You are here

Onsdag den 1. maj tester Beredskabsstyrelsen sirenerne

Date: 26. April 2019
Den første onsdag i maj bliver sirenerne testet. I år betyder det, at Beredskabsstyrelsen tester sirenerne onsdag den 1. maj kl. 12.

Siden 1994 har afprøvning af sirenerne fundet sted én gang om året. Det er altid den første onsdag i maj klokken 12. 

Fordi det er en test, skal du ikke gøre noget på onsdag. Og vigtigst af alt, så må du ikke ringe til 112, politiet eller brandvæsnet. Unødvendige opkald om sirenerne kan blokere alarmcentralen for livsvigtige meddelelser. 

Hvordan skal man handle, hvis sirenerne lyder? 

Når sirenen lyder, skal man gå inden døre og lytte til DR eller TV2. Det er en god ide at sikre sig, at alle omkring dig har forstået varslingssignalet. DR og TV2 vil i varslingssituationen bringe meddelelser om, hvad der sker, og hvad man skal gøre. Meddelelserne vil komme fra politiet eller andre myndigheder. 

Døve og hørehæmmede kan få varsling på sms 

Døve og hørehæmmede kan tilmelde sig varsling hos Beredskabsstyrelsen og dermed blive varslet via sms. Du kan tilmelde dig på borger.dk.  

Du kan læse mere på Beredskabsstyrelsens hjemmeside.  

Sidst opdateret 26.04.2019