You are here

Vil du hjælpe med at teste Vallensbæks nye chatbot Petra?

Date: 11. februar 2019
Vi tester chatbotten i hele februar.

Der er rykket en lille robot ind på Vallensbæk Kommunes hjemmeside. Den hedder Petra, og i første omgang kan den svare på spørgsmål om bestilling af pas. Det vil sige, at når du klikker ind på siden ’sådan bestiller du pas’, så dukker der et lille ikon op nede i venstre hjørne. Det er Petra – vores nye chatbot.

Vi vil meget gerne have hjælp til at udvikle Petra, så hun matcher jeres behov. Derfor kører vi en testperiode i hele februar måned, hvor du som borger kan teste Petras funktioner.

Hvis du klikker på Petra, åbner der sig en dialogboks, og her kan du stille spørgsmål angående bestilling af pas. Vi er stadig ved at udvikle Petra, og derfor kan det godt være, at hun ikke kan svare på alle dine spørgsmål. Hvis du ikke får det svar, du ønsker, må du meget gerne skrive ’jeg fik ikke det rigtige svar’, så kan vi bruge det i vores evaluering af chatbotten.

Hvis du har yderligere kommentarer eller observationer, har du mulighed for at dele dem ved at klikke på linket nedenunder.

Vil du teste Petra? Så klik her.

Hvad er en chatbot?
En chatbot er et computerprogram, som du kan kommunikere med via lyd eller tekst. Den er drevet af regler og kunstig intelligens. Apples ’Siri’ er nok det mest klassiske eksempel, men mange webshops benytter sig også af chatbots, der hjælper kunderne med at finde de ting, de skal købe.

Sidst opdateret 11.02.2019