You are here

Ekstraordinært møde i kommunalbestyrelsen

Date: 17. marts 2016
Fredag den 18. marts kl. 14-15 behandler Kommunalbestyrelsen ny lokalplan for det nedlagte vejareal på det sydlige stationstorv ud mod Vallensbæk Torvevej.

Den nordlige del af stationstorvet er i fuld udvikling med etablering af nye boliger og butikker. Kommunen er også i dialog med ejeren af den sydlige del af stationstorvet om udvikling af dette til et egentligt torveområde, herunder om at skabe sammenhæng til området foran Egholmskolen.

Derfor behandler Kommunalbestyrelsen fredag kl. 14-15 på et ekstraordinært møde forslag til ny lokalplan samt kommuneplantillæg for det nedlagte vejareal på den sydlige del af stationstorvet ud mod Vallensbæk Torvevej. Ejeren af den sydlige del af stationstorvet ønsker at købe arealet med henblik på etablering af nyt bolig- og forretningsbyggeri.

Vedtages den nye lokalplan, vil den blive sendt i høring i otte uger. Der vil i givet fald i høringsperioden, torsdag den 14. april, blive afholdt et dialogmøde, hvor alle borgere er velkomne til at stille spørgsmål til borgmester Henrik Rasmussen.

Der er helt præcist tale om forslag til Lokalplan nr. 92, Østfløj ved Center Syd og forslag til Kommuneplantillæg nr. 4.

Mødet indledes med behandling af et lukket punkt. Når dette er gennemført, vil dørene åbnes for offentligheden.

Se dagsordenen for mødet.

Sidst opdateret 17.03.2016