You are here

Pilehavehus udvides

Pilehavehus bliver udvidet med 16 nye boliger.  Arbejdet med at bygge dem forventes at gå i gang i sommeren 2019.

Pilehavehus består i dag af 40 ældreboliger, en café og et træningscenter for enhedens beboere. Det er politisk besluttet, at Pilehavehus skal udvides med yderligere 16 ældreboliger.  

Arbejdet med de nye boliger ventes at gå i gang i sommeren 2019, og vi forventer, at de er færdige i fjerde kvartal 2020. 

De 16 nye boliger fordeles i to fløje, som kobles sammen omkring et adgangs- og fordelingsareal med fællesfaciliteter og servicearealer.  

De nye boliger fordeler sig mellem to store boliger på 85 m2, otte boliger på 75 m2 og seks boliger på 65 m2. De to store boliger vil blive tilbudt til ægtepar.  

Alle boliger får altan eller have. Der vil være fællesarealer i form af opholdsrum, et handicaptoilet, et vaskeri og et samlet teknik-rum. Den eksisterende overdækkede gang, som forbinder de eksisterende blokke, forlænges til den nye bygning, for at skabe sammenhæng.  

Pilehavehus bliver på mange måder udformet, så det spiller sammen med udviklingsstrategiens visioner. Her bliver der lagt vægt på, at vi skal bygge nyt i høj kvalitet i alle de forhold, der har betydning for det gode, bæredygtige og sikre liv for borgerne. 

I Vallensbæk har vi mange udviklingsprojekter, og du kan læse mere om dem her.

Kontakt

Vallensbæk Torvevej 100
2665 Vallensbæk
Sidst opdateret 07.03.2019