You are here
Hjælp os med at finde ildsjælene
I Vallensbæk sætter vi stor pris på de mange frivillige, der året rundt udfører en stor indsats. Vi hædrer dem hvert år ved den store foreningsfest i maj.
I år gik priserne til Jonas Rath og Anders Bork-Nielsen fra KFUM-Spejderne Strandboerne, Mikael Høj Jensen fra Vallensbæk Kano og Kajak Klub og Christian Stochholm Normand fra Vallensbæk Sportsdykkerklub. På Facebook-siden ”Fritid og frivillighed i Vallensbæk” kan du se, hvorfor netop de vandt priserne.
Tidligere har der været tradition for, at det kun er foreningsfrivillige, og i høj grad inden for idrætten, der indstilles. Men vi sætter pris på alle frivillige – og alle, der gør en frivillig indsats, kan indstilles.
Kender du en, som skal hædres for sin helt særlige indsats, så læs mere på vallensbaek.dk/frivilligpriser