You are here

Skodfortællinger

Vi tilbyder tidligere og nuværende rygestopdeltagere et sjovt og spændende teater-projekt, hvor du får muligheden for at fortælle din egen personlige historie.

Du behøver overhovedet ikke at have nogen erfaring med at stå på en scene for at være med – eneste krav er, at du har lyst til at dele din historie med andre. Resten hjælper vi dig med. Det hele bliver sat sammen til en fortælleforestilling, hvor både humor og alvor er med til at sætte fokus på den betydning, som tobaksrygning og rygestop, har haft for dit liv. Du skal bruge 8 onsdage kl. 17-19, hvor vi udvikler jeres historier, og hjælper jer med at fortælle den til andre. Vi arbejder med bl.a. kropssprog og stemmeføring, og det hele foregår i en sjov og hyggelig atmosfære. Første gang vi mødes er onsdag den 15. marts, på Vallensbæk Idrætscenter. Der er plads til 12 deltagere på holdet, og det er efter først-til-mølle.

Det er Center for Sundhed, Kultur og Fritid i Vallensbæk kommune, som står bag projektet. Underviser og instruktør er kulturkonsulent, Remi Lewerissa, som tidligere har instrueret forestillingen "Hvem sagde gammel? på Korsagergård i Vallensbæk.

Vi afslutter forløbet med premiere på forestillingen onsdag den 7. juni kl. 19 på Campus på Pilehaveskolen. Efter sommerferien mødes vi et par gange så forestillingen kan vises på "Festlig Fredag" den 15. september.

 

Kontakt

Sidst opdateret 09.02.2017