You are here

Teknik- og Miljøudvalget - 02-04-2019

Dato: Tirsdag den 2. april 2019 Tid: Kl. 17:00
Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget
Sted: Mødelokale Skyen på Rådhuset
  • Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

    Beslutningstema

    Teknik- og Miljøudvalget skal godkende mødets dagsorden.

    Indstilling

    Udvalgsformanden indstiller til Teknik- og Miljøudvalget

    • at godkende dagsordenen

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 02-04-2019

    Godkendt.

  • Punkt 2 Udbud og bedømmelsesudvalg - Havneudvidelse, mole og badeanstalt

    Beslutningstema

    Havneudvidelse, mole og badeanstalt bliver udbudt i totalentreprise med forhandling. Det besluttede Kommunalbestyrelsen den 27. februar 2019. Der skal nu træffes beslutning om, hvem der skal sidde i bedømmelsesudvalgene for at vurdere tilbuddene fra entreprenørerne og udpege vinderprojekterne.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet på Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Projektenheden indstiller,

     

    • at de forslåede bedømmelsesudvalg bliver udnævnt til vurdering af tilbud og udpegning af vinderprojekter for henholdsvis havneudvidelse, og mole og badeanstalt

    Sagsfremstilling

    I februar 2019 blev principper for havneudvidelse, mole og badeanstalt godkendt som grundlag for udbud i totalentreprise med forhandling.

     

    Processen for udbud i totalentreprise er visualiseret i bilag 1 med markering af milepæle og en overordnet beskrivelse af arbejdet mellem milepælene.

     

    Ved totalentreprise med forhandling bliver et udvalg af entreprenører inviteret til at aflevere tilbud. Totalentreprenørerne skal råde over de fornødne ingeniør- og arkitektfærdigheder for at kunne løse opgaven.

     

    Havneudvidelse på den ene side og mole og badeanstalt på den anden side bliver udbudt som to parallelle udbud med opdelte tilbudslister. Hermed bliver det muligt at vælge et tilbud på havneudvidelse fra entreprenør A og tilbud på mole og badeanstalt fra entreprenør B. Forlænget adgang til molespids og etablering fyrtårn udbydes som option.

     

    Projekterne udbydes med en budgetramme, hvor kriterier som eksempelvis funktion, kvalitet, arkitektur og lignende skal identificere det mest fordelagtige tilbud. Da interessenterne er forskellige for henholdsvis havneudvidelse og for mole og badeanstalt, anbefaler Projektenheden, at der bliver nedsat to bedømmelsesudvalg.

     

    De anbefalede bedømmelsesudvalg oplistet nedenfor består af borgmester Henrik Rasmussen som formand, alle medlemmer af Teknik- og Miljøudvalget, hvoraf flere medlemmer også repræsenterer Børne- og Kulturudvalget, en repræsentant fra liste O, for at sikre bred politisk forankring, og relevante interessenter og rådgivere for bedømmelsesudvalget.

     

     

    Bedømmelsesudvalg - Havneudvidelse (tilbud A)

     

    Formand for bedømmelsesudvalget

    Henrik Rasmussen, Borgmester (C)

     

    Politiske repræsentanter

    Jan Høgskilde (C)

    Marianne Friis-Mikkelsen (C)

    Lene Holm Gamborg (C)

    Martin Nielson (A)

    Erdal Colak (A)

    Carina Kristensen Berth (O)

             

    Interessentrepræsentanter

    Søren Christiansen, havnebestyrelsen      

    Steen Hillebrecht, Vallensbæk Sejlklub

    Finn Rasmussen, Vallensbæk Bådklub

    Dan Sandager, Dansk Naturfredningsforening

             

    Rådgivere for bedømmelsesudvalget

    Anniken Kirsebom, bygherrerådgiver - emcon A/S

    Connie Graul, projektdirektør - Vallensbæk Kommune

    Tina Aalund, projektleder - Vallensbæk Kommune

     

    Bedømmelsesudvalg - Mole og badeanstalt

    (tilbud B-1 og B-2)

     

    Formand for bedømmelsesudvalget

    Henrik Rasmussen, Borgmester (C)

     

    Politiske repræsentanter

    Jan Høgskilde (C)

    Marianne Friis-Mikkelsen (C)

    Lene Holm Gamborg (C)

    Martin Nielson (A)

    Erdal Colak (A)

    Carina Kristensen Berth (O)

             

    Interessentrepræsentanter

    Erling Skovgaard-Holm, Strandparken I/S

    Repræsentant for vinterbadere      

    Carl Eltorp, Vallensbæk Svømmeklub

    Jan Hvitfelt, Vallensbæk Sportsdykkerklub

    Ole Bertelsen, Friluftsrådet

             

    Rådgivere for bedømmelsesudvalget

    Anniken Kirsebom, bygherrerådgiver - emcon A/S

    Connie Graul, projektdirektør - Vallensbæk Kommune

    Tina Aalund, projektleder - Vallensbæk Kommune

     

    Det forventes, at de udpegede vindertilbud kan forelægges til politisk godkendelse i efteråret 2019, inden der skrives kontrakt med entreprenørerne.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Havneudvidelse, mole og badeanstalt udbydes i totalentreprise med forhandling. Projekterne udbydes med rammepriser og vurderes ud fra økonomisk mest fordelagtige bud i forhold til bedømmelseskriterier.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

     

    Projektet understøtter følgende mål i delvision 2, 3 og 4: 

    • Vi skal udvikle Strandparken og havnen, så området i samspil med bycentrum bliver et levende, mangfoldigt aktiv for alle, hele året rundt
    • Vi skal bruge naturen og gøre det mere spændende at bevæge sig ud i Vallensbæks grønne oaser
    • I Vallensbæk Kommune har vi byrum og mødesteder, der skaber sociale relationer og fællesskaber
    • I Vallensbæk Kommune skal der skabes flere generationsmøder
    • I Vallensbæk styrker og udvikler vi fællesskaber i alle aldre
    • I Vallensbæk Kommune stiger antallet af aktive borgere i foreninger, tilbud og selvorganiserede aktiviteter

    Kommunikation

    Entreprenører og rådgivere oplyses om udbudsprocessen gennem Byggefakta.dk.

    Retsgrundlag

    Udbudsloven.

    Tilbudsloven.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 02-04-2019

    Anbefales.

  • Punkt 3 Endelig vedtagelse af forslag til Kommuneplantillæg nr. 7 til kommuneplan 2016 og forslag til Lokalplan nr. 103 - Carolines Have

    Beslutningstema

    Forslag til Tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2016 og Forslag til Lokalplan nr. 103, Carolines Have bliver forelagt til endelig vedtagelse efter at have været i offentlig høring i fire uger.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Teknik indstiller,

    • at Forslag til Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan 2016 og Lokalplan nr. 103, Carolines Have bliver vedtaget endeligt
    • at høringssvar bliver besvaret som beskrevet under ’Center for Tekniks anbefaling til svar på høringssvar’ i bilag 1

    Sagsfremstilling

    Forslag til Tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2016 og Forslag til Lokalplan nr. 103 – Carolines Have blev godkendt til offentlig høring på Kommunalbestyrelsesmødet den 30. januar 2019. Planforslagene blev offentliggjort den 5. februar 2019 og var i høring frem til den 5. marts 2019. 

     

    Der er afholdt dialogmøde om planforslagene torsdag den 7. februar 2019. Der var cirka 60 fremmødte borgere.

     

    Dialogmødet blev afholdt i starten af høringsperioden med henblik på at give borgerne mulighed for at få afklaret eventuelle spørgsmål, inden de indgav eventuelle høringssvar.

    Høring

    Center for Teknik har modtaget 26 høringssvar: et høringssvar fra anden myndighed og 25 høringssvar fra borgere. Høringssvarene omhandler følgende emner:

                                                                                                                                           

    Emner           

    Antal høringssvar der omhandler emnet

    Myndighedsforhold

    1

    Trafikale forhold

    16

    Parkering

    13

    Kapacitet i skoler og institutioner

    3

    Bebyggelsens omfang

    15

    Bebyggelsens beboersammensætning

    3

    Indbliks- og skyggegener

    10

    Ødelagt udsigt

    2

    Regnvand

    3

    Støj

    5

    Værdiforringelse af naboejendomme

    3

    Miljøforhold under anlægsfasen

    3

    Ros til projektet

    2

    Miljøscreening af planen mangler

    1

    Masterplanen

    2

    Lokalplanens navn

    1

     

    Det er især de nærmeste naboer til lokalplanområdet, der er bekymrede for de indbliks- og skyggegener byggeriet vil medføre, men de beskriver også en generel bekymring for, hvordan de trafikale forhold i området bliver over de kommende år.

    Dem der bor i oplandet til lokalplanområdet er primært bekymrede for trafikale forhold.

     

    Center for Teknik anerkender, at de nærmeste naboer i villaerne mod syd og vest samt beboerne i Amalieparken vil opleve, at der vil være indbliks- og skyggegener fra boligblokkene i Carolines Have.

     

     

    Siden 2009 har det været fastlagt i Kommuneplanen, at det er muligt at bygge i op til fem etager i området. Som boligejer i området har man mulighed for at bygge i op til 8,5 meters højde, svarende til 1½ plan. Der har på den måde også tidligere været mulighed for at bygge relativt højt i området.

     

    Den boligblok i Carolines Have, der er placeret nærmest Amalieparken ligger ca. 25 meter fra det nærmeste punkthus i Amalieparken. Det er en større afstand end den indbyrdes afstand mellem flere af punkthusene i Amalieparken. Flere af disse er placeret med 16 meters afstand fra hinanden, og de er alle i seks etager med altaner på alle sider. Indbliksgenerne er således inden for det man normalt vil kunne forvente, hvis man bor i en etageejendom.

     

    16 høringssvar beskriver en oplevelse af, at området er dårligt indrettet for bløde trafikanter, og er bekymrede for, at de nye biler vil skabe trafikpropper. 13 høringssvar udtrykker ligeledes en bekymring for, at der ikke vil være intern parkeringskapacitet nok i de nye bebyggelser.

    Center for Teknik anerkender, at den byudvikling, der er undervejs i området omkring Vejlegårdsvej, vil medføre et behov for at se på trafikale forhold i området. Derfor har centeret igangsat udarbejdelsen af en større trafikanalyse af de fremtidige forhold i hele området omkring Vejlegårdsvej. Analysen skal belyse, hvor der kan opstå trafikale problemer, og hvilke løsninger der vil kunne afhjælpe eventuelle problemer.

     

    Ifølge Danmarks Statistik har en familie i Vallensbæk i gennemsnit 0,86 biler til deres rådighed. Det vil sige at der, inklusiv firmabiler og varevogne, i gennemsnit er under en bil pr. familie/bolig. Hvis man går ti0 år tilbage, har tallet ligget meget stabilt omkring 0,86-0,89 biler pr. familie. I perioden har udbuddet af boliger i Vallensbæk ændret sig mod væsentligt flere etageboliger. Det har tilsyneladende ikke påvirket antallet af biler pr. familie i kommunen, og derfor er der god grund til at forvente at parkeringsnormen på 1 parkeringsplads pr. etagebolig og 1½ parkeringsplads pr. rækkehus er tilstrækkelig. Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke er områder, hvor man kan opleve, at det kan være svært at finde en parkeringsplads, da behov for parkering kan variere mellem områder og tidspunkter på dagen.

     

    Indsigelsesskema

    Overordnet set har høringssvarene ikke givet anledning til væsentlige ændringer i planforslagene, da de foreslåede rettelser og tilføjelser er i overensstemmelse med planforslagenes intentioner. Bemærkningerne er samlet i bilag 1 med forslag til besvarelse. Grundet omfanget af høringssvar og forslag til besvarelser, er disse ikke beskrevet i sagsfremstillingen, men kun i høringsskemaet, der er vedlagt som bilag.

     

    Forslag til Lokalplan nr.  103 - Carolines Have

    På økonomiudvalgsmødet d. 20. juni 2018 var JJW Arkitekter inviteret til at præsentere skitseforslaget ”Carolines Have”. På mødet var Kommunalbestyrelsen inviteret til deltage, og der var mulighed for at stille spørgsmål til arkitekterne.

     

    Med udgangspunkt i det præsenterede forslag besluttede Økonomiudvalget at iværksætte udarbejdelse af en ny projektlokalplan for Vejlegårdsvej 45, Liselundsvej 4-6 og Torbenfeldvej 1. Lokalplanen markerer et paradigmeskift i forhold til reguleringsniveauet i kommunens lokalplaner for byudviklingsprojekter. Derfor er lokalplanen sat op, med en stram regulering og skarpe bestemmelser, der udelukkende gør det muligt at opføre det skitseprojekt, der har sat lokalplanen i gang.

     

    Strukturen i lokalplanforslaget er at give mulighed for at opføre etageboliger i op til seks etager langs Vejlegårdsvej og rækkehuse mod de lave boligområder mod vest i henholdsvis tre og to etager. Etageboligerne bliver konstrueret i flere niveauer fra seks til tre etager. Bygningerne er højest ved Vejlegårdsvej og bliver lavere mod vest. Derved sker der en gradvis nedtrapning af bebyggelsen fra Amalieparken til de fritliggende, lave enfamiliehuse mod vest.

     

    Lokalplanforslagets friarealer bliver opdelt i fælles og offentligt tilgængelige områder på terræn og i private haver og tagterrasser. De fælles friarealer er en række forbundne grønne rum, der binder bebyggelsen sammen på tværs af boligtyper og færdsel. På friarealerne vil der blive etableret LAR-løsninger (lokal afledning af regnvand) i form af kanaler og bassiner.

     

    Der bliver etableret minimum 70 parkeringspladser i kælder under terræn, men for at sikre tilstrækkelig med parkering, bliver der også etableret minimum 30 parkeringspladser på terræn. Derved overholdes parkeringsnormen og der sikres parkering tæt ved både etageboliger og rækkehuse.

     

    Nyt kommuneplantillæg

    Lokalplanforslaget bliver ledsaget af kommuneplantillæg nr. 7 til kommuneplan 2016.

    Kommuneplantillægget består af to rammeområder. Rammeområde 3-B113 - Carolines Have etageboliger og 3-B203 - Carolines Have Rækkehuse.

    De nye rammeområder erstatter dele af rammeområde 3-B295 og 3-BE2.

     

    Rammerne ændres, så der fremover vil være mulighed for at bygge i op til seks etager i 22,5 meters højde ud mod Vejlegårdsvej og tre etager i 11,5 meters højde mod de eksisterende fritliggende enfamiliehuse vest for planområdet. Bebyggelsesprocenten hæves fra 75 til 140 for rammeområde 3-B113 (etageboliger) og fra 50 til 70 for rammeområde 3-B203 (rækkehuse). Parkeringsnormen for de to områder forbliver uændret, dvs. 1 parkeringsplads pr. bolig for rammeområde 3-B113 og 1,5 1 parkeringsplads pr. bolig for rammeområde 3-B203.

    Derudover ændres kravet om 8 meter fra 1. sals vindue til naboskel ved rækkehusene til 5 meter.

     

    Miljøvurdering

    Kommunen skal gennemføre en miljøvurdering, hvis en plan må antages at få væsentlig indflydelse på miljøet. Det følger af lov om miljøvurdering af planer og programmer.

    På kommunalbestyrelsesmøde 31. januar 2019 blev det besluttet, at forslag til Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan 2016 og forslag til Lokalplan nr. 103 – Carolines Have blev sendt i offentlig høring uden miljørapport, da det er vurderet, at planen ikke medfører væsentlige indvirkninger på miljøet.

     

    Center for Teknik har med udgangspunkt i den beslutning truffet en screeningsafgørelse, der konkluderer, at de nye ændringer, som lokalplanforslaget vil give mulighed for, er uden betydning for miljøet i forhold til gældende planlægning. Screeningsafgørelsen blev offentliggjort på kommunens hjemmeside onsdag d. 13. marts 2019.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Lokalplanen indeholder en række bestemmelser, der er med til at sikre flere mål under delvision 2: Grønt byliv med central beliggenhed. Lokalplanen er blandt andet med til at sikre kvalitet i byggeriet, grønne byrum og klimasikring.

    Kommunikation

    Tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2016 og Lokalplan nr. 103, Hyttekvarteret bliver offentliggjort på plandata.dk og kommunens hjemmeside, når den er endeligt vedtaget i Kommunalbestyrelsen. Forvaltningen svarer dem, der har afgivet høringssvar, som beskrevet i bilag 1.

    Retsgrundlag

    Planloven kap. 5 og kap. 6

    Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

    Kommuneplan 2016.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 02-04-2019

    Anbefales med følgende ændringer:

     

     

    • Afsnittet i høringsskemaet side 8 med afdelingens anbefaling til svar startende med ”Lokalplan nr. 103 indeholder mange bestemmelser...” tilføjes i samtlige høringssvar.

     

    • Afsnittet i høringsskemaet side 2 med afdelingens anbefaling til svar startende med ”Ifølge Danmarks Statistik har en familie …”, der slettes teksten i afsnittet til og med ”…  de sidste 10 år”.

     

    I stedet tilføjes følgende tekst:

    ”Kommuneplanen arbejder med, at der skal være 1 parkeringsplads pr. lejlighed og 1½ parkeringsplads for rækkehuse, og i en 10-årig periode har udbuddet af boliger….”

     

    Ovenstående konsekvensrettes i alle høringssvarene.

  • Punkt 4 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2016 og forslag til Lokalplan nr. 105 - Havn og Strand

    Beslutningstema

    Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2016 og forslag til Lokalplan nr. 105 – Havn og Strand bliver fremlagt til offentlig høring i fire uger.

     

    Planforslagene omfatter udvidelse af Vallensbæk Havn, etablering af stiforbindelser fra Vallensbæk Strandvej mod Strandparken samt mulighed for udvikling af området ved Tanghusene.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Teknik indstiller,

    • at forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2016 og forslag til Lokalplan nr. 105 – Havn og Strand bliver sendt i offentlig høring i fire uger fra den 25. april 2019 til den 23. maj 2019

    • at forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2016 og forslag til Lokalplan nr. 105 – Havn og Strand bliver sendt i offentlig høring uden miljørapport, da det foreløbigt er vurderet, at planen ikke medfører væsentlig indvirkning på miljøet

    • at der bliver afholdt dialogmøde i høringsperioden

    Sagsfremstilling

    Kommunalbestyrelsen godkendte den 12. september 2018, at der skulle udarbejdes en ny lokalplan for Vallensbæk Havn og Strand.

     

    En ny lokalplan for Vallensbæk Havn og strandområdet i Strandparken vil give mulighed for at udvide Vallensbæk Havn, tydeliggøre sammenhæng mellem by og havn ved at etablere rekreative stiforbindelser fra Det Grønne Strøg og ned over engområdet til havnen, samt give mulighed for at udvikle området omkring Tanghusene.

     

    Eksisterende forhold

    Lokalplanområdet består i dag af flere lokalplaner: Lokalplan nr. 16, nr. 22 med tillæg 1 samt en del af nr. 77 og. Nr. 61. Inden for området er der flere kommuneplanrammer, der alle giver mulighed for rekreativt område. Alle arealerne er en del af Fingerplanens Grønne Kystkile. 

     

    Lokalplanforslagets afgrænsning.

     

    Det grønne område, der er en del af delområde A, ligger uberørt hen og er præget af vildt græs med spredt beplantning. Delområde B består både af et stort engområde, en del af Ringebæk Sø og selve stranden. Især i sommermånederne indbyder området til forskellige former for rekreative formål. Ved stranden er der opstillet legeplads og de mere sæsonprægede ”Tanghuse”, hvor der både er kiosk og toiletbygninger.

     

    Havnen, som er beliggende i delområde C, fungerer i dag som lystbådehavn med rekreative formål og har også kundeorienteret serviceerhverv som restaurant, café og kiosk samt toiletbygninger. Flere foreninger, der bruger havet og kystlandskabet, ligger i havnen. På havnens ubebyggede arealer er der også mulighed for vinteroplag for både.

     

    Forslag til Lokalplan nr. 105 – Havn og Strand.

    Lokalplanens formål er at muliggøre en udvidelse af havnen og etablering af badeanstalt på siden af molen med en forbindelse for fodgængere. Derudover giver lokalplanforslaget også mulighed for etablering af rekreative stiforbindelser gennem det grønne engområde fra Vallensbæk Strandvej til parkeringspladsen. Der er mulighed for, at stiforbindelsen på sigt kan videreføres langs Ringebæk Sø og helt ud til selve stranden.

     

    Ved Tanghusene giver lokalplanen mulighed for at opføre bebyggelse, der kan understøtte den eksisterende anvendelse og opbevare udstyr og grej til friluftsaktiviteter i området som for eksempel kajak- og kanosejlads. 

     

    I det grønne engområde bliver der mulighed for at placere mindre udendørs friluftsaktiviteter, der skal fungere som mødesteder og støttepunkter, hvor læring om områdets flora og fauna kan blive centreret.

    Der tages derudover forbehold for evt. mindre ændringer i lokalplanforslaget der vedrører natur og miljø, da forvaltningen afventer endelige kommentarer og input fra Ishøj Kommune, der er myndighed på disse områder.

     

    Illustration af nye muligheder i lokalplanforslaget. 

     

    Forslag til nyt kommuneplantillæg

    Lokalplanforslaget bliver ledsaget af forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2016. Der bliver lavet et tillæg til kommuneplanen med fire nye rammeområder, der skal erstatte de nuværende rammer 3-F1, 3-F2, 3-G2 og 3-G4.

     

    Kommuneplantillæg nr. 9 indeholder fire nye rammeområder; 3-F3 Havnen - landområde, 3-F4 Havnen - bådpladser, 3-G20 Strandparken - Bynær Strand og 3-G21 Strandparken - Naturstrand.

     

    Rammerne ændres, så der fremover vil være mulighed for, at havnen kan bebygges med 15% i stedet for de nuværende 10%, og afgrænsningen mellem rammerne for landområde og bådpladser ændres, så der gives mulighed for en udvidelse af selve lystbådehavnen.  Derudover giver kommuneplanrammen også mulighed for opførelse af badeanstalt ved molen.

     

    Rammeområdet Strandparken - Bynær Strand vil give mulighed for opførelse af bebyggelse, til en mindre udvidelse af Tanghusene samt mindre servicebygninger ved parkeringspladsen.

     

    Rammeområdet for Strandparken – naturstrand vil opretholde områdets nuværende tilstand og samtidig give mulighed for etablering af mindre bebyggelse, der skal fungere som støttepunkter for området. 

     

    Miljøvurdering

    Kommunen skal gennemføre en miljøvurdering, hvis en plan må antages at få væsentlig indflydelse på miljøet. Det følger af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.

     

    Center for Teknik har ved den indledende screening vurderet, at de nye ændringer, som lokalplanforslaget vil give mulighed for, ikke vil få væsentlig indflydelse på miljøet i forhold til gældende planlægning.

      

    I screeningsnotatet, der er bilag til lokalplanforslaget, bliver det derfor anbefalet, at der ikke bliver udarbejdet en miljøvurdering.

     

    Høringsproces

    15. juni 2017 kom der en planlovsændring, der har gjort det muligt at nedsætte høringsfristen for lokalplaner og kommuneplantillæg. Kommunalbestyrelsen kan forkorte fristen, så høringsfristen er tilpasset projektets omfang, minimum er dog to uger. Større og meget komplekse projekter skal fortsat sendes i høring i otte uger.

     

    Center for Teknik indstiller, at høringsperioden for Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2016 og forslag til Lokalplan nr. 105 – Havn og Strand sættes til fire uger. Høringsperioden på fire uger er begrundet i, at kommuneplantillæggets nye ramme indeholder mindre justeringer i forhold til de rammer, de afløser. Kommuneplantillæggets væsentligste ændringer er, at der ændres for afgrænsningen mellem rammerne, bebyggelsesprocenten hæves fra 10 til 15 på Vallensbæk Havn, at der bliver mulighed for begrænset bebyggelse ved Tanghusene samt, at der gives mulighed for opførelse af mindre støttepunkter i engområdet.

     

    Center for Teknik foreslår, at der bliver afholdt et dialogmøde i høringsperioden. Det er planen, at dialogmødet bliver holdt den 13. maj kl. 18.30-20.30. Når planen bliver sendt i høring, får alle de høringsberettigede borgere en invitation i høringsbrevet sammen med en kopi af planen.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Lokalplanen indeholder en række bestemmelser, der er med til at sikre en række mål under delvision 2: Grønt byliv med central beliggenhed. Lokalplanen er med til at sikre udvikling af Strandparken og havnen, så området i samspil med bycentrum bliver et levende, mangfoldigt aktiv for alle hele året rundt. Den rekreative stiforbindelse vil især fremme målet om at bruge naturen og gøre det mere spændende at bevæge sig ud i Vallensbæks grønne oaser.

    Kommunikation

    Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter at sende forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2016 og forslag til Lokalplan nr. 105 – Havn og Strand, i offentlig høring, vil planforslaget blive offentliggjort på Plandata.dk og kommunens hjemmeside den 25. april 2019 med høringsfrist den 23. maj 2019.

     

    Lokalplanforslaget vil også blive sendt i høring hos samtlige grundejere, der kan blive berørt af planforslaget, herunder naboer i kvarterene omkring lokalplanområdet.

     

    Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter, at der skal afholdes dialogmøde i høringsperioden, bliver det offentliggjort via kommunens hjemmeside samtidig med offentliggørelsen af planen.

    Retsgrundlag

    Planloven kap. 5 og kap. 6

    Lov om miljøvurdering af planer og programmer

    Kommuneplan 2016

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 02-04-2019

    Anbefales.

  • Punkt 5 Forslag til Lokalplan nr. 107 - Vallensbæk Stationstorv Syd

    Beslutningstema

    Forslag til Lokalplan nr. 107 – Vallensbæk Stationstorv Syd, til offentlig høring i fire uger.

     

    Planforslaget omfatter centerbebyggelse, torvet og passage syd for S-banen. Centerbebyggelsen udvides mod vest med 67 lejligheder, så der sammen med eksisterende centerbebyggelse bliver en karré med et støjafskærmet gårdrum til alle boliger.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Teknik indstiller,

    • at forslag til Lokalplan nr. 107 – Vallensbæk Stationstorv Syd bliver sendt i offentlig høring i fire uger fra den 25. april 2019 til den 23. maj 2019
    •  
    • at forslag til Lokalplan nr. 107 – Vallensbæk Stationstorv Syd bliver sendt i offentlig høring uden miljørapport, da det foreløbigt er vurderet, at planen ikke medfører væsentlige indvirkning på miljøet
    •  
    • at der bliver afholdt dialogmøde i høringsperioden mandag den 20. maj 2019

    Sagsfremstilling

    Økonomiudvalget besluttede den 12. december 2018, at der skulle igangsættes en ny lokalplan, der giver mulighed for at omdanne den eksisterende vareleveringsplads til boligområde med 67 boliger til aldersgruppen +55. Projektet er et ønske fra centerejeren af Vallensbæk Stationstorv Syd.

     

    Den nye lokalplan markerer en ændring i forhold til reguleringsniveauet i kommunens lokalplaner for byudviklingsprojekter. Fremover skal nye lokalplaner være projektlokalplaner, der med en stram regulering og skarpe bestemmelser, udelukkende gør det muligt at opføre det skitseprojekt, der har sat lokalplanen i gang.

     

    Projektet fra december er ændret lidt i forhold til nyeste projektforslag, som lokalplanen er udarbejdet ud fra. Efter forvaltningens vurdering er det mindre ændringer uden væsentlig betydning for det oprindelige projekt.

     

    Ændringerne er:

    • Rampen op fra parkeringskælder ligger tættere på facaden for at give plads til brandvej op langs S-banen. Brandvejen er også stiforbindelse op til torvet.
    • Elevatorer skal af tekniske hensyn udføres med overhøjde og vil derfor være højere end tagfladen.
    • Der er af byggetekniske årsager krav om at udføre nedløb fra altaner på udvendige facader. Disse nedløb vil blive udført, så de ikke skæmmer bygningen og arkitekturen.
    • Der bliver et indskudt dæk over den nye parkeringskælder. Det indskudte dæk skal anvendes til cykelparkering, depoter samt teknik.
    • Der etableres et affaldsrum i varegården og centralt beliggende for bygningens beboere med forbindelse til den sekundære trappeopgang. Beboerne kan her komme af med restaffald, andre affaldsfraktioner samt storskrald.
    • I forbindelse med varegården anlægges 4 parkeringspladser.
    • Der skabes adgang til taghaverne fra både de eksisterende og de nyetablerede boliger, enten direkte eller via fælles trappe.

     

    Herudover er det sikret, at der kan anlægges mindst 67 nye parkeringspladser til de nye boliger ved optimering af parkeringskælderen og en mindre udvidelse af parkeringskælderen. Det nyeste projekt fra 18. marts 2019 er bilag til sagen.

     

     

    Lokalplanens formål er at give mulighed for en tilbygning med 67 boliger i forlængelse af den vestlige centerbebyggelse. Samtidig skal varegården mod vest overdækkes og lukkes af, så støjen fra varelevering sænkes til et bedre niveau for et boligområde.

     

    Lokalplan nr. 107, Vallensbæk Stationstorv Syd, vil erstatte den sidste del af Lokalplan nr. 58. Den giver fortsat mulighed for boliger og centererhverv, som er foreneligt med naboskab til boliger. Når de nye boliger er opført, vil den vestlige centerbebyggelse være en lukket karré med en støjafskærmet gård i midten til både nye og eksisterende boliger.

     

    Lokalplanområdet dækker et areal på ca. 13.000 m² og ligger syd for S-banen mellem Vallensbæk Stationstorv og den nybyggede østfløj fra 2017 ud til Vallensbæk Torvevej, der er opført efter Lokalplan nr. 92. Hele torvet er taget med for at sikre et samlet ensartet udtryk for både torvet og passagen mellem centerbebyggelsen og S-banen. Derfor vil den del af Lokalplan nr. 92, der gælder for torvet, blive aflyst.

     

    Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med Kommuneplan 2016, så der er ikke behov for at udarbejde det kommuneplantillæg, som blev igangsat af Økonomiudvalget den 12. december 2018.

     

    Eneste opmærksomhed i forhold til kommuneplanen er et indskudt dæk til depotrum og cykler i stueetagen ved elevatoren til boligerne. Her er byggeriet reelt i 7 etager, hvor rammen i kommuneplanen siger 6 etager. Set udefra kan det indskudte dæk ikke ses og byggeriet ser ud til at være i 6 etager. Byggeriet overholder kommuneplanens ramme for bygningshøjde på 25 meter.

     

    Miljøvurdering

    Kommunen skal gennemføre en vurdering af, om lokalplanen kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Det følger af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.

     

    Center for Teknik har ved den indledende screening vurderet, at de nye ændringer, som lokalplanforslaget vil give mulighed for, er uden betydning for miljøet i forhold til gældende planlægning.

     

    I screeningsnotatet, der bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside 28. marts 2019, bliver det derfor anbefalet, at der ikke bliver udarbejdet en miljøvurdering.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Hvis lokalplanen bliver godkendt, er det forventningen, at der í 2020 er 67 boliger klar til indflytning. Boligerne vil henvende sig til borgere over 55 år. Det er forventet, at der vil flytte cirka 100 nye borgere ind, regnet fra 1. januar 2021 i befolkningsprognosen.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Lokalplanen indeholder en række bestemmelser, der er med til at sikre en række mål under delvision 2: Grønt byliv med central beliggenhed. Lokalplanen er med til at sikre kvalitet i byggeriet, grønne byrum og klimasikring.

    Kommunikation

    Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter at sende forslag til Lokalplan nr. 107 – Vallensbæk Stationstorv i offentlig høring, vil planforslaget blive offentliggjort på Plandata.dk og kommunens hjemmeside den 25. april 2019 med høringsfrist den 23. maj 2019.

     

    Lokalplanforslaget vil også blive sendt i høring hos samtlige grundejere, der kan blive berørt af planforslaget, herunder naboer i kvarterene omkring lokalplanområdet.

     

    Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter, at der skal afholdes dialogmøde i høringsperioden, bliver det offentliggjort via kommunens hjemmeside samtidig med offentliggørelsen af planen.

    Retsgrundlag

    Planloven kap. 5

    Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter

    Kommuneplan 2016.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 02-04-2019

    Anbefales.

  • Punkt 6 Nedlæggelse af vejareal

    Beslutningstema

    Der skal træffes beslutning om at nedlægge et vejstykke mellem Vallensbæk Strandvej og Søndre Ringvej.

     

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Teknik- og Miljøudvalget.   

    Center for Teknik indstiller, 

    • at det bliver godkendt, at vejen mellem Vallensbæk Strandvej og Søndre Ringvej bliver nedlagt som vej
    • at beslutningen om nedlæggelsen sendes i høring i otte uger på kommunens hjemmeside

    Sagsfremstilling

    I forbindelse med forarbejderne til etablering af letbanen har forvaltningen fået foretaget en tælling af trafikmængden på den lille vej mellem Vallensbæk Strandvej og Søndre Ringvej. Tællingerne er foretaget i ugerne 6/7 og 9 og viser, at der på hverdage kører 100-130 biler, og i weekender kører der under 100 biler i døgnet. Den talte trafikmængde er meget lille, og efter en trafikal vurdering anbefaler forvaltningen, at vejstykket med hjemmel i Lov om offentlige veje, bliver nedlagt. Når man nedlægger vejstykket, vil det fremover helt udgå som færdselsareal, fordi der ikke længere er et grundlag for at beholde vejarealet til trafikale formål.

     

    Vejstykket der nedlægges er vist med rød

     

    I dag er vejen ensrettet fra Vallensbæk Strandvej til Søndre Ringvej, og det er kun muligt at dreje til højre mod nord ad Søndre Ringvej. Der er mulighed for at køre ad Sandvejen/Bækkeskovvej for at komme til Søndre Ringvej.

     

    Vejstykket ligger på vejareal, matrikel 7000r, som er en del af Søndre Ringvej. Den tilstødende matrikel 103 ejes i dag af kommunen og benyttes til oplagsareal. Nedlægning af vejstykket afskærer ikke nogen ejendomme for vejadgang.

     

     

    Området langs Søndre Ringvej, mellem Bækkeskovvej og broen over Søndre Ringvej, er i ”Masterplanen for byudvikling” udpeget til byudvikling i optil 4 etager. Derfor vil en nedlægning af vejen være med til at sikre udviklingen kan ske som et sammenhængende område.

     

    Udsnit af masterplan for byudvikling

     

    Trafiksikkerheden for cyklister og fodgængere vil blive forbedret, da der ikke længere vil være krydsning mellem bløde og hårde trafikanter. Dette er især godt set i lyset af, at Vallensbæk Strandvej er supercykelsti og Søndre Ringvej bliver supercykelsti, når letbanen tages i brug. På Søndre Ringvej vil trafiksikkerheden også blive forbedret for billister, da der ikke i fremtiden vil være sammenfletning med tilkørende biler.

     

    I forbindelse med anlæg af Letbanen, skal Søndre Ringvej ombygges for at give plads til letbanesporene. Hvis det bliver besluttet, at vejstykket bliver nedlagt, vil forvaltningen begynde en forhandling med Letbanen og entreprenøren om at medtage sløjfningen af tilkørselsbanen på Søndre Ringvej i deres arbejder. Fordelene ved at nedlægge vejstykket nu er, at arbejderne kan udføres af en omgang. Samtidigt forventes det, at ændringerne vil kunne udføres inden for den aftalte entreprise for letbanen. En nedlægning af vejen efter etablering af Letbanen vil betyde enten yderligere anlægsudgifter for kommunen, eller at der vil være et restareal fra tilkørselsbanen, der kommer til at ligge ubrugt.   

     

    Beslutningen om at nedlægge vejstykket er nødvendig for at vi kan forhandle med Letbanen og entreprenøren. Det betyder ikke at vejen udgår som færdselsareal før behovet for arealet til byudvikling er tilstede eller før Letbanen ombygger Søndre Ringvej. Hvis behovet for en lukning opstår inden Letbanen bygger vejen om, kan dette ske med midlertidige foranstaltninger, fx med betonklodser og midlertidige skilte.

     

    Beslutningen om at nedlægge vejen skal i offentlig høring i otte uger. I offentliggørelsen skal der indgå de faktiske oplysninger og kommunens trafikale vurdering.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Der forventes ingen udgifter til nedlæggelse af vejen.

     

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Nedlægning af vejstykket tager udgangspunkt i Udviklingsstrategiens delvision 2: ”Grønt byliv med central beliggenhed”.

     

    Kommunikation

    Beslutningen om nedlæggelse af vejen med de faktiske oplysninger og kommunens trafikale vurdering lægges på kommunens hjemmeside i offentlig høring i otte uger.

     

    Retsgrundlag

    Lov om offentlige veje § 15

     

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 02-04-2019

    Godkendt.

  • Punkt 7 Etablering af Nox adgangssytem

    Beslutningstema

    Oplæg til etablering af nyt Nox adgangssystem på Egholmskolen, Vallensbæk Skole og i festsalen.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Teknik- og Miljøudvalget.

     

    Center for Teknik indstiller,

    • at etablering af et nyt Nox adgangsystem på Egholmskolen, Vallensbæk Skole og i festsalen i Løkkekrogen bliver godkendt

    Sagsfremstilling

    Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med budgetlægningen for år 2019 besluttet at afsætte 970.000 kr. til etablering af et nyt Nox adgangssystem på Egholmskolen, Vallensbæk Skole og i festsalen i Løkkekrogen.

     

    Det nye adgangssystem er et brik/kortsystem, som giver adgang til specifikke zoner uden brug af nøgler. Systemet er nemt at administrere og ved bortkomne brikker/kort er det nemt at låse elektronisk.

     

    Systemet vil give en lettere adgang til skolernes faciliteter for kommunens borgere/brugere og er et mere fleksibelt, overskueligt og brugervenligt system. Samtidigt er det et mere moderne og tidssvarende system, som kan udbygges til alle relevante bygninger i kommunen.

     

    Center for Teknik har været i dialog med Center for Sundhed, Kultur og Fritid og de to skoler omkring behov og ønsker for at kunne skabe lettere adgang for borgerne til skolernes faciliteter.

     

    Center for Teknik fremlægger oplæg til, hvilke faciliteter og områder det nye adgangs-system skal kunne give adgang til (detaljeringsgrad).

     

    Egholmskolen og Vallensbæk skole - zoneområder

    -      Gangarealer generelt

    -      Madkundskab

    -      Håndarbejde

    -      Sløjd

    -      Musik

    -      Gymnastiksale

    -      Svømmehal (Egholmskolen)

    -      Kælderlokaler for klubber (Egholmskolen)

    -      Festsalene

     

    Festsalen i Løkkekrogen

    -      Adgang til alle faciliteter med brik/kort

     

    Herudover vil lokaler med stor værdi blive sikret med kortlæsere og alarmer, som skaber større sikkerhed.

     

    Det er planen, at projektet gennemføres på Egholmskolen som etape 1, Vallensbæk Skole som etape 2 og festsalen i Løkkekrogen som den sidste etape 3 og med skolernes inddragelse.

     

    Der henvises til vedlagte bilag, som er en oversigtstegning over Egholmskolen, hvor zoneinddelingen kan ses.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    I budget 2019 er der afsat et rådighedsbeløb på 970.000 kr. for at kunne etablere et nyt Nox adgangssystem på Egholmskolen, Vallensbæk Skole og i festsalen i Løkkekrogen.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Sagen understøtter delvision 4 om Vilje til ildsjæle og målet om, at Vallensbæk Kommunes faciliteter skal kunne bruges til flere aktiviteter – og de skal være lette at booke.

    Kommunikation

    Når det nye system er etableret vil det blive annonceret på kommunes hjemmeside.

    Retsgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 02-04-2019

    Godkendt.

  • Punkt 8 Renovering af Pilehaveskolen – bevillingsoverførsel fra regnskab 2018 til Budget 2019

    Beslutningstema

    Godkendelse af overførsel af restbudgettet vedrørende anlægsbevillingen ”Renovering af Pilehaveskolen” på 387.000 kr. fra regnskab 2018 til budget 2019, da anlægget ikke er afsluttet.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet af Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Projektenheden indstiller,

    •              at tillægsbevilling vedrørende overførsel af mindreforbrug på 387.000 kr. vedrørende anlægsbevilling ”Renovering af Pilehaveskolen” på deltema 8.3 Kommunale Ejendomme bliver godkendt

    Sagsfremstilling

    Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet 27. februar 2019 en række ”automatiske” overførsler på drift og anlæg fra regnskab 2018 til budget 2019.
     

    I denne sag søges der om, at der yderligere kan overføres et mindreforbrug på 387.000 kr. vedrørende anlægsprojektet ”Renovering af Pilehaveskolen” fra regnskab 2018 til budget 2019, da der efterfølgende er kommet regninger til projektet.

     

    Hvis overførslen af mindreforbruget på anlægsbevillingen bliver godkendt, vil midlerne blive anvendt til at finansiere en række udgifter til genopretning af løbebane i terræn, opvarmning af auditorium, genopretning af lofter og lyskilder i kælderen, og udskiftning af dobbeltdør i facaden mod skolegården. Alle aktiviteterne har relation til det oprindelige anlægsprojekt, renovering af Pilehaveskolen.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Der søges som overførsel af et mindreforbrug på 387.000 kr. vedrørende anlægsprojektet ”Renovering af Pilehaveskolen”.

     

    Vallensbæk Kommunes oprindelige vedtagne anlægsbudget udgør i 2019 45,370 mio. kr.

     

    På kommunalbestyrelsesmødet 27. februar 2019 blev der godkendt overførsel af anlægsmidler på 80,643 mio. kr. fra regnskab 2018 til budget 2019. Det giver et samlet korrigeret anlægsbudget på 126,013 mio. kr. i 2019. I forhold til kommunens anlægsramme skal der herefter korrigeres for ældreboligbyggeriet ”Tilbygning Pilehavehus” (33,190 mio. kr.), som ikke indgår i forhold til den samlede udmeldte anlægsramme fra Finansministeriet. Herefter overskrides kommunens oprindelige anlægsramme med 47,453 mio. kr. i 2019.

     

    Hvis overførslen af mindreforbruget vedrørende anlægsprojektet ”Renovering af Pilehaveskolen” bliver godkendt, vil den samlede overskridelse udgøre 47,840 mio. kr. i 2019.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Sagen støtter op om delvision 5 ”Et udviklende børne- og ungeliv”.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Retsgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 02-04-2019

    Anbefales.

  • Punkt 9 Regnskab for anlægsbevilling - Ombygning af Stationstorvet

    Beslutningstema

    Regnskab for anlægsbevilling vedrørende ombygning af Stationstorvet.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Teknik indstiller,

     

    • at anlægsregnskabet bliver godkendt

    Sagsfremstilling

    Center for Teknik fremsender regnskab for anlægsbevilling vedrørende ombygning af Stationstorvet.

     

    Anlægsbevilling

    8.744.000,00 kr.

    Anlægsudgifter

    8.734.275,95 kr.

    Mindreudgifter

    9.724,05 kr.

     

    Anlægsudgiften har, som det fremgår af regnskabet, beløbet sig til 8.744.000,00 kr., hvilket er 9.724,05 kr. mindre end bevilget.

     

    Anlægsregnskabet er udarbejdet i henhold til Vallensbæk Kommunes økonomiregulativ.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Ingen bemærkninger.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Retsgrundlag

    Vallensbæk Kommunes økonomiregulativ.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 02-04-2019

    Anbefales.

  • Punkt 10 Regnskab for anlægsbevilling - Trafiksikring og rundkørsel Idræts Allé

    Beslutningstema

    Regnskab for anlægsbevilling vedrørende Trafiksikring og rundkørsel Idræts Allé.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Teknik indstiller,

    • at anlægsregnskabet bliver godkendt

    Sagsfremstilling

    Center for Teknik fremlægger regnskab for anlægsbevilling vedrørende Trafiksikring og rundkørsel Idræts Allé.

     

    Anlægsbevilling

    3.926.000,00 kr.

    Anlægsudgifter

    3.913.184,45 kr.

    Mindreudgifter

    12.815,55 kr.

     

    Anlægsudgiften har, som det fremgår af regnskabet, beløbet sig til 3.913.184,45 kr., hvilket er 12.815,55 kr. mindre end bevilget.

     

    Anlægsregnskabet er udarbejdet i henhold til Vallensbæk Kommunes økonomiregulativ.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Ingen bemærkninger.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Retsgrundlag

    Vallensbæk Kommunes økonomiregulativ.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 02-04-2019

    Anbefales.

  • Punkt 11 Regnskab for anlægsbevilling - Vejanlæg - Vallensbækvej

    Beslutningstema

    Regnskab for anlægsbevilling vedrørende Vejanlæg – Vallensbækvej.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Teknik indstiller,

     

    • at anlægsregnskabet bliver godkendt

    Sagsfremstilling

    Center for Teknik fremlægger regnskab for anlægsbevilling vedrørende Vejanlæg – Vallensbæk

     

    Anlægsbevilling

    10.000.000,00 kr.

    Anlægsudgifter

    9.994.693,20 kr.

    Mindreudgifter

    5.306,80 kr.

     

    Anlægsudgiften har, som det fremgår af regnskabet, beløbet sig til 9.994.693,20 kr., hvilket er 5.306,80 kr. mindre end bevilget.

     

    Anlægsregnskabet er udarbejdet i henhold til Vallensbæk Kommunes økonomiregulativ.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Ingen bemærkninger.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Retsgrundlag

    Vallensbæk Kommunes økonomiregulativ.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 02-04-2019

    Anbefales.

  • Punkt 12 Regnskab for anlægsbevilling - Renovering af broer over Vejlegårdsvej og Ring 3

    Beslutningstema

    Anlægsregnskab vedrørende renovering af broerne over Vejlegårdsvej og Ring 3.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Teknik indstiller,

    • at anlægsregnskabet bliver godkendt

    Sagsfremstilling

    Center for Teknik fremlægger regnskab for anlægsbevilling vedrørende renovering af broer over Vejlegårdsvej og Ring 3.

     

    Anlægsbevilling

    4.250.000,00 kr.

    Anlægsudgifter

    4.281.616,65 kr.

    Merudgifter

    31.616,65 kr.

     

    Anlægsudgiften har, som det fremgår af regnskabet, beløbet sig til 4.281.616,65 kr., hvilket er 31.616,65 kr. mere end bevilget. I 2019 bliver asfalt mm. afsluttet. Udgifterne til disse sidste ting bliver afholdt af Vej og Parks driftsbudget.

     

    Anlægsregnskabet er udarbejdet i henhold til Vallensbæk Kommunes økonomiregulativ.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Anlægsregnskabet viser merudgifter på 31.616,65 kr. svarende til en overskridelse på 0,74 pct. af den samlede bevilling på 4.250.000 kr.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Ingen bemærkninger.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Retsgrundlag

    Vallensbæk Kommunes økonomiregulativ

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 02-04-2019

    Anbefales.

  • Punkt 13 Generalforsamling i HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S

    Beslutningstema

    Vallensbæk Kommune er medejer af HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S. Der afholdes ordinær generalforsamling i selskaberne den 28. maj 2019.

     

    De seneste år har der været behandlet en tilsvarende sag på nogenlunde samme tid.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Direktionscentret indstiller,

    • at Vallensbæk Kommune på generalforsamlingerne tager bestyrelsens beretning til efterretning

    • at Vallensbæk Kommune på generalforsamlingerne godkender selskabernes årsrapporter

    • at Vallensbæk Kommune på generalforsamlingerne godkender bestyrelsernes forslag til anvendelse af årets resultat

     

    • at Vallensbæk Kommune på generalforsamlingerne stemmer for Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab som revisor

    Sagsfremstilling

    Sagsfremstillingen er skrevet med udgangspunkt i ”skabelon” fra HOFOR. Tilsvarende sager behandles i de øvrige ejerkommuner.

     

    Vallensbæk Kommune har siden 1. juli 2012 været medejer af HOFOR Vand Holding A/S, der ejer vandselskaberne i Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, Københavns, Rødovre og Vallensbæk kommuner samt koncernens serviceselskab. Herudover har Brøndby Kommune siden årsskiftet 2014/15 været medejer af HOFOR Spildevand Holding A/S, der ejer spildevandsselskaberne i de samme kommuner. 

     

    Ejerkommunerne har hver en repræsentant i de to holdingselskabers bestyrelser.  Henrik Rasmussen er Vallensbæk Kommunes repræsentant.

     

    De to holdingselskaber skal i henhold til lovgivningen og selskabernes vedtægter holde ordinære generalforsamlinger tids nok til, at årsrapporterne kan indsendes til Erhvervsstyrelsen inden juni måned. Der afholdes derfor generalforsamlinger den 28. maj 2019.

     

    Som ejer af HOFOR Vand Holding A/S har Vallensbæk Kommune 1,34 % af stemmerne på generalforsamlingen, mens kommunen har 3,26 % af stemmerne på generalforsamlingen i HOFOR Spildevand Holding A/S.

     

    Kommunens stemme på generalforsamlingerne afgives i overensstemmelse med den beslutning, som kommunalbestyrelsen træffer i denne sag. Kommunen taler således med én stemme på hver generalforsamling.

     

    I lighed med sidste år bliver generalforsamlingerne holdt uden fremmøde som skriftlige generalforsamlinger. Det vil sige, at generalforsamlingerne ikke holdes fysisk. Selskaberne konstaterer på grundlag af de afgivne mandater fra ejerkommunerne, hvordan stemmerne er afgivet. På den baggrund bliver der udarbejdet efterfølgende referat (protokollat) af generalforsamlingerne.

     

    Indstillingspunkterne

    Med hensyn til indstillingens punkter 1,2 og 3 henvises til de som bilag vedlagte årsrapporter 2018 for henholdsvis HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S. Heraf fremgår ledelsesberetningerne samt årets resultat. I 2018 havde HOFOR Vand Holding A/S et underskud på 48,8 mio. kr. efter skat, og HOFOR Spildevand Holding A/S havde et overskud på 63,3 mio. kr. efter skat, som foreslås overført til egenkapitalen. Ledelsen anser årets resultat i selskaberne for tilfredsstillende og foreslår, at underskuddet henholdsvis underskuddet overføres til selskabernes egenkapital.

     

    Forvaltningen har spurgt HOFOR til baggrunden for underskuddet i HOFOR Vand Holding A/S. HOFOR har oplyst følgende:

     

    ”Der er vedr. underskuddet på 48,8 mio. kr. i HOFOR Vand Holding A/S ingen bagvedliggende forhold, der giver anledning til bekymring. Der er i hovedsagen tale om skatteberegningsmæssige reguleringer

     

    Hovedforklaringerne på underskuddet er et udskudt skatteaktiv i København, der reguleres ned med 42 mio. kr. som følge af årets skatteopgørelse. Omvendt er der forskellige skattemæssige reguleringer, der hæver skatteaktiverne i omegnskommunerne med i alt 10 mio. kr. Sammenlagt giver dette en nettoeffekt på minus 32 mio. kr.

     

    Herudover er der regnskabsteknisk et minus på 11 mio. kr. vedrørende intern avance på investeringsprojekter. Der er her tale om en tilbagevendende post i årsregnskaberne.”

     

    Forvaltningen har tilsvarende spurgt HOFOR til baggrunden for overskuddet i HOFOR Spildevand Holding A/S. HOFOR har oplyst følgende:

     

    ”Mht. HOFOR Spildevand Holding A/S er hovedforklaringerne på overskuddet på 63,3 mio. kr. dels et overskud fra BIOFOS på 32,5 mio. kr., dels en positiv regulering af udskudt skat på 47,8 mio. kr. som følge af en genberegning af de skattemæssige indgangsværdier (POLKA-værdierne) i HOFOR Spildevand Albertslund. Endvidere er der over/underskud i de øvrige seks selskaber, der tilsammen giver et minus på ca. 17 mio. kr.”

     

    I årsrapporterne er omtalt en sag, der i offentligheden har været kaldt ”Danmarkshistoriens største skattesag”. Sagen omhandlede SKATs beregningsmetode ved værdiansættelse af vandselskaberne. Højesteret afsagde dom i sagen i november 2018 til vandselskabernes fordel. På baggrund af dommen skal SKAT ændre værdiansættelsen i selskaberne, hvilket forventes at få stor (positiv) betydning for vandsektoren og vand- og spildevandskunder i hele landet. 

     

    Med hensyn til indstillingens punkt 4 foreslås selskabernes nuværende revisor, Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (CVR 33 96 35 56), genvalgt som selskabernes revisor.

    Under forudsætning af, at der blandt ejerne er flertal for de indstillede dagsordenspunkter, vil generalforsamlingernes protokollater blive udformet i overensstemmelse med de bilag, der er vedlagt som udkast.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Ingen bemærkninger.

    Kommunikation

    Tilbagemelding til HOFOR inden generalforsamlingerne den 28. maj 2019.

    Retsgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 02-04-2019

    Anbefales.

  • Punkt 14 Meddelelser fra formanden

    Meddelelser

    Affaldsindsamlingsdagen var en stor succes med deltagelse af 120 personer og 300 kg indsamlet affald.

     

    Fingerplanen er blevet endeligt vedtaget.

     

    Der er præsentation af oplæg til affaldsplan på Vestforbrænding fredag den 5. april.