You are here

Grundlisten - nævninge og domsmænd

Hvert fjerde år bliver der udarbejdet en liste over personer, der kan blive udtaget som domsmænd og nævninge (lægdommere). Listen kaldes grundlisten.

Sidste grundliste blev udarbejdet i marts 2015. En ny skal udarbejdes til Østre Landsret i marts 2019.

Det er Vallensbæk Kommunes Grundlisteudvalg, der vælger de personer, der kommer på grundlisten. Grundlisten skal afspejle, hvordan befolkningen i kommunen er sammensat. Det afhænger af kommunens indbyggertal, hvor mange personer der skal udtages til grundlisten.

Grundlisten sendes til Landsretten, der udtager et antal person til at være lægdommere. Det sker ved at trække lod mellem de personer, der er optaget på grundlisten.

Grundlisteudvalget arbejder med dannelsen af grundlisten. Udvalget har efter hidtidig praksis bedt de politiske partier, der er repræsenteret i Vallensbæk Kommunalbestyrelse, om at indstille et antal personer til grundlisten, som svarer til partiets forholdsmæssige repræsentation i kommunalbestyrelsen.

Det er for tiden ikke muligt at ansøge om optagelse på grundlisten.

Du kan se, hvem der er medlem af Grundlisteudvalget under øvrige udvalg og nævn.

Kontakt

Vallensbæk Stationstorv 100
2665 Vallensbæk
Tlf 4797 4000
Sidst opdateret 17.01.2019