You are here

Vi fælder to træer i Risingeparken

Date: 25. Juni 2019
To træer i Risingeparken skal fældes. Et er ramt af lynet, et andet er dødt. Samtidig skal træerne i rundkørslen på Vallensbæk Strandvej plejes og beskæres.

Årets første sommerdage bød på knap så sommerligt vejr. I Vallensbæk som i resten af landet blev vi i starten af juni ramt af regn- og tordenvejr. Vejret satte sine spor på et af de højeste træer i Risingeparken. Lynet slog den 12. juni ned i træet, og det er nu meget medtaget. 

Det høje træ, der troner i Risingeparken, står ikke til at redde efter lynnedslaget. I denne uge vil vi derfor fælde det. Mens vi alligevel arbejder i parken, fælder vi også et træ, som er dødt. Det betyder, at vi fælder to træer i denne uge.  

Vi vil helst undgå at fælde træerne i kommunen, derfor bruger vi også en del tid på at vedligeholde de træer, vi har. I løbet af ugen vil vi beskære træerne i rundkørslen på Vallensbæk Strandvej / Sandvejen. Vi fjerner de døde grene og sørger for, at træerne får en pænere krone.

Sidst opdateret 01.07.2019