You are here

Sjov motion for seniorer

Date: 12. Oktober 2018
Den seneste tid har en flok friske seniorer knoklet med at spille floorball – af nogle måske kendt som indendørs hockey. Projektet skal afklare, hvordan det påvirker sundheden at spille floorball.

Floorball er sjovt og nemt at lære. Tiden flyver – og pludselig har man motioneret i en time.

Derfor er floorball valgt til et projekt, der skal undersøge, hvordan denne sportsgren påvirker sundheden.

Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Center for Holdspil ved Københavns Universitet, Hjerteforeningen og Vallensbæk Kommune. Inge Mauritzen fra Ældre Sagen og Hassan Hegazy fra Hjerteforeningen er trænere.

Deltagerne, der enten er over 60, har type 2 diabetes eller forhøjet blodtryk, er blevet testet inden forløbet, og de bliver testet igen bagefter.

Hvis du har lyst, kan du stadig nå at være med! Der trænes på Egholmskolen mandage og torsdage kl. 17-18 til og med den 6. december. Håbet er, at aktiviteten kan starte op igen i det nye år.

For mere info kontakt Inge Mauritzen på 2096 3090 eller Hassan Hegazy på tlf: 2139 2116.

Sidst opdateret 12.10.2018