You are here

Læs bøger – og vind fede præmier

Date: 13. Juli 2018
Er du mellem 5 og 16 år? Og skal du bruge noget af sommeren på at læse eller høre spændende bøger? Så deltag i vores konkurrence og vind fede præmier.

Du bestemmer selv, hvor, hvornår og hvordan. Du kan ligge på stranden med en god bog i hånden. Eller du kan slappe af i haven eller på altanen med en e-bog på din tablet. Du kan også lytte til e-bøger på din cykelferie, eller når du kører i tog.

Mulighederne er mange, og du og familien og vennerne skal gøre præcis det, der passer bedst ind i jeres ferieplaner. 

For mange er ferie og lange dage med solskin ensbetydende med, at der er tid og ro til at fordybe sig i spændende historier eller fakta om verden. Der er masser af skønne bøger at læse, så det er bare med at komme i gang. 

For hver gang du har udfyldt tre bog-anmeldelser, kan du aflevere dem på børnebiblioteket og få en lille præmie. Du kan downloade og printe boganmeldelses-skemaet her

Sommerbogen på Biblo.dk

Er du mellem 7 og 14 år, kan du deltage i den landsdækkende sommerbogskonkurrence på biblo.dk.

Sådan deltager du i konkurrencen:

1. Læs en valgfri bog
2. Find bogen på Biblo.dk og klik på "lav en anmeldelse" .
3. Skriv din anmeldelse som tekst eller upload en video. Upload videoen her xxxx. Har du skrevet din boganmeldelse i hånden, kan du aflevere den ved skranken i Kultur- og Borgerhuset.
4. Gentag trin 1-3 med mindst tre forskellige bøger
5. Print et læsebevis, vis dine anmeldelser på børnebiblioteket og få en lille præmie.

Konkurrencen starter d. 15. juni og slutter d. 25. august.
Du kan også downloade og printe boganmeldelses-skemaet her

Vi trækker lod imellem alle anmeldelserne. Vinderen findes efter 25. august.

God ferie og god læselyst!

 

Sidst opdateret 13.07.2018