You are here

Tilbud om personlig assistance og hjælpemidler

Personlig assistance og tilskud til hjælpemidler sikrer at medarbejderen fortsat kan varetage jobbet.

Joncentret kan yde personlig assistance til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der på grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand for at kunne varetage deres job. Den personlige assistent skal kompensere for personens funktionsnedsættelse. Den personlige assistent kan hjælpe med fx praktiske arbejdsfunktioner eller støtte til tilrettelæggelse af arbejdsdagen. De faglige og indholdsmæssige jobfunktioner skal personen med et handicap selv kunne udføre.

Jobcenteret kan yde tilskud til en personlig assistent i op til 20 timer pr. uge for personer, der er beskæftiget 37 timer pr. uge.

Der kan gives tilskud til hjælpemidler og ændringer af arbejdsplads, hvis dette kan bidrage til at fastholde syge på arbejdspladsen. Hjælpemidler er typisk undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger.

 

Kontakt

Sidst opdateret 05.08.2016