You are here

Samarbejde og innovation

I Vallensbæk samarbejder skoler og virksomheder om at udvikle fremtidens løsninger.

Det er i mødet med hinanden, at gode ideer og nye løsninger på gamle problemer opstår. Derfor samarbejder skoler, erhvervsliv, foreninger, klubber, kunstnere og kommune tæt sammen i Vallensbæk. Hvilket vi blandt andet gør i projekter som Vallensbæk TechLab og Hackathon. Du kan høre 2016 vindere af Hackathon fortælle om deres projekt i videoen. 

Åben Skole

Samspillet mellem skole, foreninger, klubber og andet er vigtigt for Vallensbæk. Den åbne skole har en central rolle i udviklingsstrategien, hvor politkerne har beskrvet deres mål for kommunen frem til 2021. 

Ambitionen er, at i Vallensbæk mødes skoler, forvaltning, virksomheder, foreninger, klubber og kunstnere for sammen at udvikle læringsaktiviteter for børn og unge og samarbejde med de yngre generationer – de lærer af os, og vi lærer af dem. 

Så hvis du kunne tænke dig at hjælpe ved at tage en elev ind i en uges praktik, hører vi meget gerne fra dig. Du kan kontakte Uddannelsesvejledning Vallensbæk på telefon: 4797 4797 eller på mail.

De unge er fremtiden - tag imod en praktikant når det passer dig

Jo bedre, de unge kender til opgaverne og forventningerne på en arbejdsplads, jo bedre chancer er der for, at de vælger den rigtige uddannelse for dem og kommer i et godt job. Erhvervspraktikken kan placeres fleksibelt i løbet af året, så det passer til virksomhedens behov. Eleverne skal selv finde deres praktikplads – men det er en stor hjælp, når virksomheder i lokalområdet byder ind med en uges praktik.

Sidst opdateret 22.08.2019