You are here

Forslag til lokalplan om udvidelse af Pilehavehus

Date: 16. Maj 2018
Der er behov for at udvide kapaciteten i nord for ældreområdet, og derfor skal der opføres to nye tidssvarende boligblokke med hver 8 ældreboliger i tilknytning til Pilehavehus.

Boligblokkene skal i størrelse og udseende harmonere med de eksisterende fem bygninger på Pilehavehus og ses i en sammenhæng med de øvrige tilbud i nord.

Rammerne skal understøtte målgruppens behov, være funktionelt indrettet og afspejle Vallensbæk Kommunes ønske om at sætte borgeren i centrum og høj faglighed tæt på borgeren.

Projektet understøtter kommuneplanens visioner om ”et sundt liv er et godt liv”, og kommuneplanens tema om ”sundhed gennem forebyggelse – en tidlig og rettidig indsats”.

Forslag og idéer til eller indsigelser mod lokalplanen skal være modtaget af Vallensbæk Kommune senest den 24. maj 2018 på e-mail cet@vallensbaek.dk.

Se mere i forslag til lokalplan 100 og forslag til kommuneplantillæg nr. 4

Sidst opdateret 16.05.2018