You are here

Støj på dagsordenen

Date: 03. Oktober 2018
  • Vestegnens borgmestre sætter støj på dagsordenen

    Borgmester Henrik Rasmussen og de øvrige vestegnsborgmestre sætter sammen med flere folketingspolitikere støj på dagsordenen.

Hvordan kan vi i fællesskab finde løsninger på støjproblemet? Det var netop, hvad der blev diskuteret forleden, da der var folkemøde om støj.

Vi skal have gjort noget ved støjproblemerne i Vallensbæk og det gør vi bedst sammen. Det var budskabet på mandagens folkemøde.

Derfor har de fem vestegnsborgmestre tirsdag sendt et brev til transportminister Ole Birk Olesen, hvor de kræver handling fra ministeren. 

I brevet til ministeren udtrykker de fem borgmestre skuffelse over, at staten ikke har taget sin del af ansvaret for støjproblemet og forpligtet sig på en indsats.

Borgmestrene skriver, at kommunerne ikke selv har mulighed for at løse de store udfordringer, trafikstøjen skaber. Udover de negative konsekvenser for borgernes helbred, betyder det også, at byudvikling forhindres, da støjgrænserne forhindrer udbygning af boliger og institutioner.

”Vi opfordrer til, at der afsættes en halv milliard årligt de næste år til bekæmpelse af den massive trafikstøj fra den statslige infrastruktur i Hovedstadsområdet – og i særdeleshed på Vestegnen, hvor kommunerne i dag er plaget af flere motorveje, hvis støj påvirker mange menneskers sundhed og trivsel” lyder det blandt andet i brevet.

Mere end 60 procent af boligerne på Vestegnen er støjpåvirkede og støjen kommer primært fra de statsejede motorveje.

Trafikstøj er skadelig for vores sundhed og trivsel og særligt borgere på Vestegnen er dagligt støjplagede. Støjen stammer især fra den række af motorveje, der skærer igennem kommunerne.

På landsplan er 15 procent af boligerne plaget af støj, på Vestegnen er tallet mere end 60 procent. Da støjen primært stammer fra de statsejede motorveje, kræver borgmestrene i Albertslund, Brøndby, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk nu handling fra Folketinget.

Helt konkret foreslår de fem borgmestre, at Folketinget afsætter en halv milliard årligt de næste år til bekæmpelse af den massive trafikstøj fra den statslige infrastruktur i Hovedstadsområdet - og isærdeleshed på Vestegnen, hvor kommunerne i dag er plaget af flere motorveje, hvis støj påvirker mange menneskers sundhed og trivsel.

 

 

 

Sidst opdateret 03.10.2018