringsydelsen.

    I den forbindelse vil det også være muligt at sætte målrettede initiativer i værk for medarbejderne i rengøringskorpset med henblik på at levere en højere kvalitet i rengøringsydelsen, der hvor tilfredsheden er lav.

     

    Center for Pleje og Omsorg vil endvidere arbejde på at udbyde tøjvaskydelsen med henblik på at sikre en ensartet høj kvalitet for alle borgere og dermed en større tilfredshed med tøjvasken. Der findes flere store, professionelle leverandører af tøjvask, der vil kunne levere ydelsen med høj kvalitet og god service for borgerne.

     

    Med henblik på at sikre en større tilfredshed med maden vil der blive arrangeret sidemandsoplæring – hvor kommunens ernæringsassistenter oplærer hjemmehjælperne i god tilberedning og anretning af mad.

     

    Endelig vil Center for Pleje og Omsorg arbejde med at styrke den generelle tilfredshed med hjemmeplejen, ved at øge fokus på professionel service. Der vil blive gennemført kurser for medarbejderne i god service og der vil blive iværksat et nyt koncept for tilsyn, fx kontrol af rengøringskvaliteten i borgernes hjem. Det nye koncept vil blive fremlagt sammen med de nye kvalitetsstandarder for 2019.

     

    Center for Pleje og Omsorg vil desuden iværksætte en kvalitativ analyse, der kan afdække årsagerne til, at en stor gruppe borgere har svaret ”både tilfredse og utilfredse” med deres hjemmehjælp – med henblik på at sikre at ovenstående initiativer er de rette i forhold til at øge tilfredsheden med hjemmeplejen i Vallensbæk Kommune.

     

    Center for Pleje og Omsorg vil udarbejde en orienteringssag til Social- og Sundhedsudvalget om de iværksatte tiltag medio 2019.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Initiativerne der bliver sat i gang kan afholdes inden for det eksisterende budget.

    Sammenhæng til kommuneplanstrategi

    Tilfredshedsundersøgelsen relaterer sig til delvisionen ”Dynamisk arbejdsliv og fleksibel service af høj kvalitet” og herunder ”Vallensbæks service er fleksibel, proaktiv og tager udgangspunkt i borgernes behov, ikke kommunens”.

    Kommunikation

    Vallensbæk Ældreråd og de relevante MED-udvalg bliver orienteret om tilfredshedsundersøgelsen og de afledte initiativer.

    Retsgrundlag

    Lov om social service.

    Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 25-09-2018

    Dot 1 blev taget til efterretning

    Dot 2 godkendt.

  • Punkt 7 Nyt tilsyn med den social- og plejefaglige indsats på ældreområdet

    Beslutningstema

    Orientering om nyt socialt og plejefagligt tilsyn på ældreområdet, som er indført per 1. juli 2018 vedrørende servicelovens §§ 83-87. Det er en fireårig forsøgsordning, og tilsynet bliver udført af Styrelsen for Patientsikkerhed.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Social- og Sundhedsudvalget.

     

    Center for Pleje og Omsorg indstiller,

    • at orienteringen bliver taget til efterretning

    Sagsfremstilling

    Styrelsen for Patientsikkerhed begyndte pr. 1. juli 2018 et nyt tilsyn – det social- og plejefaglige tilsyn. Tilsynet er en fireårig forsøgsordning, der udspringer af SATS-puljeaftalen for 2018-21.

     

    Indhold i tilsynet

    Tilsynet bliver udført af Styrelsen for Patientsikkerhed og er et uvildigt tilsyn, der skal bidrage til læring og udvikling af de social- og plejefaglige indsatser på ældreområdet efter servicelovens §§ 83-87, som handler om:

    • Personlig pleje og praktisk hjælp og madservice
    • Rehabiliteringsforløb
    • Aflastning og afløsning og midlertidige ophold
    • Socialpædagogisk bistand
    • Genoptræning og vedligeholdelsestræning

    Der er fastlagt seks temaer, som er rettesnor for udarbejdelsen af målepunkterne:

    • Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder værdig død
    • Trivsel og relationer
    • Målgruppe og metoder
    • Organisation, ledelse og kompetencer
    • Procedurer og dokumentation
    • Aktiviteter og rehabilitering

    Udvælgelse af enheder til tilsyn

    Styrelsen fører årligt tilsyn med 10 procent af alle relevante enheder i ældreområdet. Styrelsen udvælger enhederne på baggrund af en risikovurdering og stikprøver.

     

    Samspil mellem læring og kontrol

    Der er tale om et tilsyn med fokus på dialog og læring. Selvom tilsynet er en kontrol med den fornødne kvalitet ud fra målepunkterne, skal målepunkterne også bidrage til læring. De enheder, som ikke får tilsynsbesøg, skal dermed også kunne bruge målepunkterne som ramme for læring og kvalitetsudvikling.

     

    Sammenhæng med andre tilsyn

    Tilsynet erstatter hverken det nuværende kommunale tilsyn på ældreområdet eller Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn på sundhedsområdet. Det social- og plejefaglige tilsyn på ældreområdet er et supplement til de eksisterende tilsyn, der bevares uændret. Der er tale om organisatoriske tilsyn, dvs. tilsyn med plejeenheder og ikke med den enkelte medarbejder.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Sagen har ikke økonomiske eller personalemæssige konsekvenser.

    Sammenhæng til kommuneplanstrategi

    Ingen bemærkninger.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Retsgrundlag

    Lov om social service §§ 150 og 157 samt lov om socialtilsyn § 4.

    Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 25-09-2018

    Blev taget til efterretning.

  • Punkt 8 Sundhedsprofil 2017 - Kronisk sygdom

    Beslutningstema

    Orientering om Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2017 – Kronisk sygdom.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Social- og Sundhedsudvalget.

     

    Center for Sundhed, Kultur og Fritid indstiller,

    • at orienteringen bliver taget til efterretning

    Centerchef Annette Hein-Sørensen fra Center for Sundhed, Kultur og Fritid præsenterer Sundhedsprofil 2017 - Kronisk sygdom.

    Sagsfremstilling

    Centeret vil efterfølgende fremlægge sager for udvalget, hvor man vil komme med anbefalinger til, hvordan der arbejdes videre med de sundhedsmæssige udfordringer, der er beskrevet i Sundhedsprofilen 2017 - Kronisk sygdom.   

     

    Hvert fjerde år udgiver Region Hovedstaden en sundhedsprofil om kronisk sygdom. Sundhedsprofilen er baseret på oplysninger om sygdom og forbrug af sundhedsydelser fra nationale registre, kombineret med spørgeskemaoplysninger om sundhedsadfærd og borgernes selvoplevede helbred.

     

    I sundhedsprofilen præsenteres resultater for 15 kroniske sygdomme samt multisygdom (borgere med tre eller flere kroniske sygdomme) for perioden 2007 til 2016. For hver sygdom vises resultater for forekomst og nye sygdomstilfælde i løbet af det seneste år.

     

    Hver kronisk sygdom bliver beskrevet i et kapitel for sig. Det vil sige, at borgere, som

    eksempelvis både har diabetes og KOL, vil indgå i resultaterne både for diabetes og for KOL. Derudover er der et kapitel om multisygdom omhandlende borgere med tre eller flere kroniske sygdomme samt et kapitel om social ulighed. Resultaterne bliver præsenteret på regionsniveau.

     

    I hvert sygdomskapitel opgøres forekomst og nye tilfælde af den pågældende sygdom i forhold til en række sociodemografiske faktorer herunder køn, alder, uddannelse, erhvervstilknytning, samlivsstatus, etnisk baggrund samt i forhold til de fire geografiske planlægningsområder i Region Hovedstaden (nord, midt, byen og syd) samt Bornholm.

     

    Vallensbæk Kommune er en del af planlægningsområde syd sammen med kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby samt de københavnske bydele Amager Vest, Amager Øst, Valby og Vesterbro/Kongens Enghave.

     

    Sundhedsprofilen giver et billede af borgernes aktuelle sundhedstilstand, og kan derfor bruges i den strategiske planlægning af arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme i Vallensbæk Kommune.

    Der er udarbejdet et faktaark med tal i perioden 2010 til 2017 for Vallensbæk Kommune. I Vallensbæk Kommune har følgende andele af borgere i alderen 16 år og der over en kronisk sygdom:

    • 2,5 % (2,3 % i Region Hovedstaden) har tre eller flere kroniske sygdomme – multisygdom (i definitionen af multisygdom indgår ikke slidgigt, rygsygdom, allergi og hyppig hovedpine eller migræne). 
    • 6,0 % (5,0 % i Region Hovedstaden) har diabetes (sukkersyge).
    • 4,4 % (4,1 % i Region Hovedstaden) har en hjertesygdom (blodprop i hjertet, hjertekrampe og hjertesvigt).
    • 2,5 % (2,0 % i Region Hovedstaden) har apopleksi (hjerneskade som følge af blodprop i hjernen og blødning i hjernevævet).
    • 4,6 % (4,9 % i Region Hovedstaden) har KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom).
    • 5,0 % (4,9 % i Region Hovedstaden) har astma (kronisk betændelse i lungerne).
    • 3,7 % (3,3 % i Region Hovedstaden) har kræft.
    • 2,6 % (2,4 % i Region Hovedstaden) har en inflammatorisk ledsygdom (leddegigt, psoriasisgigt og urinsyregigt).
    • 2,6 % (2,7 % i Region Hovedstaden) har knogleskørhed (knoglesygdom, hvor knoglemassen er nedsat og knoglernes struktur forringet således, at knoglerne bliver ”porøse”, og risikoen for brud forøges).
    • 4,5 % (4,7 % i Region Hovedstaden) har en langvarig depression.
    • 2,2 % (2,9 % i Region Hovedstaden) har en svær psykisk lidelse (skizofreni, bipolar sindslidelse og psykoser).
    • 17,9 % (17,7 % i Region Hovedstaden) har slidgigt.
    • 12,0 % (11,5 % i Region Hovedstaden) har en rygsygdom (diskusprolaps, hold i ryggen, myoser, skæv ryg, slidgigt i ryggen mm.).
    • 28,4 % (29,2 % i Region Hovedstaden) har allergi.
    • 17,7 % (16,3 % i Region Hovedstaden) har hyppig hovedpine eller migræne.

    Ud over dette er 2,4 % (3,6 % i Region Hovedstaden) i alderen 65 år og derover demente.

    Inden for hovedparten af ovenstående diagnoser er andelen af borgere steget en smule fra 2013 til 2017. Kun andelen af borgere med astma, inflammatorisk ledsygdom og langvarig depression er faldet siden 2013, mens andelen af borgere med apopleksi er uændret.

    Om de kronisk syge borgere viser profilen generelt følgende tendenser:

    1. Antallet er stigende
    2. Der er øget forekomst blandt lavt uddannede og 65+ årige
    3. Forbruget af sundhedsydelser til gruppen er større end til borgere uden kronisk sygdom
    4. De lever mere usundt og har et generelt dårligere helbred
    5. De vil gerne ændre adfærd

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Sammenhæng til kommuneplanstrategi

    Sagen understøtter visionen om et sundt liv er et godt liv (delvision 3) og temaet om Sundhed gennem forebyggelse – en tidlig og rettidig indsats (tema 4).

    Kommunikation

    Resultaterne fra Sundhedsprofilen bliver formidlet via kommunens hjemmeside og Vallensbæk NU.

    Retsgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 25-09-2018

    Blev taget til efterretning.

  • Punkt 9 Sundhedsaftalen 2019-2023

    Beslutningstema

    Orientering om Sundhedsaftalen 2019-2023.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Social- og Sundhedsudvalget.

     

    Center for Sundhed, Kultur og Fritid indstiller,

    • at orienteringen bliver taget til efterretning

     

    Centerchef Annette Hein-Sørensen fra Center for Sundhed, Kultur og Fritid orienterer om arbejdet med Sundhedsaftalen 2019-2023.

    Sagsfremstilling

    Hvert fjerde år skal der indgås sundhedsaftaler mellem Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i de kommuner, som ligger i Region Hovedstaden. Regionsrådet og alle kommunalbestyrelser i regionen skal godkende sundhedsaftalen.

     

    Sundhedsaftalerne skal bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatserne i de patientforløb, der går på tværs af regionernes sygehuse, kommuner og almen praksis. Formålet er, at borgere og patienter modtager en sammenhængende indsats af høj kvalitet uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, de har behov for. Kravet til regioner og kommuner om at udarbejde sundhedsaftaler blev indført med sundhedsloven fra 2007.

     

    Udarbejdelsen af sundhedsaftalen bliver varetaget af sundhedskoordinationsudvalget i hver region. Sundhedskoordinationsudvalget består af repræsentanter udpeget af Regionsrådet, Kommunekontaktrådet (KKR) i regionen samt Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i regionen.

     

    Sundhedsstyrelsen skal godkende sundhedsaftalerne. Sundhedsstyrelsens godkendelse beror på, at sundhedsaftalerne lever op til kravene i vejledningen om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. Varigheden af sundhedsaftalen er i udgangspunktet fire år.

     

    Senest den 1. juli 2019 skal der være indgået en ny sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Hovedstaden for perioden 2019-2023.

     

    I Sundhedsaftalen skal der opstilles forpligtende målsætninger for udviklingen af sundhedsområdet. Målsætningerne skal fastlægges med udgangspunkt i otte nationale mål for sundhedsvæsenet:

    1. Bedre sammenhængende patientforløb
    2. Styrket indsats for kronikere og ældre patienter
    3. Forbedret overlevelse og patientsikkerhed
    4. Behandling af høj kvalitet
    5. Hurtig udredning og behandling
    6. Øget patientinddragelse
    7. Flere sunde leveår
    8. Mere effektivt sundhedsvæsen

    Med den nye sundhedsaftale ønsker Sundhedskoordinationsudvalget i Region Hovedstaden at lave en mere enkel sundhedsaftale.

     

    Sundhedsaftalen skal have færre indsatser end tidligere aftaler, og i stedet flere dynamiske mål, der øger muligheden for, at sundhedsaftalen i de fire år kan følge sundhedssystemets forandringer.

     

    Sundhedskoordinationsudvalgets procesplan for udarbejdelsen af sundhedsaftalen ser ud som følgende:

     

    Juli-september 2018

    5. oktober 2018

    Oktober-november 2018

    19. december 2018

    1.aftale udkast udarbejdes

    Sundheds-koordinations-udvalget drøfter første aftaleudkast

    Dialogmøde politikere/udvalgsformænd, fagpersoner, patientforeninger, brugerrep. mv.

    Sundheds-koordinations-udvalget godkender aftaleudkast

     

    Januar-marts 2019

    Marts-april 2019

    April 2019

    Maj-juni 2019

    Høringsperiode

    Aftaleudkast tilrettes efter høringssvar

    Sundheds-koordinations-udvalget godkender aftale

    Godkendelse i Regionsråd og kommunalbestyrelser

     

    Den godkendte sundhedsaftale bliver sendt til Sundhedsstyrelsen den 1. juli 2019.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Sammenhæng til kommuneplanstrategi

    Sagen understøtter visionen om et sundt liv er et godt liv (delvision 3) og temaet om Sundhed gennem forebyggelse – en tidlig og rettidig indsats (tema 4).

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Retsgrundlag

    Sundhedsloven.

    Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 25-09-2018

    Blev taget til efterretning.

  • Punkt 10 Rammeaftale 2019-2020 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet

    Beslutningstema

    Rammeaftale 2019 - 2020 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet bliver fremlagt til godkendelse.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Kulturudvalget.


    Center for Voksne og Velfærd, Ishøj Kommune, indstiller,

    • at rammeaftalen for 2019-2020 og de fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisning bliver godkendt

    Sagsfremstilling

    Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af en toårig rammeaftale.

     

    Rammeaftalen for 2019-2020 bliver fremlagt til godkendelse.

     

    KKR Hovedstaden har på deres møde den 10. september 2018 anbefalet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Rammeaftale 2019-2020.

     

    Rammeaftalen skal ifølge lovgivningen være fastsat senest den 15. oktober 2018 og skal derfor om muligt være behandlet i kommunerne og regionen senest d. 12. oktober.

     

    Rammeaftale 2019-2020 tager udgangspunkt i de fælles mål som kommunerne og Region Hovedstaden har udarbejdet. De fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområde fremgår nedenfor:

    • Vi vil styrke kommunernes forudsætninger for at give børn, unge og voksne med højt specialiserede behov adgang til de nødvendige højt specialiserede tilbud og kompetencer

    • Vi vil forpligte hinanden på at samarbejde, både fagligt og økonomisk, om de tværgående højt specialiserede tilbud i hovedstadsregionen

    • Vi vil arbejde målrettet med, at alle højt specialiserede tilbud har et fast fokus på at anvende og udvikle ”bedste praksis” med henblik på effektive indsatsforløb baseret på høj faglighed og størst mulig omkostningseffektivitet

    Fokusområdet i rammeaftalen vil være, om hovedstadsregionen har en relevant og aktuel tilbudsvifte, som lever op til kommunernes behov på det specialiserede social- og specialundervisningsområde.

     

    Rammeaftalen for 2019-2020 indeholder en styringsaftale og en udviklingsstrategi for det tværgående specialiserede social- og undervisningsområde.

     

    Styringsaftalen 2019-2020 omfatter:

    • En aftale om udviklingen i udgifter per dag i de takstbelagte tilbud
       
    • Aftaler, takstmodel og procedurer, som skal understøtte samarbejde og dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om de konkrete forløb ved køb og salg af pladser

    Udviklingsstrategien 2019 -2020 sigter imod:

    • At sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene i hovedstadsregionen, så alle driftsherrer til stadighed er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet også til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer

    • At skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet og behov for pladser

    • At sikre koordination og udvikling af nye tilbud særligt til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer, så ekspertise og ressourcer på særlige områder bliver anvendt hensigtsmæssigt

    Rammeaftale for 2019-2020 er vedlagt sagen. Der er en række bilag til rammeaftalen. Alle bilag kan findes på hjemmesiden www.rammeaftale-h.dk.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Sammenhæng til kommuneplanstrategi

    Ingen bemærkninger.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Retsgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Beslutning Børne- og Kulturudvalget den 26-09-2018

    .

    Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 25-09-2018

    Godkendt.

  • Punkt 11 Revision af styrelsesvedtægt for Brugerbestyrelsen i Seniorhuset Korsagergård

    Beslutningstema

    Goodkendelse af revideret version af styrelsesvedtægten for brugerbestyrelsen i Seniorhuset Korsagergård.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Sundhed, Kultur og Fritid indstiller,

    • at den reviderede styrelsesvedtægt for brugerbestyrelsen i Seniorhuset Korsagergård bliver godkendt

    Sagsfremstilling

    På baggrund af en temadag med brugerbestyrelsen for Seniorhuset Korsagergård er der udarbejdet et forslag til en revision af styrelsesvedtægten for brugerbestyrelsen. Den seneste vedtægt er godkendt af Kommunalbestyrelsen på deres møde den 6. januar 2010.

     

    Forslaget til den reviderede styrelsesvedtægt blev godkendt af brugerbestyrelsen på deres møde den 30. august 2018 og skal nu endeligt godkendes af Kommunalbestyrelsen.

     

    Der er tale om præciseringer med henblik på at skabe klarhed i forbindelse med brugerbestyrelsens arbejde og funktion. Ud over dette er valghandlingen blevet beskrevet mere detaljeret, og der er tilføjet en ny paragraf (§ 9) vedr. vedtægtsændringer. Der er ikke ændret på de værdier, der er tanken bag brugerbestyrelsens arbejde.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Sammenhæng til kommuneplanstrategi

    Sagen understøtter visionen om vilje til ildsjæle (delvision 4) og temaet om bedre rammer og dialog, så alle kan bidrage til kommunens udvikling (tema 8).

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Retsgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 25-09-2018

    Anbefales.

  • Punkt 12 Status på analysen på genoptræningsområdet og fremtidig styringsmodel

    Beslutningstema

    Status på analysen af genoptræningsområdet og forslag til ny styringsmodel og træningspakker.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Social- og Sundhedsudvalget.

     

    Center for Voksne og Velfærd, Ishøj Kommune, indstiller,

    • at det bliver godkendt, at arbejdet med træningsområdet fortsætter ud fra en styringsmodel med træningspakker, og at der udvikles en afregnings- og økonomimodel i forlængelse heraf

    • at det bliver godkendt, at analysen af hjælpemiddelområdet bliver sat i gang, når arbejdet med genoptræningsområdet er færdigt

    • at det bliver godkendt, at de to arbejdsgrupper samles til én arbejdsgruppe for at sikre koordinering

    Sagsfremstilling

    På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 12. marts 2018 blev BDO"s analyse af trænings- og hjælpemiddelområdet fremlagt. Som opfølgning på analysen blev det besluttet at nedsætte to arbejdsgrupper; en der arbejder med struktur og indhold, og en der arbejder med økonomi.

     

    De to arbejdsgrupper arbejder ud fra følgende:

     

    Arbejdsgruppe 1 skal udarbejde:

    • forslag til nye kvalitetsstandarder, som skal være transparente og sikre ensartethed
    • alternative kapacitetsmuligheder som fx. lokaler og udvidet åbningstid

    Arbejdsgruppe 2 skal udarbejde:

    • forslag til nyt afregningsgrundlag for både trænings- og hjælpemiddelområderne, herunder fordelingsnøgle, overhead, forrentning og afskrivning
    • forslag til en rammestyringsmodel for træningsområdet
    • en prognose for de skønnede fremtidige behov på træningsområdet
    • reviderede aktivitetstal på hjælpemiddelområdet

    Gruppernes samlede arbejde skal resultere i:

    • at kommunerne kan vurdere hensigtsmæssigheden og kvaliteten af den nuværende drift, herunder det leverede serviceniveau på områderne
    • at kommunerne får øget indsigt i aktivitetsudviklingen på områderne
    • at kommunerne får øget indsigt i, og fælles forståelse for, de nuværende budget- og afregningsmodeller for områderne og de indbyggede incitamenter heri i forhold til serviceniveau og leverancer
    • at kommunerne har et overblik over umiddelbare potentialer og et kvalificeret grundlag for eventuelt at iværksætte mere dybdegående analyser af effektiviserings- og ressourceoptimering på relevante udviklingsområder

    Forslag til ny styringsmodel, træningspakker og kvalitetsstandarder

    Administrationen ønsker, at udvalgene træffer en principbeslutning i forhold til at arbejde videre med en ny model for visitation til træning. I den nye model bliver borgerne visiteret til pakkeforløb på baggrund af deres diagnose og/eller træningsbehov. Ved at definere forskellige træningspakker øges gennemsigtighed og enkelthed.

     

    Tidligere fandtes der ikke standardiserede pakkeforløb, og borgerne blev individuelt visiteret til genoptræningsforløb ud fra behov.

     

    I forbindelse med udarbejdelse af træningspakker har arbejdsgruppen også revurderet genoptræningsforløbenes tid i både minutter og antal træningsgange. Denne vurdering har resulteret i et forslag om, at nogle tilbud reduceres i træningstid fra 60 til 45 minutter. Det drejer sig blandt andet om KOL- og skulderhold. Den faglige vurdering er foretaget af terapeuterne i arbejdsgruppen. Denne justering vil øge kapaciteten i begge træningscentre, og dermed bidrage til at imødekomme og opfylde den øgede tilgang og det nye lovkrav.

     

    Med udgangspunkt i pakkemodellen og justering af minuttallet er der gennemført en beregning af udgiftsniveauet. Beregningen er baseret på historikken fra 2017, og denne beregning viser, at Ishøj og Vallensbæk kommuner i 2019 kan holde udgifterne på det eksisterende udgiftsniveau og dermed rumme den øgede efterspørgsel samt den demografiske udvikling. 

     

    Der er opstillet succeskriterier for træningsforløbene, som findes i det vedhæftede forslag til ydelseskatalog.
     

    Hvis udvalget godkender det igangværende arbejde, vil der blive udarbejdet et ydelseskatalog og kvalitetsstandarder til endelig godkendelse.

     

    I forbindelse med de faste budgetopfølgninger vil der blive fulgt op på den faktiske udvikling i antallet af genoptræningspakker/genoptræningstimer, så eventuelle udsving i forhold til budgetforudsætninger løbende bliver rapporteret i begge kommuner.

    Med baggrund i den nuværende proces foreslås det, at arbejdsgrupperne samles til én arbejdsgruppe for at sikre den videre koordinering i arbejdet.

     

    Analysen af hjælpemiddelområdet bliver sat i gang efter arbejdet med genoptræning er tilendebragt, dog sådan at den nye samlede arbejdsgruppe giver forslag til reviderede aktivitetstal på hjælpemiddelområdet ved afrapporteringen på genoptræningen.

     

    Til orientering er der igangsat en analyse omkring kørsel, hvor der berammes et møde i september eller oktober 2018 med repræsentanter fra begge kommuner og Center for Ejendomme fra Ishøj Kommune.

     

    Følgende bilag er vedlagt sagen:

    • udkast til Ydelseskatalog for genoptræning i Vallensbæk og Ishøj kommuner
    • udkast til ny kvalitetsstandard for genoptræning §140
    • estimeret udvikling i leveret tid i træningscenteret ved nedsættelse af hold-tid for visse diagnoser

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Sammenhæng til kommuneplanstrategi

    Ingen bemærkninger.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Retsgrundlag

    Sundhedslovens § 140

    Servicelovens § 86, stk. 1 og stk. 2.

    Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 25-09-2018

    Godkendt.

  • Punkt 13 Status på Projekt Bliv en vinder uden tobak

    Beslutningstema

    Orientering til Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Kulturudvalget om status på Projekt Bliv en vinder uden tobak.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Kulturudvalget.

     

    Center for Sundhed, Kultur og Fritid indstiller,

    • at orienteringen bliver taget til efterretning

    Sagsfremstilling

    Social- og Sundhedsudvalget besluttede på deres møde den 26. september 2017, at igangsætte projekt Bliv en vinder uden tobak i samarbejde med otte andre kommuner på Vestegnen og Sydamager. De deltagende kommuner er Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk.

     

    Målet med samarbejdet er en røgfri generation i 2030, hvor ingen børn og unge ryger eller bruger tobak. Projektet blev igangsat 1. januar 2018, og der fremlægges nu en status for de tre indsatsområder.

     

    Tobaksfri skoletid
    Tobaksfri skoletid betyder, at eleverne ikke må ryge eller bruge tobak i skoletiden, heller ikke, når de forlader skolens område. Tobaksfri skoletid har forebyggende effekt i forhold til, at færre unge begynder at ryge efter folkeskolen. De ni kommuner har et fælles mål om, at 20 folkeskoler har indført tobaksfri skoletid i 2020. Lige nu har 10 skoler indført tobaksfri skoletid, heraf tre i Vallensbæk, tre i Dragør, en i Brøndby og tre i Hvidovre. Der er i alt 47 folkeskoler til sammen i de ni kommuner. Alle folkeskolerne i Vallensbæk Kommune har således indført tobaksfri skoletid. Der er iværksat en rygestopindsats over for det mindre antal elever, der fortsat ryger. Vallensbæk Kommunes rygestopinstruktør samarbejder med skolerne om rekruttering til rygestop, dels gennem formidling af tilbud og ved opsøgende arbejde i skolefrikvarterer.

     

    Tobaksfri ungdomsuddannelse
    Der er et nationalt fokus på at understøtte uddannelsesinstitutioner i indførelse af tobaksfri skoletid. Et særligt fokus er de tekniske skoler, hvor 37 % af eleverne ryger dagligt. Bliv en vinder uden tobak samarbejder med de aktører, der har fået nationale midler til indsatser på ungdomsuddannelserne. Opgaven er at sikre og koordinere, at uddannelsesstederne i de ni kommuner så vidt muligt kommer med i og drager fordel af de nationale indsatser. Som det første er der sat gang i en indsats på TEC i Hvidovre og SOSU-skolen i Brøndby. Indsatserne sker i samarbejde med Lungeforeningen, 3F og Syddansk Universitet, som alle har fået midler fra Sundhedsstyrelsen. I 2019 udvides indsatsen til også at omfatte gymnasier.

     

    Tobaksfri fritid
    Foreningerne er vigtige for realiseringen af en tobaksfri fremtid. Børn og unge møder her vigtige rollemodeller og får venner for livet. Der arbejdes på at etablere dialog med foreningerne om, hvordan fritidsområdet kan understøtte arbejdet hen imod en tobaksfri fremtid. Målet er, at foreninger og andre fritidsområder i de ni kommuner formulerer gode leveregler for brug af tobak. Dette kan blandt andet ske gennem et samarbejde med Folkeoplysningsudvalget og eksterne aktører som DIF og DGI omkring konkrete aktiviteter.

     

    Kommende aktiviteter i projektet:

    • Folkeoplysningsudvalget i Hvidovre Kommune afholder temadrøftelse i september 2018 med henblik på at inddrage foreningerne i arbejdet med at realisere visionen om en røgfri generation i 2030
    • der er i efteråret 2018 aftalt møde med Forbrændingen – Vestegnens spillested -til en dialog om, hvordan spillestedet kan understøtte arbejdet med en røgfri fremtid
    • der afholdes debatarrangementer om røgfri fremtid på fem biblioteker i efteråret 2018. Formålet er at udbrede kendskabet til visionen om en tobaksfri fremtid. Målgruppen er forældre, unge og alle andre interesserede borgere. Der arbejdes på et oplæg til en kampagne i udsatte boligområder om beskyttelse af børn og unge mod tobaksforurenet luft
    • der afholdes en fælles konference for politikerne i de ni kommuner den 24. januar 2019. Formålet er at give en status på arbejdet og få en fælles debat om, hvordan kommunerne bedst kan understøtte arbejdet. Invitationen vil blive sendt til alle medlemmer i kommunalbestyrelserne i de ni kommuner

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Sammenhæng til kommuneplanstrategi

    Projektet understøtter temaet Sundhed gennem forebyggelse (tema 4).

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Retsgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Beslutning Børne- og Kulturudvalget den 26-09-2018

    .

    Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 25-09-2018

    Blev taget til efterretning.

  • Punkt 14 Meddelelser fra formanden

    Meddelelser

    • Valg til Ældrerådet
    • Nyt omsorgssystem
    • Babyrytmik – Sundhedsplejen og Musikskolen i fællesskab
    • Mentalt sundhedsprojekt
    • Frivillighed på skoleskemaet