You are here

Vallensbæk forlader Østsjællands Beredskab

Date: 20. December 2018
Der arbejdes på at oprette et nyt beredskab bestående af kommunerne Vallensbæk, Greve, Ishøj og Høje Taastrup.

Kommunalbestyrelsen i Vallensbæk vedtog onsdag, at Vallensbæk Kommune meddeler sin udtræden af Østsjællands Beredskab inden årets udgang med virkning fra 1. januar 2021.

Anledningen er, at først Køge Kommune – og sidenhen Greve, Ishøj og Høje-Taastrup Kommuner har tilkendegivet, at de træder ud af det fælles beredskab. Allerede med Køges udtræden ville de resterende syv kommuner ikke længere dække et geografisk sammenhængende område.

Østsjællands Beredskab er et kommunalt fællesskab, der siden 2015 har håndteret brand- og redningsindsatsen i Greve, Høje-Taastrup, Ishøj, Køge, Roskilde, Solrød, Stevns og Vallensbæk.

Nu arbejder Greve, Ishøj, Høje Taastrup og Vallensbæk på at etablere et beredskab sammen. Det vil komme til at minde om situationen fra før 2015 – dog med tilføjelsen af Greve.

 

Sidst opdateret 20.12.2018