You are here

Pilehaveskolen fyldte 50

Date: 17. August 2019
Elever og lærere fra Pilehaveskolen gav en tur gennem årtierne fra 1960'erne til nu, da skolen fejrede 50 års jubilæum fredag.

Modeshow med 60'er-tøj, musik fra da mor og far var børn, gamle lege – og den længste lagkage i mands minde! 

Forældre, elever og lærere – både nuværende og tidligere – var mødt op i stort antal for at fejre dagen.

Det var nogle af de ting, man kunne opleve på Pilehaveskolen fredag, da skolens 50 års jubilæum blev fejret.

Hele ugen havde eleverne arbejdet med de forskellige årtier i skolens historie, og det var der kommet mange forskellige produkter ud af. Man kunne blandt andet se videoer med klip fra 70'er-film, smage frikadeller og citronfromage, blive klogere ved at læse de mange plancher – og meget mere.

Klik her for at billeder fra den festlige dag

Sidst opdateret 28.08.2019